Gå til hovedindhold
Beredskab
Sundhed

Sundhedsberedskab

Sundhedsberedskabsplanen sikrer, at kommunen er godt forberedt på at håndtere krisesituationer, der kan påvirke borgernes sundhed og velfærd. Disse planer hjælper kommunerne med at være robuste og modstandsdygtige over for forskellige typer af kriser, lige fra større ulykker til pandemier. Alle kommuner skal udarbejde en sundhedsberedskabsplan, som sendes til Sundhedsstyrelsen for rådgivning og vejledning. Planerne er en integreret del af den generelle beredskabsplan.

Kommunernes Sundhedsberedskab

Kommunalbestyrelsen har ifølge bekendtgørelsens §6, §7 og §11 ansvaret for at planlægge og opbygge et sundhedsberedskab samt udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode. Både kommuner og regioner er ansvarlige for at koordinere deres beredskabsplanlægning og operative indsats. Sundhedsberedskabsplanen skal sendes til Sundhedsstyrelsen for eventuel rådgivning.

Robust og Omstillingsparat Beredskab

Sundhedsberedskabet skal være så robust og omstillingsparat, at det kan udvides og tilpasses til at håndtere større beredskabshændelser ud over de daglige behandlings- og plejeopgaver, som kommuner og regioner er forpligtet til at løse, også under kriser.

Kriseledelse og Integration

Bekendtgørelsen pålægger ikke kommuner og regioner specifikke rammer for, hvordan deres kriseledelse organiseres. I stedet kan Beredskabsstyrelsens vejledning "Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning" samt de tilhørende materialer inddrages. Dette understreger vigtigheden af en tæt integration mellem sundhedsberedskabsplanen og organisationens øvrige beredskabsplanlægning.

For rådgivning og dialog kan Sundhedsstyrelsen kontaktes på bessst@sst.dk  

Psykosocialt Beredskab

I vejledningen til planlægning af sundhedsberedskab (2023) fremgår det, at der skal planlægges med en psykosocial indsats i forbindelse med beredskabshændelser. Den psykosociale indsats opdeles af praktiske og administrative grunde i to faser: den akutte fase og den opfølgende fase.

Regionens og kommunens ansvar

Regionen er forpligtet til at yde både krisestøtte og kriseterapi, mens kommunen skal kunne tilbyde krisestøtte og social assistance. Kommunen kan iværksætte et evakuerings- og pårørendecenter, og regionen kan aktivere den psykosociale indsats, herunder etablere evakuerings- og pårørendecentre i samarbejde med politi og kommuner. Derudover samarbejder regionen med kommunernes krisestøttende beredskab.

Koordination og samarbejde

Opgaven kræver tæt koordination og samarbejde mellem regioner, kommuner og politi. Koordineringen vil ofte ske i de lokale beredskabsstabe (LBS). Læs mere på: 

Sundhedsstyrelsens Råd for Sundhedsberedskab

Sundhedsstyrelsens Råd for Sundhedsberedskab er den overordnede og koordinerende gruppe inden for sundhedsberedskabet i Danmark. Rådet drøfter planlægning af sundhedsberedskabet, nye initiativer og eventuelle problemer på regionalt, kommunalt og nationalt niveau samt mellem myndighederne. Derudover rådgiver rådet Sundhedsstyrelsen i henhold til sundhedsberedskabet.

Rådets opgaver

Rådet rådgiver om udarbejdelse og implementering af bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet samt Sundhedsstyrelsens vejledning om samme emne, der præciserer opgaver og ansvarsområder i bekendtgørelsen.

Deltagere i Rådet

I rådet deltager, udover de nationale myndigheder, repræsentanter fra regionerne og Danske Regioner, 1-2 repræsentanter fra kommunerne i hver af de fem regioner, 2 kommunale repræsentanter fra de kommunale redningsberedskaber og 1 repræsentant fra KL.

Læs mere om rådets kommissorium: 

Sidst opdateret: 28. marts 2025

Kontakt

Chefkonsulent

Lise Holten

Sundhed & Ældre

Telefon: +45 3370 3558

E-mail: lht@kl.dk