Den grønne omstilling

I et samlet byområde i den nordlige del af Vejle er en række virksomheder og Vejle Kommune gået sammen om et forpligtende partnerskab på energiområdet. Klimapartnerskab Vejle Nord vil på baggrund af et tæt samarbejde, fælles initiativer og konkrete løsninger udarbejde en strategisk energiplan, der skal øge andelen og udnyttelsen af grønne kWh i området og på sigt bidrage til Vejle Kommunes mål om klimaneutralitet i 2050.

Vejle Nord er et afgrænset areal med et samspil af liberale erhverv, detailhandel, private og kollektive boliger, industri og offentlige institutioner, der til sammen udgør 250 virksomheder. Det langsigtede formål med klimapartnerskabet Vejle Nord falder inder under Vejle Kommunes overordnede målsætning om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050, og skal være med til at understøtte realiseringen af kommunens DK2020-klimaplan.

På den korte bane skal klimapartnerskabet kortlægge de deltagende virksomheders CO2-udledning og energiforbrug med henblik på at have den nødvendige viden og data til at kunne udarbejde en strategisk energiplan. På baggrund af konkrete løsninger gennem både individuelle og fælles initiativer er ambitionen at øge andelen af grønne kWh i området og samtidig udnytte hver enkel kWh, så det giver størst mulig værdi for den enkelte virksomhed og for samfundet. En central del af partnerskabet er desuden at skabe rammen om et varigt og strategisk samarbejde mellem alle interesserede virksomheder i Vejle Nord, hvor inspiration og sparring om relevante problemstillinger og udfordringer i forhold til den grønne omstilling vil være omdrejningspunktet.

Klimapartnerskab Vejle Nord består i øjeblikket af 26 virksomheder fra området, herunder Dandy Business Park, Grundejerforeningen Lysholt, Exxit 59 og Fertin Pharma, der var partnerskabets initiativtagere samt områdets forsyningsselskabet Trefor og Vejle Kommune. Ambition er på sigt at brede partnerskabet ud, så det omfatter flertallet af virksomheder i området samt skabe en ramme for projekter inden for indsatsområderne energi, grøn transport, grønt erhvervsliv og fra affald til ressource. Derudover ønsker man også at lære af den model, de løsninger eller de samarbejdsstrukturer, der kommer ud af partnerskabet, så lignende indsatser kan udbredes til andre dele af kommunen.

Initiativet blev taget af virksomhederne

Idéen til klimapartnerskabet opstod blandt nogle af virksomhederne i Vejle Nord efter, at Vejles kommunalbestyrelse ved udgangen af 2020 afsatte 15 mio. kr. til den Grønne Pulje. Puljen kan stadig søges af virksomheder, foreninger og borgere, der har idéer til indsatser, projekter eller tiltag, der på en eller anden vis kan reducere CO2-udledningen i Vejle Kommune. Den Grønne Pulje er forankret i Vejle Kommunes §17 stk. 4 udvalg, der blev nedsat efter kommunalvalget i 2017. Indledningsvist fokuserede udvalget særligt på CO2-aftrykket fra Vejle Kommunes bygninger og aktiviteter, hvilket efter målinger og beregninger dog viste sig at udgøre en relativ beskeden del af kommunens samlede aftryk. Derfor blev ønsket med Den Grønne Pulje at være mere handlingsorienteret samt at støtte indsatser gennem partnerskaber.

Et sådant partnerskab var Dandy Business Park, Grundejerforeningen Lysholt, Exxit 59 og Fertin Pharma, der alle er placeret i Vejle Nord, hurtige til at reagere på. Aftalen om projektet blev indgået i efteråret 2021, og det forventes, at projektets første rapport med konkrete løsninger leveres i løbet af første halvdel af 2022. Der er afsat knap en mio. kr. til partnerskabets første opgave, hvoraf den ene halvdel er finansieret af Vejle Kommunes Grønne Pulje, mens den anden halvdel finansieres af Dandy Business Park, Grundejerforeningen Lysholt, Exxit 59 og Fertin Pharma. De afsatte midler går bl.a. til at finansiere en konsulent, der skal afdække CO2-udledning og energiforbruget hos de interesserede virksomheder i det geografisk afgrænsede område, og som efterfølgende kommer med forslag til konkrete handlingsplaner og samarbejdsstrukturer, der kan nedbringe klimaaftrykket i Vejle Nord.

Den Grønne Pulje har ikke haft stramme formaliserede krav til de bevilligede projekter,  da Vejle Kommune har ønsket at afprøve nye løsninger og samarbejdsformer. Puljen har desuden betydet, at virksomheder, borgere og foreninger har haft et relativt bredt handlingsrum, hvor de kunne pitche deres gode idéer. I forbindelse med Klimapartnerskab Vejle Nord har virksomhederne i området fået en ny samarbejdsrelation, som ifølge Morten Damgaard Nielsen, erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune, dels betyder, at de involverede virksomhederne fremover lettere kan samarbejde om lignende løsninger, og dels at det fra kommunens side er lettere at skabe dialog og vejlede virksomhederne om grønne løsninger.

Gode råd

Ifølge Morten Damgaard Nielsen, er der flere faktorer, der har været afgørende for, at Klimapartnerskab Vejle Nord er blevet en realitet. Konsulenten der er finansieret af Den Grønne Pulje har spillet en vigtig rolle i at videreformidleprojektidéen, for at skabe opbakning hos virksomhederne i Vejle Nord. Det havde dog ikke kunnet lade sig gøre uden de muligheder, byrådet har skabt med den Grønne Pulje samt den opmærksomhed og kommunale velvilje, der er fulgt med Vejle Kommunes klimaplan og -strategi.

Morten Damgaard Nielsen peger desuden på, at det har været afgørende at have et §17 stk. 4-udvalg med fokus klima , for at få bredere dialog omkring den grønne omstilling og bæredygtige udvikling. Klimaudvalget i Vejle Kommune består af gruppeformænd fra samtlige af byrådets partier, og udvalget har dermed været forankret på politisk topniveau, hvilket har skabt bred politisk dialog og bred opbakning til de forskellige tiltag, herunder den Grønne Pulje og de dertilhørende aktiviteter, som f.eks. Klimapartnerskab Vejle Nord.

Morten Damgaard Nielsen anbefaler desuden, at kommunerne rækker ud til de lokale virksomheder i kommunen, og går i dialog med dem omkring muligheder for at lave partnerskaber. 

Vil du vide mere?

Hvis du vil videre mere om Klimapartnerskab Vejle Nord, den Grønne Pulje eller Vejle Kommunes Klimaudvalg, kan du kontakte Morten Damgaard Nielsen på MODNI@vejle.dk.

I hallerne fra en tidligere papirfabrik på Næstved Havn har Ressource City kontor. Herfra hjælper de Næstveds virksomheder i den grønne omstilling med et særligt fokus på, hvordan affald kan genanvendes til gavn for virksomhederne, kommunen, borgerne og klimaet.

Et grønt omdrejningspunkt

Ressource City er omdrejningspunktet for Næstveds erhvervslivs grønne omstilling. Målet er at øge lokale virksomheders grad af bæredygtighed, kendskab til cirkulær økonomi og miljøvenlige profil. Den brede dagsorden gør, at Ressource City er involveret i mange forskellige aktiviteter og projekter, hvilket ifølge daglig leder, Michael Elgaard, er en stor styrke. Ressource City er således både en ramme for alt fra konferencer og udviklingsprojekter til testfacilitering. Samtidig fungerer Ressource City som et offentligt-privat netværk for virksomheder, iværksættere, uddannelsesinstitutioner samt andre interesserede aktører og skaber herigennem rum for match-making, vidensdeling og innovation.

Ressource Citys brede portefølje forenes af et gennemgående fokus på at udbrede den cirkulære tankegang, hvor ressourcer skal genanvendes i stedet for blot at ende som affald. Målet er, at Næstved skal være en førende kommune indenfor bæredygtig genanvendelse af ressourcer, da dette ikke kun afhjælper presset på klodens ressourcer, men også tiltrækker virksomheder indenfor affald- og ressourceanvendelse til kommunen. På denne måde sammenkobler Næstved Kommune gennem Ressource City vækst og bæredygtighed.

Styrken ved politisk opbakning

Ressource City er iværksat og drevet af Næstved Kommune, og startede som et etårigt byudviklingsprojekt i 2014, hvis formål var at skabe nyt liv i det gamle havneområde. I starten var Ressource City styret af en politisk og en administrativ styregruppe, men er i dag en integreret del af Næstved Kommune gennem udvalget for Klima-, Miljø- og Friluftsturisme. Ressource City finansieres primært af kommunen med en 10-årig basisbevilling på 1,5 millioner kroner, men gearer samtidig bevillingen med deltagelse i danske og EU- finansierede projekter. Et godt råd fra Michael Elgaard er, at man skal være opmærksom på både at skabe konkrete resultater samtidig med, at man investerer tid i at gøre organisationen attraktiv ift. funding og puljer.

Ressource City Næstved har fra start af haft politisk opbakning, hvilket ifølge Michael Elgaard har haft en positiv indvirkning på projektet. Skiftende fagudvalg har haft indflydelse for Ressource Citys strategi og handleplaner. Det har været fordelagtigt at være en del af et fagligt politisk ophæng som eks. et udvalg, at have direkte kontakter i kommunen særligt til det tekniske område. Dog erfarer Michael Elgaard også, at det har været godt at adskille Ressource City fra den kommunale myndighed og drift og drive Ressource City som et udviklingsprojekt.

Lokale forbindelser

Ressource City Næstveds netværk består af lokale og regionale virksomheder, iværksættere, kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, universiteter, erhvervshuse og andre relevante aktører, der vil bidrage til den grønne omstilling i Næstved. Eks. har videns- og erhvervsklyngen WE BUILD DENMARK, regionskontor i Ressource Citys lokaler, hvilket bidrager til et stærkere bindeled mellem bygge- og anlægsbranchen og den grønne omstilling. Et andet godt råd fra Michael Elgaard er i denne forbindelse at investere tid og kræfter i at opbygge lokale forbindelser og være tæt på de lokale virksomheder.

Nedenstående video er et eksempel på, hvordan Ressource City har hjulpet virksomheden Novenco med den grønne omstilling:

Siden 2008 har Aarhus Kommune haft som mål at blive CO2-neutrale i 2030, og kommunen er allerede lykkedes med at halvere sin udledning. Af den resterende halvdel står Aarhus borgere og virksomheder for ca. 90% af CO2-udledningen. Aarhus Kommune søger blandt andet at nedsætte denne udledning gennem klimpartnerskaber med erhvervslivet og virksomheder.

Et fælles udviklingsforum for klimaprojekter

Ved budgetforliget i 2020 blev Aarhus Kommunes Klimafond etableret, og igennem denne blev projektet ”Klimaalliancen Aarhus” skabt. Det var Aarhus Byråd sammen med borgmester, Jacob Bundsgaard, der tog initiativ til projektet, hvorfor der har været politisk opbakning til det nytænkende partnerskabskoncept fra start af.

Igennem Klimaalliancen Aarhus søger Aarhus Kommune at forene klimadagsordenen med erhvervsudvikling og vække erhvervslivets interesse for grøn omstilling. Formålet er at udbrede viden om, hvordan klima kan tænkes som en businesscase, og hvordan bæredygtighed kan ses som en del af forretningsudvikling, innovation og fremtidssikring. Kommunen startede Klimaalliancen Aarhus ved at besøge en række private og offentlige virksomheder i Aarhus, der enten var store i antal medarbejdere eller CO2-udledning og som kunne tænkes at være front-runnere i projektet. I fællesskab identificerede Aarhus Kommune og virksomhederne fælles klimamæssige problemområder og interesser. Ifølge projektleder, Dan Kristian Kristensen, hjalp det, at mange af virksomhederne selv havde eller ønskede at få ambitiøse klimamål. Derfor var fokus for klimapartnerskabet i fællesskab at undersøge, hvordan Aarhus bysamfund bringes videre i den grønne omstilling og løser udfordringer på tværs af brancher og det offentlige/private.

Kommunens dialog med virksomhederne førte til etableringen af fire arbejdsgrupper, der hver har et fælles problemområde samt én lokal virksomhed som leder:

Gode råd

Ifølge Dan Kristian Kristensen, har det hjulpet Klimaalliancen Aarhus, at Aarhus Kommune bevidst har holdt sig i baggrunden og indgået i partnerskabet på lige fod med de andre deltagende virksomheder. Kommunen har således kun påtaget sig en faciliterende og understøttende rolle, hvorfor det har været formandsvirksomhederne, der har været afsendere på Klimaalliancens budskab. Det har haft en positiv indvirkning, da det skabte bedre resonans blandt Aarhus’ lokale erhvervsliv.

En anden faktor, der har indvirket positivt på klimapartnerskabet, er arbejdsgruppernes store grad af frihed til selv at drive projekterne frem på egen måde. Aarhus Kommune havde således på forhånd ikke fastsat en ramme for samarbejdet, hvilket skabte en større følelse af ejerskab blandt de deltagende virksomheder, samtidig med at ledervirksomhederne lettere kunne tiltrække virksomheder fra egne netværk.

Vil du vide mere?

Aarhus Kommune Erhverv- Aarhus Klimaalliancen

Siden 2008 har Aarhus Kommune haft som mål at blive CO2-neutrale i 2030. Den største del af kommunens CO2-udledning stammer ikke direkte fra kommunen, men fra Aarhus bysamfund. Nedenstående er et eksempel på et grønt partnerskab mellem Aarhus Kommune og lokale virksomheder, der skal bidrage til kommunens grønne omstilling.

Opkvalificering af ledige

Ideen til Det Grønne Akademi opstod mellem Aarhus Kommunes Teknik & Miljø-forvaltning og Erhvervsakademi Aarhus efter- og videreuddannelsescenter. De opdagede et ”hul” hos flere af virksomhederne i kommunen, der enten ikke kunne se nødvendigheden i eller havde råd til at hyre en rådgiver til at hjælpe virksomheden til en mere bæredygtig forretning. Derfor besluttede de i fællesskab at prøve noget nyt:

Det Grønne Akademi finansieres af Aarhus Kommunes klimaprogram. Derudover betaler Jobcenter Aarhus for de lediges opkvalificering i form af et 5 ugers kursus. Ifølge udviklingskonsulent Ulla Maria Aude har det styrket partnerskabet at være en del af en overordnet kommunal klimaplan.

Et tværkommunalt partnerskab

Det Grønne Akademi er dog ikke kun et lokalt projekt. Aarhus Kommune samarbejder med andre kommuner i Midtjylland om at invitere deres omstillingsparate virksomheder med i partnerskabet ligesom ledige akademikere i hele regionen er velkomne. I fremtiden ser Aarhus Kommune gerne, at samarbejdet udbredes endnu mere, da Det Grønne Akademi er lettere at opstarte og løfte i fællesskab. Eksempelvis har nogle kommuner flere ledige akademikere end virksomheder og omvendt, så derfor er der et stort potentiale i at udvide Det Grønne Akademi.

Aarhus Kommune er derfor i 2022 gået i gang med et større projekt om at samle kommuner fra alle regioner i landet til en fælles ansøgning om opstart af lokale ”grønne akademier”. Der er altid plads til flere kommuner i projektet – kontakt udviklingskonsulent Ulla Maria Aude på aum@aarhus.dk for at høre mere.

Gode råd: rekruttering af virksomheder

Det kan være både tids- og ressourcekrævende for små og travle virksomheder, at deltage på forløb som klimapartnerskaber, og timing er ofte afgørende for, hvorvidt virksomheder har overskud til at deltage i projekter. Derfor anbefaler udviklingskonsulent Ulla Maria Aude, at man i kontakten med virksomhederne fokuserer på, hvordan grøn omstilling kan bidrage til virksomhedens fremtidssikring f.eks. i forhold til kommende krav fra kunder, leverandører, lovkrav mm. Derudover har Aarhus Kommune oplevet, at det hjælper at afholde arrangementer, der skaber synlighed og videreformidler information om akademiet til det lokale erhvervsliv. Slutteligt har det været gavnligt at have kommunen som afsender på projektet, da Aarhus Kommune i forvejen havde et godt lokalt kendskab til virksomhederne, og derfor i højere grad kunne virke som en garanti for kvalitet og relevans.

Vil du vide mere?

Læs mere om Aarhus Kommunes klimaplaner og Det grønne Akademi

I Fredericia Kommune er der tradition for at samarbejde med det lokale erhvervsliv, og derfor var det naturligt at inddrage kommunens virksomheder i udarbejdelsen af DK2020-klimahandleplanerne. I kommunen tænker man klimaarbejdet ind i eksisterende partnerskaber – til fordel for både klimaet, kommunen og virksomhederne.

Kommunens virksomheder som fokuspunkt

Da Fredericia Kommune påbegyndte udarbejdelsen af DK2020-klimahandleplanerne, så de, at industrien i kommunen skulle være et fokuspunkt, fordi det er der, det største reduktionspotentiale er. DK2020-rammeværket kunne her bruges til at hjælpe med at styrke koblingen mellem CO2-reduktion og andre fokusområder som sundhed, inklusionsdelen samt merværdier.

Fredericia er en industrikommune med store virksomheder: Industrien står for over halvdelen af kommunens CO2-udledning, særligt på grund af olieraffinaderiet, som står for 45% af kommunens samlede udledning. Denne udledning stammer hovedsageligt fra  virksomhedernes anvendelser af olie eller naturgas i produktionen. Målene er en 30% reduktion i CO2-udledningen fra de energitunge virksomheder i kommunen, og at 85% af de fossile brændsler i produktionsvirksomhederne omstilles til vedvarende energi. Business Fredericia, der er kommunens erhvervsorganisation, har etableret Energi- og Klimaforum, der er et virksomhedsnetværk, som kommunen deltager i med flere medarbejdere. Netværket har til formål at bidrage med indfrielsen af målsætningerne om en grøn omstilling af virksomhederne, og dermed positionere Fredericia Kommune som førende indenfor energi og klima, og sikre gode vækstbetingelser for kommunens virksomheder.  Kommunen kunne gennem netværket slå ”to fluer med et smæk”, da netværkets fokus på energi og klima netop ville imødekomme arbejdet med DK2020, hvorfor kommunen også engagerer sig i det allerede etablerede netværk. 

Fredericia for Verdensmålene og Energi- & Klimaforum

I 2019 udarbejdede Fredericia Kommune en ny bæredygtighedsstrategi, Fredericia for Verdensmålene, som på mange måder har været overlægger for arbejdet med DK2020. Strategien blev blandt andet udarbejdet med afsæt i en omfattende inddragelsesproces med borgere, virksomheder og forsyningsselskaber, som blev inviteret til møderækker, borgerdialogmøder i forbindelse med udvalgsmøder, folkehøring og workshops i den lokale idrætshal. Indsigterne derfra blev inddraget i udarbejdelsen af DK2020-klimahandleplanerne, og man byggede DK2020-arbejdet ovenpå eksisterende initiativer og samarbejder i stedet for at opfinde den dybe tallerken på ny.

I det føromtalte Energi- og Klimaforum etablerede man arbejdsgrupper, der understøtter målene i DK2020-klimahandleplanen. Der er f.eks. nedsat arbejdsgrupper om omdannelse af biomasse til grønne bio-olier og grønne brændstoffer til industriens transport, intelligente energisystemer og en arbejdsgruppe om etableringen af en brintfabrik (PtX) ved kommunens raffinaderi. Kommunen har sammen med Business Fredericia god erfaring med samarbejder med erhvervslivet fra andre erhvervsindsatser, bl.a. via et Advisory Board for DanmarkC transport og logistik med repræsentanter fra de lokale virksomheder med fokus på at forbedre rammevilkårene for transport- og logistikklyngen.

Arbejdet med DK2020 blev dermed konkret forankret i partnerskaber med erhvervslivet, og kommunen forsøger at tænke processen holistisk og facilitere samarbejdet, så alle drager fordel af indsatserne. I Fredericia Kommune er samarbejdet ofte møntet på at se og præsentere fordelene ved indsatserne, og de synergier, det kan afføde.

Byg på eksisterende partnerskaber, grib knoglen og facilitér samarbejdet

Anja Schaumburg, der er chefkonsulent med særligt fokus på erhvervsudvikling og projektleder på Fredericia Kommunes DK2020-arbejde, opfordrer til, at man bygger ovenpå de partnerskaber, der allerede er etableret og til at tænke det sammen med andre processer og indsatser. Det kan være alt fra at tænke det sammen med kommunens erhvervsudvikling, med udviklingen af arbejdspladser og efteruddannelse af maskinmestre og akademikere, så der er kvalificeret arbejdskraft til omstillingen af virksomhederne, til at væve det sammen med kommunens arbejde med verdensmålene. Anja Schaumburg understreger også værdien af DK2020-klimahandleplanerne som en paraply, der samler indsatserne – og så mener hun, at kommunen som facilitator og initiativtager er et af de bedste redskaber til at indfri DK2020-ambitionerne:

”Det handler i høj grad om at bygge videre på de samarbejder, man har, men i virkeligheden handler det også meget om at gribe knoglen og ringe til virksomhederne. Det handler jo om at lave de rigtige koblinger og se de brede snit. Mange af de store virksomheder trækker selvfølgelig foran i den grønne omstilling, så vores rolle er at få det til at brede sig som ringe i vandet og få det bredt ud – og det er der vores facilitatorrolle komme ind i billedet. Vi bygger videre på, at vi har haft en god dialog i forvejen, og det er nyt, at vi tænker processerne sammen i klimaarbejdet. Der er en stor styrke i DK2020-klimahandleplanerne som en hat, der samler indsatserne.”

Hvis du vil vide mere om, hvordan partnerskaber og inddragelse har styrket Fredericia Kommunes DK2020-klimahandleplan, kan du læse klimahandleplanen eller kontakte Chefkonsulent Anja Schaumburg på mail: anja.schaumburg@fredericia.dk.