Gode eksempler fra den kommunale virkelighed
Arbejdskraft til små lokale arbejdsmarkeder
Gennem langvarige relationer opbygger kommunerne den nødvendige viden om det lokale arbejdsmarked og om den enkelte virksomheds behov. Den tætte og kontinuerlige kontakt er grundlaget for, at den rigtige ledige matches med den rigtige virksomhed.
Arbejdskraft til den grønne omstilling
Når udviklingen er ved at overhale os indenom, og når nye industrier og fagområder er i fremdrift, er det nødvendigt at tænke i at få flyttet arbejdskraften. Kommunerne har ingen interesse i at fastholde ledige borgere i fagområder, hvor det er svært at finde job. De har derimod et stort økonomisk incitament til at sikre, at de ledige kommer hurtigt videre i langvarig beskæftigelse.
Arbejdskraft i en ændret demografi
Forsyning af arbejdskraft til sundheds- og ældreområdet er relevant for alle kommuner, da de selv har hånden på kogepladen i forhold til et kritisk arbejdskraftbehov. Stort set alle kommuner arbejder da også med at finde veje til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale.
Arbejdskraft til Danmarks vækstmotor
Gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet og på tværs af kommunegrænser, adresserer kommunerne vigtigheden af at formidle kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Dette ses tydeligt i Kalundborg, hvor Novo Nordisks udvidelse af produktionsfaciliteter skaber arbejde til 3.000 personer, mens byggeriet står på, og driver væksten fremad - en vækst, som kommunerne skal understøtte.