Kommunal økonomi a-z
Information og fakta om rammerne for kommunernes økonomi.
Siden 1979 har KL og regeringen stort set hvert år i juni måned indgået en aftale om næste års økonomi i kommunerne. Det sker som led i det generelle budgetsamarbejde mellem regeringen og kommunerne.
Aftalerne indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifterne samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning.
Det skal bemærkes, at aftalerne indgås for kommunerne under ét. Nedenfor er der links til de seneste fire års økonomiaftaler.
Aftaler
Aftale om kommunernes økonomi for 2024 (kl.dk)
Aftale om kommunernes økonomi for 2023 (kl.dk)
Kommunerne vedtager hvert år medio oktober budgettet for det kommende år. En foreløbig opgørelse af kommunernes budgetter foreligger ultimo november måned, hvor fokus er budgetniveauet set ift. de aftalte rammer på skat, service og anlæg.
De endelige budgetter foreligger medio januar måned i budgetåret.
De endelige regnskaber for kommunerne offentliggøres af Danmarks Statistik medio maj året efter regnskabsåret.
Kommunerne har selvstændig udskrivningsret til kommunal indkomstskat og de kommunale ejendomsskatter, grundskyld og dækningsafgifter. Udskrivningsretten betyder, at hver kommune inden for de gældende rammer selv kan fastsætte niveauet for de skatter, den vil opkræve.
Herudover får kommunerne en andel af indtægten fra selskabsskat, forskerskat og dødsboskatter. I gennemsnit stammer cirka halvdelen af en kommunes indtægter fra de kommunale skattekilder.
Udligningssystemets formål er at udjævne forskellene mellem kommunerne. Gennem udligningen mindskes forskellene i kommunernes skatteprocenter og/eller serviceniveau.
Alle kommuner skal varetage de samme opgaver, men der er som udgangspunkt forskelle i deres finansieringsmuligheder og udgiftsbehov. Nogle kommuner har et lavere skattegrundlag end gennemsnittet og/eller en større andel af befolkningen i meget udgiftskrævende aldersgrupper.
Neden for kan du læse mere om ordningerne for udligning af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov og om fordelingen af det statslige bloktilskud til kommunerne m.m.
DUT-princippet indebærer, at når Folketinget og regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét.
Kodning af sagerne, samt beskrivelse af de enkelte sager, kan findes i budgetvejningens skrivelse G 3-2. Desuden kan kodning af sager med overførsler på aktstykket findes i bilag 1 i supplementskrivelse om beskæftigelse og integration.
Kort om DUT
Det Udvidede Totalbalanceprincip kaldes i daglig tale DUT.
DUT indebærer, at staten tilpasser bloktilskuddet, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver af Folketinget. DUT sikrer dermed, at kommunerne får tilført de nødvendige midler, når Folketinget ændrer på regler, der medfører udgifter i kommunerne. Omvendt sænkes bloktilskuddet, når Folketinget fjerner eller mindsker kravene til en kommunal opgave.
Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) (retsinformation.dk)
Overordnet skal DUT princippet sikre:
- At kommunernes budgetter beskyttes ved, at der følger finansiering med, når Folketinget beslutter nye opgaver på kommunernes vegne.
- At staten bedre kan styre de samlede offentlige udgifter ved, at de enkelte ministerier selv skal finde penge til deres initiativer.
DUT er en af hjørnestenene, når KL varetager kommunernes økonomiske interesser over for regeringen. DUT udgør således en vigtig del af det løbende budgetsamarbejde mellem regeringen og KL.
Kommunernes anlægsudgifter er de udgifter, kommuner afholder til anlægsinvesteringer; opførelse af nye kommunale bygninger til brug for fx daginstitutioner og skoler, udbygning af eksisterende bygninger, anlæg af nye veje osv.
Kommunernes anlægsudgifter opgøres som et bruttotal
Kommunernes anlægsudgifter opgøres normalt som et bruttotal, altså uden de anlægsindtægter, som kommunerne måtte have. Anlægsudgifter vedrørende forsyningsområderne – også kaldet ”de takstfinansierede områder” – medregnes ikke, da de ikke er skattefinansierede.
Ved opgørelsen af kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er der dog nogle særlige omstændigheder omkring ældreboliger, der gør sig gældende.
Finansieringen af ældreboliger
Finansieringen af ældreboliger er meget speciel i forhold til andre kommunale anlægsinvesteringer, og disse medregnes derfor normalt ikke i opgørelser af kommunernes anlægsudgifter.
Ældreboliger opføres næsten udelukkende efter almenboligloven, hvilket medfører en særlig finansieringsstruktur, hvor kommunerne kun betaler et mindre grundkapitalindskud. Dermed kan kommunernes anlægsudgifter til ældreboliger ikke sidestilles med øvrige kommunale anlægsinvesteringer.
Anbefalinger til budgettering og styring af anlægsprojekter
Med henblik på at komme med anbefalinger til budgettering og styring af anlægsprojekter er kommuners og regioners praksis ved gennemførelse af anlægsprojekter blevet undersøgt. Undersøgelsens resultater er samlet i en rapport. Hovedkonklusionerne er opsummeret i en mindre pjece
Undersøgelsen har søgt at identificere, hvilke forhold der spiller afgørende ind, når gennemførelse af anlægsprojekter skal gå planmæssigt – både i forhold til tidsplan, kvalitet og økonomi.
Helt generelt kommer undersøgelsen frem til, at følgende faktorer er afgørende for et projekts succes:
- Der skal være formuleret en formel styringsmodel for anlægsprojekter, som skal være godkendt politisk og som anvendes i praksis.
- Budgettet for et anlægsprojekt skal være velgennemarbejdet.
- Der skal være foretaget en risikoanalyse, og der skal løbende følges op på risici.
- Interessentanalysen skal bruges aktivt undervejs i projektet.
- Økonomistyring undervejs i projektet er afgørende for dets succes.
- Der skal opstilles klare krav og forventninger til entreprenører og rådgivere.
- Der bør formuleres en standardkøreplan, som anvendes undervejs i projektforløbet.
”Kommuners og regioners gennemførelse af anlægsprojekter” og ”God anlægsstyring i kommuner og regioner"
Resultaterne af undersøgelsen er uddybet i en rapport, som Ernst & Young har udarbejdet for parterne. Herudover er undersøgelsens hovedkonklusioner gengivet i en mindre pjece.
Rapporten har hovedsagelig projektledere på anlægsprojekter som målgruppe, mens den udarbejdede pjece har kommunernes politikere og topledelse som målgruppe.
Rapporten ”Kommuners og regioners gennemførelse af anlægsprojekter” og pjecen ”God anlægsstyring i kommuner og regioner” kan ses nedenfor.
Kommuners og regioners gennemførelse af anlægsprojekter (pdf)
Kommunens serviceudgifter omtales i daglig tale også som kommunens driftsudgifter.
Serviceudgifter dækker over alle kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion - dvs. kommunens udgifter til at drive daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre.
Derudover indgår kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Endelig er udgifter til administration også en del af serviceudgifterne.
Nedenfor finder du den præcise opgørelse af serviceudgifterne i det kommunale budget- og regnskabssystem.
Her ligger KL's seneste pris- og lønskøn for perioden 2023 til 2028.
Fra 2010 og frem benyttes en ny metode til opgørelse af pris- og lønskønnene jf. budgetvejledningsskrivelsen G.1-1: Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2010-2013.
Den nye opgørelsesmetode medfører bl.a., at pris- og lønopgørelsen overgår fra både at omfatte de kommunale service- og anlægsudgifter til alene at omfatte de kommunale serviceudgifter, der i sagens natur kun vedrører drift.
Se seneste pris- og lønudvikling i boksen nedenfor.
Hvis du har brug for PL-udvikling for tidligere år, kan du finde det i filen ”Historisk PL-oversigt".