Social

Vi har et fælles mål. Mennesker med funktionsnedsættelser eller andre sociale problemer skal have de bedste muligheder for at leve et godt liv. Et liv med størst mulig livskvalitet og samfundsdeltagelse. Hvad enten man er politiker, organisation, medarbejder eller bruger af de konkrete tilbud, så er det målet for en ordentlig og værdig socialpolitik. 

Politiske aftaler og forhandlinger 

Socialudvalgets arbejde i 2024 har været præget af to store politiske aftaler, som er grundlaget for, hvilke initiativer Folketinget skal forhandle om på socialområdet. 

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2025 blev der indgået en delaftale på socialområdet med regeringen som en opfølgning på Ekspertudvalgets anbefalinger. Delaftalen skal være med til at øge det kommunale prioriteringsrum, skabe større tryghed for borgerne og reducere udgifterne på det specialiserede socialområde. Initiativerne fra delaftalen er mange, og det indledende arbejde er i gang. Socialudvalget kommer i 2025 til at følge arbejdet til dørs, så de gode intentioner også bliver omsat til lovgivning.

Derudover er der indgået en rammeaftale for handicapområdet mellem regeringen og tre partier. Det er en ambitiøs aftale, men forhandlingerne om konkretiseringen af initiativerne er vanskelige. Socialudvalget arbejder konstruktivt ind i både de politiske forhandlinger og i dialogforummet Sammen om Handicap, hvor brugerorganisationer, faglige organisationer, private leverandører og regionerne sidder sammen med KL med socialministeren for bordenden. 

Også på psykiatriområdet skal der være politiske forhandlinger. Rækkefølgen og prioriteringen af de resterende initiativer i 10-årsplanen skal besluttes, og Socialudvalget fokuserer på, at det denne gang bliver socialpsykiatrien, som løftes.

Initiativer til faglig og økonomisk bæredygtighed

De politiske aftaler indeholder forslag til initiativer, som vil kunne gøre en forskel. Initiativer, som skal gøre det muligt at have et socialområde med både faglig og økonomisk bæredygtighed. Alt sammen er til politisk forhandling, men Socialudvalget presser på for, at værktøjerne hurtigst muligt bliver tilgængelige for kommunerne.

For Socialudvalget har det været afgørende, at de politiske forhandlinger i indeværende folketingsår kommer til at indeholde initiativer som:

• Ny model for socialtilsyn med mere risikobaseret tilsyn og en reduktion af tilsynstrykket med samlet 30 pct.
• Forenkling af merudgiftsydelsen med en mere enkel model for tildeling og en lempelse af administrationen
• Takstlofter for krisecentre og herberger, hvor takstlofterne sættes hensigtsmæssigt, og der udvikles en samlet model for styring af kapaciteten.

Dertil kommer, at der i 2026 skal forhandles om en ny takstmodel for botilbud, som sikrer gennemsigtighed, sammenlignelighed og understøtter regulering af prisfastsættelsen. 

Implementering – muligheder og udfordringer

Mængden af nye regler, der skal implementeres på socialområdet, er mærkbar, og vi er allerede i gang med Hjemløsereformen og barnets lov. Læg dertil, at de første ændringer af reglerne for magtanvendelse også er vedtaget. 

Mulighederne er store. Fx er forventningen, at de reviderede regler for magtanvendelse vil betyde en mere effektiv brug af personalets tid gennem flere muligheder for at skærme borgere og yde omsorg. Ved at tage de nye muligheder til os i kommunerne kan vi frigøre ressourcer og tid til endnu mere kommunal innovation og faglig udvikling. Til gavn for de borgere i vores samfund, der har mest brug for støtte.   

I Socialudvalget er vi dog også utroligt opmærksomme på, at omfanget af implementering ligeledes er en udfordring. Det er en kæmpe opgave for både kommunalbestyrelserne, lederne og medarbejderne at få omsat alle muligheder i de nye initiativer til konkrete resultater for borgerne. Og det i en tid, hvor der er reformer på alle de store kommunale velfærdsområder.

Formand for KL's Socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), Viborg