Gå til hovedindhold
Beskæftigelse

Menneske over proces – en længe ventet beskæftigelsesreform

2024 på beskæftigelsesområdet har været præget af samtaler om, hvordan fremtidens system skal se ud. Mens vi afventer en ny beskæftigelsesreform og forsøger at bekæmpe besparelser, kan det konstateres, at den kommunale indsats med beskæftigelse og integration hjælper borgere og virksomheder med at finde hinanden til alles bedste. 

Beskæftigelsesindsatsen er på mange måder en succes og en afgørende komponent i vores velfærdssamfund. I 2024 var over 3 mio. mennesker i job, ledigheden var historisk lav, flere indvandrere og efterkommere end nogensinde før kom i arbejde, og rigtig mange udsatte fik løn i et småjob. Danmark blev faktisk for 13. år i træk europamestre i at få ledige tilbage i job.

Men der er åbenlyst noget galt, når man har et beskæftigelsessystem, som går mere op i egne kasser, processer og registreringer end på en individuelt tilpasset hjælp til den enkelte borger. I 2024 har vi talt en hel del om, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud.

Diskussioner om et nyt beskæftigelsessystem

I juni 2024 kom regeringens ekspertgruppe med anbefalinger til den beskæftigelsesreform, som regeringen bebudede i sit regeringsgrundlag. Jobcentrene skal nedlægges, der skal spares 3 mia. kr., og indsatsen skal frisættes, så der kan komme mere fokus på værdighed og den enkeltes behov. 

Vi har hilst en beskæftigelsesreform velkommen. For den nuværende lov er for omfangsrig og kompleks, og de mange målgrupper, særordninger og fokus på ”aktivitetstælleri” gør det svært altid at gøre det, der giver mening. Vi har brug for en ny, enkel lov, og vi skal måle på resultater frem for proces. Men vi skal også bevare det, der virker. 

Det gælder fx den kommunale virksomhedsservice. 9 ud af 10 virksomheder er tilfredse med samarbejdet med jobcentret og ser det som en relevant rekrutteringskanal – også i en tid med lav ledighed. Manglen på arbejdskraft er et stigende samfundsproblem, og en stærk virksomhedsservice er afgørende.

Den er også vigtig for kommunernes arbejde med brancheskift og indsats for at få flere udsatte ledige med i arbejdsfællesskabet. Det har givet gode resultater i 2024 – og kommunerne arbejder hver dag for, at de bliver endnu bedre. Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er på sit laveste, andelen af fleksjobvisiterede i fleksjob er på sit højeste, og andelen af udsatte ledige med småjob har aldrig været større. Det er godt, for vi ved, at selv få timer i job har positiv indflydelse på fremtidig arbejdsmarkedstilknytning og livskvalitet – både for den enkelte og for familien.

På lange stræk flugter ekspertgruppens anbefalinger med KL’s ønsker om et frisat og enklere beskæftigelsessystem. I KL håber vi på politisk mod til at gennemføre de nødvendige forandringer.

Den store udfordring er, at ekspertgruppen samtidig skulle finde en årlig besparelse på 3 mia. kr. Det svarer til hver fjerde krone på området. Det kan ikke undgå at gå ud over virksomheder og ledige – særligt de udsatte. En besparelse i dén størrelsesorden kan betyde både mindre arbejdsudbud og øgede udgifter på andre hårdt trængte velfærdsområder. I 2024 har vi gentagne gange anbefalet regeringen at genoverveje størrelsen på besparelsen. 

Der venter store opgaver i 2025

I 2025 tegner verden til at blive endnu mere usikker og urolig. Heldigvis kan kommunerne hurtigt tilpasse sig nye vilkår. Krigen i Ukraine har varet i tre år, og kommunerne har på fornem vis modtaget og integreret omkring 50.000 ukrainere. Og over 80 pct. af de jobparate ukrainere var i job i slutningen af 2024. Det er en kæmpe bedrift, som viser styrken ved kommunestyret.

I december 2024 vedtog Folketinget tre lovgivninger, som skal implementeres i 2025: et nyt sygedagpengesystem, et nyt kontanthjælpssystem og en ny arbejdspligt. I efteråret 2024 blev der indgået aftale om fritidsjob og aftale om Ungeløftet, som vidner om, at det fokus på unge uden uddannelse og job, vi så i 2024, fortsætter i 2025.

Endelig bliver 2025 året, hvor vi skal forberede implementering af en ny beskæftigelsesindsats. I skrivende stund er der ingen politisk aftale, men med stor sandsynlighed vil en reform indeholde et opgør med krav om et jobcenter og færre proceskrav. Det bliver en kæmpe opgave i kommunerne at finde de lokale løsninger for en ny beskæftigelsesindsats. Det ser vi i Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget frem til at understøtte.

Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen (A), Albertslund

Danmark blev for 13. år i træk europamestre i at få ledige tilbage i job

Kommunerne har modtaget og integreret omkring 50.000 ukrainere siden krigens start. Og over 80 pct. af de jobparate ukrainere var i job i slutningen af 2024

9 ud af 10 virksomheder er tilfredse med samarbejdet med jobcentret og ser det som en relevant rekrutteringskanal