Ny vismandsrapport: Tegn på hurtig genopretning af dansk økonomi, men usikkerheden er stor

Hurtig genopretning af dansk økonomi i vente

Vurderingen af den økonomiske udvikling er positiv, hvor man bemærker, at det tyder på, at der har været en hurtig genopretning i andet kvartal 2021, efter vinterens smitteopblomstring og anden nedlukning. Arbejdsmarkedet er præget af faldende ledighed trods udfasningen af lønkompensation, der er stigende beskæftigelse og der meldes i stigende grad om mangel på arbejdskraft, først og fremmest i byggeriet.

Vismændene vurderer, at fremgangen fortsætter, og at den økonomiske vækst i 2021 vil være knap 3 pct., jf. tabel 1. Væksten ventes at tiltage yderligere i 2022, hvor skønnet er 4,3 pct. (s. 39). Dette er mere optimistisk end regeringens skøn fra deres seneste Økonomisk Redegørelse fra maj 2021, hvor der spås om en vækstrate på 2,4 hhv. 3,6 pct. for 2021 og 2022. DØR’s vækstskøn for 2021 er også væsentligt højere end Nationalbankens tilsvarende, mens de to er omtrentlig enige om væksten i 2022. DØR’s skøn for 2021 er mindre optimistisk end eget skøn i efteråret, men dette afspejler 1:1, at vurderingen af 2020 er blevet mindre negativ.

Tabel 1. Realvækst i BNP og outputgab skøn

Den seneste vurdering fra DØR skønner, at outputgabet allerede lukkes i 2021, og at outputgabet for året som helhed vil være -0,2 pct. Det er mindre end seneste vurdering fra FM på -0,7 pct. Differensen skyldes dog først og fremmest forskelle i udgangspunktet, hvor vurderingen af 2020 afviger med 0,6 pct. point. Der er altså ret stor uenighed mellem DØR og FM i hvor stor den underliggende, potentielle vækst er, hvor DØR ser et større potentiale.

Finanspolitikken og den offentlige saldo

Coronaepidemien og nedlukninger har skabt en økonomi i to tempi: Berørte og nedlukkede brancher halter bagefter, mens øvrige brancher klarer sig godt, fx industri og byggeri. Vismændene vurderer, at finanspolitikken samlet set er passende afstemt ift. de økonomiske forhold, men fraråder samtidig yderligere lempelser. Der er hårde ord med på vejen til lempelsen af boligjobordningen i 2021, samt ”sommerpakken”, som de mener risikerer at øge efterspørgslen på områder, som ikke behøver det.

Vismændene advarer også særligt mod at øge den offentlige byggeaktivitet udover det allerede forudsatte, med henvisning til den stigende mangel på arbejdskraft i denne branche.

For 2022 anbefales en forsigtig linje, hvor udgangspunktet er, at finanspolitikken ikke skal medvirke til at øge efterspørgslen. Det bemærkes, at det er nemmere at lempe finanspolitikken hvis behovet opstår, end at stramme (s.188).

Anbefalingen om forholdsvist stramme tøjler i 2022 skal også ses i lyset af rapportens skøn for den strukturelle offentlige saldo, som DØRS vurderer vil forbedres fra -2,3 pct. i 2021 til -0,7 pct. af BNP i 2022. Da man ikke vurderer at 2022 vil kunne falde under ”exceptionelle omstændigheder” protokollen vil dette være en overskridelse af budgetlovens grænse. Der er dog ikke enighed mellem DØR og FM om hvad den strukturelle saldo er, jf. tabel 2.

Tabel 2. Strukturel saldo i pct. af BNP

Note: Tal i parentes angiver DØR’s strukturelle saldo, korrigeret for midlertidige Covid-19 udgifter.

DØR peger selv på denne forskel og bemærker, at usikkerheden i beregningen er betydelig, hvilket illustreres af, at DØR’s strukturelle saldo er revideret 0,4 pct.point op for 2020 siden efteråret, og FM’s med 0,6 pct.point siden december. Vismændene gentager den tidligere anbefaling om, at små, midlertidige overskridelser ikke burde medføre krav om tilpasninger af en i øvrigt sund finanspolitik (s.189).

Vismændene gentager deres anbefaling af en lempelse af budgetlovens underskudsgrænse til 1 pct. (s. 189). De karakteriserer budgetloven som en overordnet succes, men påpeger at den stramme grænse på -0,5 pct. kan medføre uhensigtsmæssige finanspolitiske opstramninger i de kommende ”hængekøjeår”, der kan være ude af trit med realøkonomiske behov, og samtidig ikke er grundlæggende nødvendige, da finanspolitikken er langsigtet holdbar. En underskudsgrænse på -1 pct. vil som minimum give større frirum til at håndtere økonomiske kriser selv hvis der vælges en saldosti der i udgangspunktet er under -0,5 pct.  

Boligmarkedet

DØR behandler i rapporten situationen med hastigt stigende boligpriser, særligt i hovedstadsområdet. Udviklingen er værd at interessere sig for, fordi en for kraftig udvikling kan medvirke til at skabe en økonomisk overophedning, og dermed skabe grobund for en kraftigere nedtur, når en lavkonjunktur igen rammer.

Generelt er vurderingen, at der endnu ikke er grund til bekymring. Dette baseres på, at prisstigningerne kan tilskrives fundamentale økonomiske forhold samt den særlige effekt fra coronakrisen, hvor efterspørgslen efter boliger er steget og husholdningerne samtidig har øget deres opsparing, fordi der ikke var mulighed for at bruge penge i samme omfang som tidligere.

Den væsentligste parameter for om priserne er ude af trit med husholdningernes økonomi, er at se på boligbyrden – hvor stor en del af de disponible indkomster, der skal bruges på løbende udgifter til bolig. I rapporten viser DØR, at boligbyrden fortsat er lav. Dette skyldes ikke mindst lave renter. På landsplan er niveauet langt under 00’erne både før og under boligboblen. I København er byrden dog højere, men langt fra niveauet i 2006-2007 (s.73-74).

En anden væsentlig parameter, som vismændene peger på, er, at der endnu ikke er tegn på uholdbar gældsætning. Væksten i udlån fra realkreditinstitutter er fortsat lav, og udlån fra pengeinstitutter fortsat faldende. Der altså ikke tale om at husholdningerne øger låntagningen, for at finansiere stigende boligpriser (s.80-82).

Vismændene opfordrer dog til agtpågivenhed. Hvis ikke de aktuelt høje prisstigninger aftager, som forudsat i fremskrivninger, kan det være nødvendigt at gribe ind. Her peges først og fremmest på at begrænse muligheden for afdragsfrihed, da det udover at dæmpe boligprisstigninger vil medvirke til at fremme låntyper, som er mere robuste overfor evt. prisfald (s.191).

Vismændene mener ikke, at man skal bruge en sænkelse af rentefradraget som værktøj til at stabilisere boligpriserne, men at dette evt. skal indgå i samlede overvejelser omkring kapitalbeskatningen (s.191).

Læs flere artikler