Kodeks for forvaltningens betjening af politikerne
Kodeks indeholder syv pligter for forvaltningens betjening af kommunalpolitikerne. Det drejer sig om lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl samt partipolitisk neutralitet. Pligterne betoner de rammer som forvaltningen arbejder indenfor og understøtter, at medarbejdere og ledere i kommunerne kan navigere i det politiske landskab.
En undersøgelse foretaget af KL i samarbejde med KOMDIR fra december 2022 viser, at mange kommunale administrative medarbejdere ikke har kendskab til de syv pligter. Dette er ikke ensbetydende med, at medarbejderne ikke efterlever pligterne i praksis, men det understreger vigtigheden af regelmæssigt at genbesøge og drøfte de syv pligter.
KL har derfor relanceret kodeks for at at understøtte den lokale dialog omkring pligterne. Der medfølger derfor også en række cases, der kan bruges der, hvor det passer ind i de lokale drøftelser.
KL faciliterer gerne det lokale arbejde med kodeks og embedsmandspligter, f.eks. eks. i forbindelse med seminarer eller workshops, hvor vi folder embedsmandspligterne mere ud, f.eks. gennem gruppedrøftelser om udvalgte cases.
Kontaktinfo: Chefkonsulent Natalia Louise Lehnsdal (nll@kl.dk) eller chefkonsulent Lise Riddersholm Husted (lrhu@kl.dk)