Kultur, erhverv og plan

Kultur som del af den lokale velfærdsindsats

At alle borgere uanset økonomisk, kulturel og social baggrund kan få del i kultur-, fritids- og idrætslivet, har været et centralt tema i Kultur-, Erhverv- og Planudvalgets dialoger året igennem med kommuner, stat og andre aktører inden for kultur- og fritidsområdet. 

På KL’s Kultur- og Fritidskonference i maj var temaet ”Kultur, fritid og idræt – en del af løsningen”. Og her talte vi om, hvordan deltagelse i kultur- og fritidslivets fællesskaber og kreative processer kan være med til at skabe sammenhæng og nye veje i arbejdet med fx børn og unges mistrivsel og sundhedsindsatser. 

Et stærkt lokalsamfund, hvor flere deltager og engagerer sig, skaber lokal stolthed og sammenhængskraft. Og kan være en stærk drivkraft for integration, sociale indsatser og stimulere den tillid, der er fundamentet i vores velfærdsmodel. 

For udvalget fylder det derfor også, hvordan boligpolitik og velfærd spiller sammen. Det gælder fx hjemløsereformen, hvor billige boliger er en forudsætning for, at strategien om ”Housing First” kan lykkes. Eller når vi taler om udsatte by- og boligområder, må bystrategiske greb gå hånd i hånd med sociale indsatser, så udfordringer ikke skubbes til andre bydele og fra by til land.     

I Kultur-, Erhverv- og Planudvalget har den kommende museumsreform ligeledes fyldt. Regeringens arbejdsgruppe leverede i november 2023 et oplæg til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud. KL har ønsket mere transparens i forhold til kriterier og tilskud, men i øvrigt ikke deltaget i debatten om den økonomiske del af reformen. Nu afventer vi den politiske proces. 

Tættere kobling 

På erhvervsområdet har særligt regeringens evaluering af erhvervsfremmereformen fra 2018 været væsentlig. Her har vi samlet de kommunalpolitiske synspunkter og ønsker gennem bred dialog med kommuner, de fem Kommunekontaktråd (KKR) og kommunale repræsentanter i både Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og erhvervshusenes bestyrelser. 

For virksomhederne starter og slutter dialogen om vækst og udvikling lokalt. Eksempelvis om byggeri, miljøgodkendelser, fysisk planlægning, for-syningsledninger, klimaindsatser, arbejdskraft m.v. Vi har derfor været optaget af at sikre tæt kobling og koordination mellem indsatser i erhvervs-husene, klyngerne, erhvervsfyrtårnene, den lokale erhvervsservice og de kommunale myndighedsopgaver.

Herudover har udvalget brugt en del energi på at spille ind i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses arbejde med en ny national erhvervsfremmestrategi for 2024-2027. Her har KL arbejdet for, at de offentlige erhvervsfremmemidler og -indsatser taler ind i løsningsspor for virksomhederne og understøtter omstilling og udvikling i hele landet, og også bredere i forhold til de store samfundsudfordringer omkring arbejdskraftmangel, grøn omstilling, for-syningssikkerhed, AI m.v., som optager byrådene landet over. 

Behov for bedre rammer for planlægning af VE

Aftalen om mere grøn energi (VE) på land fra december indeholder mange knaster. Ambitionen om en grøn omstilling er rigtig og vigtig, men der mangler især afklaring af, hvordan man sikrer tilstrækkelig opbakning lokalt, og hvilke erhvervsmuligheder VE-aftalen åbner for, hvor og på hvilke konkrete betingelser. 

Revisionen af planloven har flere positive justeringer, men der er ikke fulgt finansiering og virkemidler med til at realisere strategierne for bymidteplanlægning for alle byer mellem 4.000-20.000 indbyggere.  

Regeringen har lagt op til et landdistriktsudspil i 2024. KL arbejder for flere frihedsgrader og øget fleksibilitet i udspillet. Mere end nogensinde er der behov for at tænke helhedsorienteret i arbejdet med Danmarks knappe arealer, som både skal rumme mere natur, udtage lavbundsjorde, opstille VE-anlæg m.v.

Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Johan Brødsgaard (B), Silkeborg