Gå til hovedindhold
Velfærd | Børn og unge

Styrkede fællesskaber for alle børn og unge

2023 har igen vist behovet for at styrke de brede børnefællesskaber. Flere børn og unge mistrives, og den stigende segregering udfordrer og udhuler vores muligheder for at udvikle de almene fællesskaber.

Kommunerne har i 2023 arbejdet med at sikre udviklingen af stærke børnefællesskaber på tværs af dagtilbudsområdet og folkeskolen og en god overgang til ungdomsuddannelserne. Vi er godt på vej, men ikke i mål endnu. Flere og flere børn og unge mistrives og antallet af børn, som går i specialtilbud, stiger år for år. 

Der er brug for at styrke det brede fællesskab. Alle kommuner arbejder for, at de almene tilbud i dagtilbud og skoler skal være det bærende. Det kræver viden om, hvordan læringsmiljøer og skoledagen kan tilrettelægges, så der også tages hensyn til særlige og individuelle behov. Samtidig med, at det kommer det brede børnefællesskab til gode. I dag trækker den stigende segregering løsninger og medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer væk fra de almene tilbud. Det skal vendes om. 

En mere rummelig folkeskole

Vi ved også, at kun en lille andel af de elever, der har modtaget specialundervisning, kommer igennem en ungdomsuddannelse. Samtidig risikerer udgifterne til specialtilbud at stige til et niveau, hvor pengene ikke længere rækker til hverken gode specialtilbud eller god almenundervisning. Mere end en fjerdedel af folkeskolens penge gik i 2023 til 6,5 procent af eleverne, eller godt 34.000 børn, i et specialtilbud. Der er dermed alvorlig risiko for, at vi gradvis udhuler det almene skoletilbud. 

Derfor har vi i 2023 arbejdet intensivt på at sikre rammerne og opbakning til en mere rummelig folkeskole, der er klar til de børn, der kommer. Med den kommende udvikling af nye læreplaner for fagene kan vi blandt andet arbejde for en bedre balance mellem det boglige og det praktiske i folkeskolen. Det er utrolig positivt, at regeringen har lyttet til KL’s og andre parters budskaber om blandt andet frisættelse og nye læreplaner og fagenes fornyelse i sit folkeskoleudspil. Det er også positivt, at regeringen har videreført ”Sammen om skolen”-samarbejdet, hvor indsigt fra praksis og kommunerne beriger og kvalificerer de politiske drøftelser og beslutninger i folkeskoleforligskredsen. Det er bl.a. i ”Sammen om skolen”, at vi har haft gode muligheder for at sætte vores præg på indholdet i folkeskoleudspillet. Vi vil derfor fortsat lægge stor energi i det tætte samarbejde med folkeskolens parter og Christiansborg. 

Mere viden om gode dagtilbud 

Også dagtilbud har været i fokus i 2023 med de første resultater fra den nationale kvalitetsundersøgelse. KL har længe arbejdet for at få gennemført undersøgelsen, for vi har brug for mere viden på området både i institutionerne, i forvaltningerne og på det politiske niveau. Nu skal vi bruge resultaterne til at løfte kvaliteten lokalt i de enkelte kommuner og i de enkelte dagtilbud. Selvfølgelig i dialog mellem politikere, forældre, ledere og medarbejdere, som alle har et fælles ansvar for kvaliteten. 

Kommunerne har i løbet af 2023 også arbejdet fokuseret på at leve op til kravet om minimumsnormeringer i dagtilbud, som træder endeligt i kraft fra 2024. Tal viser, at kommunerne er godt på vej til at opfylde kravet fra regeringsgrundlaget i 2019. Siden da er personaletallet steget med 6.500 personer, hvilket svarer til 13 pct. I samme periode er børnetallet steget med 3,5 pct. 

Fælles ansvar for trivsel og udvikling

I 2024 ser vi i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg frem til at fortsætte det tætte samarbejde med både regeringen, parterne og kommunerne. Skal vi lykkes med at sikre dagtilbud af høj kvalitet, en folkeskole med fællesskaber for alle, stærke fritidstilbud og gode overgange samt ungdomsuddannelser, der sender vores unge godt videre i voksenlivet, har vi brug for at stå sammen. Ingen kan lykkes alene, og det er vores fælles ansvar at sikre, at flere børn og unge trives og udvikler sig i de almene fællesskaber. Det skal også være afsættet, når kommuner, skoler og dagtilbud skal sættes mere fri.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (A), Herlev


Mere end en fjerdedel af folkeskolens penge gik i 2023 til 6,5 procent af eleverne, eller godt 34.000 børn, i et specialtilbud.


KL sidder i styregruppe for Sammen om skolen med børne- og undervisningsministeren, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen.


Minimumsnormeringer: Siden 2019 er personaletallet steget med 6.500 personer, hvilket svarer til 13 pct.