Sundhed og ældre

Prioriteringen har været rigtig, men den blev aldrig fulgt til dørs af den udbygning af det nære sundhedsvæsen, der er en nødvendig forudsætning for et højt specialiseret og centraliseret sygehusvæsen. Antallet af læger i almen praksis har været forholdsvis stabilt de sidste tyve år, dog med et mindre fald, og opbygningen af sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne er i vid udstrækning sket for egen regning. Til sammenligning er antallet af sygehuslæger fordoblet gennem de sidste tyve år. 

Konsekvenserne af den ensidige prioritering af et højt specialiseret sygehusvæsen anes nu. For højt specialiseret sygehusbehandling er ikke, hvad de multisyge, skrøbelige ældre eller borgere med psykisk sygdom efterspørger. De efterspørger derimod sammenhæng i pleje og behandling. Det kalder på andre kompetencer og strukturer, end vi kan tilbyde i dag. 

Sundhedsstrukturkommissionen skal styrke det nære sundhedsvæsen

Regeringen nedsatte i foråret en sundhedsstrukturkommission.  Kommissionen har ved flere lejligheder understreget, at tiden er kommet til at udbygge det nære sundhedsvæsen og til at kitte sektorerne langt tættere sammen end i dag. Det handler altså om at prioritere det almene og sætte nogle helt andre og mere forpligtende rammer for samarbejdet på tværs. 

Mere sundhed til de mange

Vi har brugt 2023 på at tale med en række aktører på sundhedsområdet om en ny retning. Det er der bl.a. kommet udspil ud af sammen med Hjerteforeningen og Gigtforeningen, med Diabetesforeningen og Lungeforeningen, med Ældre Sagen samt et med PLO i starten af 2024. 

Og vi er sidst på året også selv kommet med et udspillet Mere sundhed til de mange – et sundhedsvæsen tæt på dig og mig om, hvordan vi ser, at stregerne i sundhedsvæsenet skal trækkes, så vi bedre kan prioritere sammenhæng for fx de skrøbelige ældre.  

Vi ser i KL frem til drøftelserne om fremtidens sundhedsvæsen og håber, at 2024 bliver året, hvor vi for alvor får styrket det nære sundhedsvæsen.    

Tilsyn med fokus på læring, koordination og forenkling på ældreområdet

Gennem 2023 har vi i KL med spænding set frem til regeringens frisættelse af ældreområdet, som blev annonceret i regeringsgrundlaget og lancereret med regeringens ældreudspil i slutningen af januar. En grundlæggende intention er at afbureaukratisere og skabe mere tid til den nære velfærd.

Denne intention bakker vi fuldt op om fra KL’s side. Det statslige tilsyn udfases, og samtidig lægges der op til en ny tværkommunal model. Vi håber at se et fokus på koordination og forenkling samt læring og faglig sparring. Som det er i dag, har kommunerne selv tilsyn med ældreområdet. Vi ved, at kommunerne aktivt bruger tilsynene til at holde opsyn og sikre kvalitet med området, og der er mulighedsrum til at indrette tilsynene efter lokale forhold og prioriteter. Med en ny tværkommunal model bliver det vigtigt at have fokus på, hvordan man kan bevare denne læring, når det kommunale tilsyn nedlægges. 

Øget frit valg må ikke medføre øget bureaukrati

Frit valg og helhedspleje står centralt i ældreudspillet, og KL ser positivt på en ny visitationsmodel, der med visitation i pakker skal sikre større selvbestemmelse til borgeren og fleksibilitet til medarbejderen i at tilrettelægge plejen ud fra borgerens behov. Samtidig etableres faste teams i hjemmeplejen, hvilket giver mere ansvar og tillid til lokal og faglig ledelse. Det frie valg udvides til at omfatte rehabilitering og genoptræning, og det bliver et krav at både offentlige og private leverandører kan levere helhedspleje omfattende pleje, praktisk hjælp samt genoptræning og rehabilitering. Der er meget godt potentiale i helhedspleje og faste teams, men i KL afventer vi også spændt på, hvordan den endelige model kommer til at se ud, og hvor frit valg ikke også kommer til at medføre øget bureaukrati.  

Vi åbner døren for civilsamfund og velfærdsteknologi

I KL bakker vi helhjertet op om lokaldemokratiet og velfærdsinstitutionernes forankring i lokalsamfundet. Vi anbefaler derfor også, at man som plejehjem ikke kun inviterer pårørende og beboere til at have indflydelse på hverdagen, men også gerne åbner op for øget samspil med lokal- og civilsamfund fx fra det lokale erhvervs-, forenings- eller kulturliv. Tilsvarende ser KL positivt på visionen om øget brug og udbredelse af velfærdsteknologi. Netop samarbejdet med civilsamfund og teknologiske løsninger kan bidrage til at løfte den kommunale velfærdsopgave til gavn for medarbejdere og borgere.

Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet, Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F), København