Kommunerne er centrale for den grønne omstilling, klimatilpasning og danskernes sikkerhed
Vi skal omlægge det Danmarkskort, vi kender i dag, så vi får mere natur og bedre klimatilpasning. Og danskerne skal kunne være trygge, selvom både cyberangreb og voldsomme klimahændelser presser på.
Grønt Danmark
I november 2024 landede den længe ventede politiske Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Det er en stor aftale for naturen, klimaet og de danske arealer, fordi vi får plads til mere natur og bedre klima samtidig med, at vi giver fødevarer- og landbrugserhvervet stabile rammer for langsigtet udvikling.
Kommunerne får en nøglerolle sammen med de lokale landmænd og naturorganisationer, når der skal indgås lokale treparter, som i fællesskab skal udarbejde omlægningsplaner inden udgangen af 2025 med afsæt i et nationalt udmeldt indsatsbehov.
I Klima- og Miljøudvalget har vi haft stort fokus på, at kommunerne får de bedst mulige rammer under stort tidspres til at løfte deres del af den store omlægningsindsats.
Med Grøn Trepart-aftalerne er kimen lagt til en stor indsats for kommunerne de næste år frem, og det vil Klima- og Miljøudvalget fortsætte med at spille ind i.
Vi har brug for en Klimatilpasningsplan 2
Vandet kommer fra alle sider – skybrud, stormflod og ikke mindst terrænnært grundvand. Tidligere har kommunerne ikke haft mulighed for at håndtere de oversvømmelser, grundvandet kan føre med sig, men i 2024 har Miljø- og Ligestillingsministeriet sendt lovforslag om terrænnært grundvand i høring, så det fremover vil være muligt at planlægge for denne kilde til oversvømmelser. KL har været i tæt dialog og samarbejdet med ministeriet for at sikre, at lovforslaget giver kommunerne planlægningskompetencen.
Det er et stort skridt på vejen for klimatilpasningen af Danmark, at der fremover kan planlægges for terrænnært grundvand. Desværre gjorde de omfattende stormfloder, der ramte i 2023, det helt tydeligt for alle, at der fortsat er lang vej, før rammerne for klimatilpasning er tilstrækkelige.
Derfor har vi i KL i 2024 haft stort fokus på, at der er brug for en national plan for klimatilpasning, der tager højde for, hvordan vi finansierer de store projekter, så det ikke kun er kommunerne og borgerne, der skal betale. Rammerne skal på plads, så vi kan få gennemført gode klimatilpasningsprojekter til gavn for Danmark.
Beredskab – øget fokus
I august 2024 blev der oprettet et nyt ministerium for beredskab og samfundssikkerhed, hvor Torsten Schack Pedersen blev minister. For KL har især to ting på beredskabsområdet fyldt: Pjecen Forberedt på Kriser og beredskabsaftalen.
Før sommer lancerede Beredskabsstyrelsen sine første borgerrettede beredskabsanbefalinger, der gik ud på, at borgere skal kunne klare sig selv i tre dage i en krisesituation. Selvom anbefalingerne er borgerrettede, har de haft en afsmittende effekt på kommunerne, for hvad med borgere på plejehjem, døgntilbud og daginstitutioner? KL har efterspurgt en samlet plan fra staten, så både kommuner, borgere og pårørende ved, hvad der forventes af dem, når kriserne rammer.
Som optakt til beredskabsforhandlinger til en ny beredskabsaftale og en efterfølgende beredskabskommission lancerede KL i december et beredskabsudspil, der peger på fem centrale områder, hvor de kommunale beredskaber skal styrkes:
- Investér i nyt og opdateret materiel
- Flere øvelser og mere planlægning på tværs
- Styrk uddannelse, efteruddannelse og rekruttering
- Kommunerne skal være en del af det danske cyberforsvar
- Lav analyser af fremtidens behov – og gør det hurtigt
Ministeren har meddelt, at der skal nedsættes en beredskabskommission, der skal lave grundlaget for det videre arbejde med at styrke samfundssikkerheden. Den kommission vil KL arbejde for at blive en del af og sætte et markant lokalt og kommunalt aftryk på, så der tænkes samfundssikkerhed bredt og fra et borgerperspektiv. KL følger området tæt.
Formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (A), Middelfart
Klima- og Miljøudvalgets indsatsområder 2022-2026
KL arbejder for at sikre en mere strategisk energiplanlægning og sektorkobling.
KL arbejder for at fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi, herunder med fokus på bæredygtigt byggeri, bygninger og byer.
KL arbejder for at styrke kommunernes mulighed for at fremme miljøet og naturen (mindre støj- og luftforurening, rent drikkevand m.v.).
KL arbejder for en grøn omstilling af infrastruktur og transport, der understøtter sammenhængen i byen og mellem land og by.