Fremtidens velfærd

Vi må gå nye veje. Det handler ikke kun om en presset økonomi men også om, hvordan vi sikrer nok medarbejdere til både det offentlige og det private arbejdsmarked i årene fremover. Det handler om, at vi skal gentænke velfærden, hvor nye roller for civilsamfund, teknologi og kolleger fra udlandet er dele af løsningen.

Det kalder på en åben og national samtale om, hvordan vores velfærdssamfund skal se ud om 10, 20 og 30 år. Vi bliver nødt til at tale om, hvilken velfærd vi skal tilbyde med de ressourcer, der er til rådighed. Og hvordan vi forventningsafstemmer med danskerne om den fremtidige velfærd. 

I 2022 vedtog KL’s bestyrelse en strategi for valgperioden, som gjorde det tydeligt, at vi har en vigtig rolle i at udvikle velfærdssamfundet, finde bæredygtige løsninger på samfundets store strukturelle problemer, hvor kommunerne, som den primære velfærdsleverandør, er med til at fremtidssikre velfærden. I 2023 har der været fokus på at gøre dette til virkelighed. Det er ikke en opgave, som kan løses over natten. Det er et langt sejt træk. 

Velfærdssamfundet står over for store udfordringer

Vi har i år sat fokus på de store strukturelle samfundsudfordringer, som det danske velfærdssamfund står overfor. Hvis vi fortsætter med at gøre tingene, som vi plejer, bliver velfærden, som vi kender den, langsomt udhulet. Borgerne vil opleve, at samfundskontrakten bliver brudt. Dem, som har råd, vil købe eller forsikre sig til ekstra velfærd, mens de øvrige må nøjes. Og så hænger den danske velfærdsmodel ganske enkelt ikke sammen.

At velfærden er under pres, kan virke paradoksalt, når nu dansk økonomi er god, og danskernes velstand er stigende. Men med den stigende velstand følger også en forventning til, hvilken velfærd der leveres. Og når de offentlige udgifter og udviklingen i den private velstand gennem de sidste mange år ikke er fulgtes ad, så opstår der et gab mellem mange borgeres forventninger og den velfærd, kommunerne reelt kan levere. 

Flere og flere får brug for en i forvejen presset velfærd

De næste 10 år er der udsigt til, at vi bliver mere end 143.000 flere ældre over 80 år. Store årgange er til den tid trådt ud af arbejdsmarkedet, og der vil mangle titusindvis af medarbejdere til bl.a. sundhed, pasning og pleje.

En KL-analyse viser, at der i 2035 kommer til at mangle ca. 34.000 ansatte indenfor hjemmeplejen, hvis vi til den tid skal have samme serviceniveau som i dag.  Men manglen på arbejdskraft ses på hele arbejdsmarkedet. Og derfor bliver det langt fra let at skaffe nok arbejdskraft til fx hjemmeplejen.

KL har gennem året lavet en række tiltag, som skal sætte fokus på, hvordan vi kan udvide arbejdsstyrken, så vi kan løse de opgaver, vi har i kommunerne samtidig med, at der er en velfungerende privat sektor. Bl.a. lancerede KL i oktober et udspil om international arbejdskraft, og der er igangsat og gennemført indsatser, der skal være med til at få flere til at arbejde fuld tid.

Det specialiserede område udhuler det almene

Velfærdssamfundet skal være der for de dårligst stillede. Men det skal også være der for danskerne, som de er flest. Hvis det brede flertal ikke kan se et formål med at deltage i og bidrage til fællesskabet, så bliver fællesskabet også ude af stand til at hjælpe dem, der har det sværest. 

De stadigt stigende udgifter til de specialiserede indsatser gør det sværere og sværere for kommunerne at levere velfærd af høj kvalitet til det brede flertal. Det skaber en negativ spiral. For når flere efterspørger specialiserede tilbud, fører det til færre ressourcer til det almene, som så i ringere grad kan rumme alle. Og så søger endnu flere over i det specialiserede område for at være sikre på at kunne få den hjælp, de har brug for.

KL har gennem året løbende rejst denne udfordring i den offentlige debat bl.a. på folkeskoleområdet. Her viser en analyse lavet af KL, at mere end hver fjerde krone i folkeskolen i 2023 blev brugt på de 6,5 pct. af eleverne, der går i specialklasser og specialskoler. 

Vi har brug for en debat om indretningen af fremtidens velfærd

Hvis der skal være et velfærdssamfund til den næste generation, er der brug for, at vi som samfund kommer i gang med at træffe de svære, nødvendige beslutninger. Derfor har vi også gentagne gange i årets løb opfordret politikerne på Christiansborg til at stemple langt mere ind i debatten. Vi har brug for at få taget hul på samtalen om, hvordan vi indretter fremtidens offentlige velfærd. 

Det vil uden tvivl kræve vanskelige valg, markante forandringer og en grundig forventningsafstemning med danskerne. Vi skal fx finde svar på: Hvilke varer skal der være på hylderne i den offentlige sektor? Og hvilke skal ikke? Kan civilsamfundsorganisationerne, de frivillige og borgernes egne netværk løfte flere opgaver? Og skal vi satse endnu mere på teknologi og digitale løsninger?

I KL er vi klar til at tage debatten med både Christiansborg og danskerne. Og vi er klar til at tage ansvar for de svære politiske prioriteringer.

De næste skridt

Det er store og komplekse udfordringer, vi står overfor. Derfor vil KL også i det kommende år sætte fokus på udfordringer og mulige løsninger med analyser, udspil, alliancer og indspil til den offentlige debat. Bl.a. tager vi i starten af 2024 hul på drøftelserne i det politiske partnerskab med regeringen om borgernær velfærd, der blev etableret ved de seneste økonomiforhandlinger.

Noget af det, der gør os optimistiske, er de drøftelser, vi havde om fremtidens velfærd i KKR’erne i november. For selvom det er svære emner, så gør denne dialog os alle sammen klogere og giver os mere solid grund at stå på. Det er helt afgørende, når vi skal skubbe til debatten og over tid rykke på nogle af strukturerne i velfærdssamfundet. Det vil vi blive ved med at arbejde for her i KL, og det håber vi også, at I vil gøre lokalt.

KL’s formand, Martin Damm (V), Kalundborg og KL’s næstformand, Jacob Bundsgaard (A), Aarhus