IT i folkeskolen
I 2011 besluttede regeringen og KL i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 at afsætte 500 mio. kr. til en indsats for styrket anvendelse af it i folkeskolen.
Da indsatsen for it i folkeskolen blev igangsat i 2011 skete det blandt andet for at gøre digitale læremidler til en mere naturlig integreret del af undervisningen med henblik på at understøtte elevernes læring og trivsel. Indsatsen skulle bidrage til at udvikle markedet for digitale læremidler, understøtte en let og overskuelig adgang til digitale læremidler samt medvirke til, at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter blev udbredt.
Der er blevet lanceret en række inspirations- og formidlingsmaterialer om brugen af digitale læremidler og læringsplatforme.
Materialet er henvendt til en række forskellige målgrupper og kan eksempelvis bruges til dialog om skolernes og kommunens erfaringer og arbejde med it i undervisningen. Materialet skal inspirere til, hvordan man i den enkelte kommune og på den enkelte skole kan arbejde med udvikling af egen praksis.
Du kan downloade de forskellige materialer herunder.