EU

2024 – et valgår

2024 har båret præg af at være et valgår, som har ført til et nyt Europa-Parlament og en ny Kommission. Samtidig har geopolitikken stor indflydel-se på EU og dets dagsordener i en verden præget af usikkerhed omkring USA’s rolle i det internationale samfund, Ruslands invasion af Ukraine samt krigen i Mellemøsten. 

EU’s modsvar er et større fokus på forsvarspolitik og at styrke den europæiske konkurrenceevne og modstandsdygtighed. KL følger i sit arbejde i EU disse dagsordener tæt for at sikre, at kommunernes lokale forhold tænkes ind i den europæiske lovgivning og implementering.

Den forrige Kommissions fokus på grøn omstilling er fortsat højt på agendaen, men bliver nu i højere grad tænkt ind i den geopolitiske situation og også i diskussionen om EU’s konkurrenceevne. 

KL’s EU-pejlemærker frem mod 2030

For at understøtte vores interessevaretagelse i EU og sikre, at vi kan bidrage med skarpe og konkrete holdninger i EU’s arbejde, har der været en større proces i gang med politiske drøftelser i alle KL’s fagudvalg. Dette har udmøntet sig i KL’s 33 EU-pejlemærker, som fastlægger linjen for KL’s europæiske interessevaretagelse frem mod 2030. 

KL’s EU-pejlemærker består af kerneprioriteter inden for flere områder, hvori EU spiller en stor rolle, og som påvirker kommunernes hverdag. Det omfatter blandt andet klimaudfordringer, mangel på arbejdskraft og den digitale omstilling. 

På digitaliseringsområdet vil KL blandt andet arbejde for, at EU-lovgivningen tager hensyn til og tilpasses de lande, såsom Danmark, der allerede har foretaget store investeringer i it-infrastruktur og -arkitektur. 

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens og digitalisering fyldte meget i KL’s europæiske interessevaretagelse i 2024. Særligt EU’s forordning om kunstig intelligens, som trådte i kraft i august, og som har som hovedmål at sikre en sikker og ansvarlig udvikling og anvendelse af AI for både udbydere og brugere. 

Forordningen skal give kommunerne større klarhed om rammerne for anvendelsen af kunstig intelligens i velfærdsopgaver og mulighed for at udnytte potentialet heri. Forordningen klassificerer desuden anvendelser af AI i risikogrupper og fastsætter krav eller forbud for anvendelser inden for EU, herunder forbud mod social scoring og følelsesgenkendelse i offentlige institutioner. Det har været en mærkesag for KL at sikre, at forordningens kategorisering af AI-løsninger ikke udfordrer dansk forvaltningsmæssig praksis og fremtidig innovation i den kommunale sektor, og at forordningen ikke fører til bureaukratiske benspænd for kommunerne.

Naturgenopretning

En anden højt prioriteret sag for KL er forordningen om naturgenopretning, som blev vedtaget i sommeren 2024. Forordningen sætter en ramme for genopretning af naturen på mange områder, herunder grønne områder i byerne, og det vil få indflydelse på Natura 2000-områderne, som administreres af kommunerne. KL har særligt arbejdet for, at rammerne til de grønne områder er fleksible og bidrager til at fremme udviklingen på en måde, der stadig giver kommunerne råderum til implementering i det lokale miljø.

Begge forordninger er nu vedtaget, men det betyder ikke, at KL’s arbejde er slut. Der udestår nemlig fortsat et stort arbejde med implementeringen i kommunerne. Det er noget, som KL følger tæt for at sikre, at de mere tekniske bestemmelser også tager udgangspunkt i den kommunale virkelighed. 

Frem mod 2025

Vi ser nu frem mod et nyt og spændende år: 2025. Her kan vi i EU forvente en revision af udbudsdirektiverne, hvilket har stor betydning i kommunerne. Her er det vigtigt, at revisionen ikke ender med at føre til mere komplicerede regler, der vil optage kommunernes administrative ressourcer. Derudover er det centralt at medtænke den lokalpolitiske virkelighed, så det er op til kommunerne selv at bestemme, om det konkrete udbud også skal løfte en sektorpolitisk dagsorden.

Til sommer overtager Danmark formandskabet i EU, og forberedelsesarbejdet er derfor allerede startet i KL. Formandskabet har ikke været dansk siden 2012, og der er ingen tvivl, om at det bliver en særlig tid med endnu større fokus på EU. 

Formand for KL's Internationale Udvalg, Erik Flyvholm (V), Lemvig