Økonomi på overførselsområdet
Information og fakta om økonomi på overførselsområdet.
Beskæftigelsesområdet har i mange år været præget af store forandringer. Reformer af førtidspension og fleksjob, af kontanthjælp og sygedagpenge samt ændrede forudsætninger for den beskæftigelsesrettede indsats og en forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats har vendt op og ned på, hvordan økonomien på beskæftigelsesområdet er sammensat, og hvordan området kan styres.
Denne pjece er udarbejdet af KL med støtte fra KommuneKredit med henblik på at understøtte kommunerne i økonomistyringen på beskæftigelsesområdet. I pjecen præsenteres grundlæggende begreber relateret til den økonomiske styring af beskæftigelsesområdet, og der præsenteres en række perspektiver vedrørende budgetlægning og –opfølgning.
Pjecen har således to grundlæggende formål. Den skal for det første fungere som en ABC om økonomien på beskæftigelsesområdet, der både giver overblik og forklarer væsentlige begreber, sådan at pjecen kan bruges aktivt i økonomistyringen på området – både som opslagsværk og som inspirationsguide.
For det andet skal den gøre læseren i stand til at gøre sig overvejelser omkring styringen af området. Herunder særligt i forhold til budgetlægning og –opfølgning, hvor ændrede lovgivning og forudsætninger konstant kræver stort fokus.
Pjecen er lavet i to udgaver, hvor målgruppen for den ene pjece består af medlemmer af kommunernes beskæftigelsesudvalg, der ønsker at komme et spadestik dybere ned i beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre politisk ejerskab af beskæftigelsespolitikken i den enkelte kommune. Målgruppen for den anden pjece består af økonomikonsulenter på beskæftigelsesområdet, der ønsker at forstå sammenhænge mellem de forskellige styringsmekanismer og som kan have behov for perspektiver på den løbende økonomistyringen af området.
Kommunerne afholder en række forskelligartede udgifter til nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Udgifterne finansieres samlet set via statsrefusion, målrettede tilskud og via det generelle tilskuds- og udligningssystem (bloktilskud).
Nedenstående notat oplister en række af de udgifter og indtægter, der typisk er forbundet med håndteringen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Listen er ikke udtømmende.
Overførselsudgifter er kommunens udgifter til overførselsindkomster og andre kontante ydelser til borgerne. En ydelse kan være midlertidig eller permanent, men den gives altid på baggrund af lovgivning. Nogle steder kaldes overførselsudgifterne derfor også for de ”lovbestemte udgifter”.
Som konsekvens af lovændringer mv. ændres der løbende i afgrænsningen af overførselsudgifterne. Dette sker bl.a. i forbindelse med rettelsessider til budget- og regnskabssystemet for kommunerne. Se link.
Det er væsentligt, at den enkelte kommuner sikrer, at udgifter og indtægter konteres i overensstemmelse med de gældende konteringsregler. Dette kræver, at man er opmærksom på ændringer i kontoplanen og i lovgivning, som måtte ændre ved afgræsningen af overførselsudgifterne.
KL opdaterer løbende nedenstående dokument med afgrænsningen af overførselsudgifterne.
Den økonomiske styring af beskæftigelsesområdet har stor betydning for den kommunale økonomi. KL har derfor udarbejdet dette analyseværktøj, som kan hjælpe kommuner med at følge udgifterne på beskæftigelsesområdet.
Med analyseværktøjet er det muligt at sammenligne udviklingen i den enkelte kommune med udviklingen i landet og i udvalgte sammenligningskommuner. Værktøjet kan på den måde bidrage til at tydeliggøre eventuelle udfordringer, som med fordel kan adresseres i den enkelte kommune.
Finansieringen af kommunernes udgifter til beskæftigelsesområdet gives under ét, og fordeles efter relativt stabile nøgletal. Afvigelser fra landsudviklingen kan derfor have økonomisk betydning for den enkelte kommune, da det kan medføre, at udviklingen i finansieringen af området ikke følger udviklingen i den enkelte kommunes udgifter til området.
Det er en fordel at lave forudsigelser om udviklingen i økonomien på beskæftigelsesområdet, da det har betydelige konsekvenser for den samlede kommunale økonomi, hvis udgifterne stikker af ift. budgettet. I budgetlægningen eller -opfølgningen er det derfor vigtigt, at man med en vis præcision kan forudsige udviklingen i udgifterne i takt med, at året skrider frem.
Det er her prognosemodellen med fordel kan tages i brug, da prognosemodellen kan forudsige aktiviteten i den enkelte kommune for indeværende og kommende år på baggrund af kommunens egen aktivitet samt finansiering fra økonomiaftalen. Prognosemodellen giver samtidig mulighed for at sammenligne udviklingen i den enkelte kommunes aktivitet med det der er forudsat i aftalen.
Prognosemodellen kan være et værktøj, der kan styrke styringen af beskæftigelsesøkonomien eller inspirere eller supplere jeres kommunes nuværende styring af økonomien. Værktøjet indeholder data for seneste regnskab eller budget for hver enkelt kommune, der opdateres løbende.
Her findes værktøjet for 2024:
Prognoseredskab for overførsler 2024
DUT-sager forhandles som udgangspunkt for en 4-årig periode, hvor de estimerede økonomiske konsekvenser i det sidste overslagsår indgår som varig økonomisk kompensation. Nogle lovændringer vil dog have økonomiske konsekvenser, som ændrer sig betydeligt ud over en 4-årig periode. Disse sager et-tals-markeres. En et-tals-markering af en DUT-sag medfører, at en sag DUT-forhandles igen i det efterfølgende år sådan at det sidste budgetoverslagsår, som ikke tidligere er DUT-forhandlet, DUT-forhandles.
I arket på denne side findes profiler for et-tals-markerede DUT-sager på beskæftigelsesområdet, som har økonomiske konsekvenser på overførselsudgifterne. Oversigten i tjener det formål at tydeliggøre økonomiske konsekvenser af større reformer som er et-tals-markeret, og hvor et sådan skøn kan være et redskab i forhold til budgetlægningen i den enkelte kommune.
Sidst opdateret: 1. august 2024