Sundhed og ældre

Så kom sundhedsreformen endelig

Et stort flertal i Folketinget indgik i november en aftale om en sundhedsreform, som medfører de største ændringer i sundhedsvæsenet siden kommunalreformen i 2007. Fra kommunernes side bekymrer vi os for, om reformen reelt vil sikre den udbygning af de nære sundhedsindsatser, som er en forudsætning for et robust sundhedsvæsen i årene, der kommer. Men vi går fuldt ind i opgaven med at føre reformen ud i livet, så borgerne og de mange tusinde ansatte i sundhedsvæsenet får det bedst mulige udgangspunkt, når reformen træder i kraft i januar 2027.

Kommunerne er garanten for mere sundhed i nærområdet

17 sundhedsråd får fra 2027 ansvaret for at omstille sundhedsvæsenet, så mere behandling foregår i nærmiljøet og i borgerens hjem frem for på sygehus. Kommunerne får sammen med regionerne sæde i sundhedsrådene og får en vigtig rolle i at fastholde den nære forankring af sundhedstilbuddene. Fra et borgerperspektiv gør det nemlig en forskel, om kronikertilbuddet er placeret på et sundhedshus i lokalområdet frem for på et sygehus, der ligger længere væk.     

Selvom der nu er en politisk aftale om en sundhedsreform, udestår mange spørgsmål, som skal afklares i løbet af 2025 og 2026. Der mangler fx klarhed om præcist, hvilke opgaver der flytter til regionerne, og hvilke der bliver i kommunerne. Det er vigtigt, at vi som kommuner hjælper hinanden med det bedst mulige afsæt ind i 2027. Det vil vi fra KL's side bestræbe os på at støtte godt op om.    

En ældrereform med mere plads til borgerne og fagligheden 

Mangel på arbejdskraft er den mest presserende udfordring på ældreområdet. Allerede i dag skal kommunerne tænke i nye baner for at kunne levere en ældrepleje med kvalitet, når der er færre ansatte til flere ældre – og udfordringen bliver kun større i de kommende år.

Regeringens længe ventede ældrereform landede i april. I KL har vi taget godt imod reformen og de bærende værdier om selvbestemmelse for borgere, øget tillid til medarbejderne og øget inddragelse af lokal- og civilsamfund. Reformen er et skridt i den rigtige retning, men kan ikke alene løse udfordringen med mangel på arbejdskraft. Derfor har vi også stort fokus på indsatser, der omhandler rekruttering, uddannelse og velfærdsteknologiske løsninger – alle centrale elementer for fremtidens ældrepleje.  

Kulturændring med kurs mod selvbestemmelse og faglig ledelse

Reformen bygger videre på en udvikling, der allerede er godt i gang. Langt de fleste kommuner har etableret faste teams, og der arbejdes med at udbrede dem på tværs af ældreplejen. 

Grundlæggende er der tale om en kulturændring i ældreplejen, hvor der skal ses på både organisering og ansvars- og rollefordelingen. Det er en proces, som kommer til at tage tid, og som involverer både politikere, ledere og medarbejdere.

Tættere bånd til lokal- og civilsamfund

Landets plejehjem og hjemmeplejen spiller en central rolle i rigtig mange lokalsamfund. Lokale ældreråd, foreninger og frivillige og pårørende er allerede i dag en stor ressource, som er med til at tegne ældreområdet lokalt. Lokal- og civilsamfund bidrager til, at der i kommunerne er tilbud og aktiviteter til både de yngre og friske ældre og til de sårbare ældre, som modtager pleje og lokale sundhedstilbud. De samarbejder er der potentiale i at styrke. Reformen tegner stregerne, og nu er det op til os lokalt at sætte samarbejdet i centrum og udnytte potentialet i, at aktørerne spiller ind med forskellige kompetencer. 

En stærk ældrepleje forudsætter nære sundhedstilbud

Hvordan sundhedsreformen kommer til at sætte sit aftryk på kommunernes ældrepleje, kender vi endnu ikke til fulde. Men det er et opmærksomhedspunkt, at planerne om at flytte de midlertidige pladser og akutsygepleje væk fra kommunerne kan udfordre ønsket om nærhed og kontinuitet i plejen for ældre borgere. 

Formand for KL's Sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet: Sisse Marie Welling (F), København

Formand for KL's Sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for ældreområdet: Anders Winnerskjold (A), Aarhus