Social

Udgifterne på det specialiserede socialområde er de seneste år vokset med omkring 1 mia. kr. om året i gennemsnit. Tendensen ser ud til at fortsætte i 2023. En stor prioritering af kommunalbestyrelserne, der ellers lokalt har siddet med stramme budgetter. Men det kræver fælles løsninger, hvis vi skal sikre et bæredygtigt socialområde.

For borgernes behov for og forventninger til den kommunale service er steget. Og vi oplever trods en stor tilførsel af ressourcer, at kommunernes indsats kritiseres. 

Det er helt tydeligt, at kommunerne ikke kan fortsætte med at håndtere de stigninger, vi ser. Økonomien hænger ikke sammen, og det er blevet en stor udfordring at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Samarbejde – reformspor blev lagt

I 2023 fyldte samarbejdet med regeringen, Folketingets partier og organisationerne meget for Socialudvalget. En lang række reformspor blev sat i gang i løbet af året, hvor Socialudvalget er gået konstruktivt ind i arbejdet. 

Ekspertudvalget på socialområdet fremlagde delrapport 1 tilbage i foråret om en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling, og med økonomiaftalen blev der igangsat en række indsatser for at føre anbefalingerne ud i livet. 10-årsplanen for psykiatrien udvides med en version to, hvor Socialudvalget vil have opmærksomhed på at få afsat flere ressourcer til socialpsykiatrien, end der er i den nuværende aftale. 

Handicapområdet er et andet helt centralt indsatsområde for Socialudvalget. Arbejdet i den brede retssikkerhedsalliance mellem KL, Danske Handicaporganisationer og andre blev afsluttet i 2023. Dialogen er fortsat over i regi af ”Sammen om handicap”, som social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har oprettet. 
  
Håbet er, at reformarbejdet i 2024 munder ud i flere konkrete løsninger til, at vi i fællesskab kan få skabt nogle bæredygtige rammer.

Implementering – reformer og lettilgængeligt tilbud trådt i kraft

2023 på socialområdet var i høj grad også præget af vedtagelsen af hjemløsereformen og Barnets lov. 

Hjemløsereformen er baseret på princippet om Housing First, som KL bakker op om. Men når Housing First kobles med kommunernes mulighed for at få refusion, så er det afgørende, at der er nok billige boliger. Ellers kommer reformen ikke til at virke efter hensigten, og kommunerne får en stor ekstraregning.

KL hilser Barnets lov velkommen. Det er positivt, at Barnets lov har fokus på at forbedre og forny de lovgivningsmæssige rammer, som kommunerne arbejder under. KL har længe efterspurgt en mere klar og fleksibel lovgivning med færre procesregler og mere tid til det socialfaglige arbejde.

Men indholdet af lovgivningerne er en ting. Socialudvalget har i interessevaretagelsen både før og efter Folketingets behandling også haft fokus på implementeringsprocesserne. 

Både hjemløsereformen og Barnets lov er meget store reformer, som kræver helt nye arbejdsgange. Og med ikrafttrædelse hhv. den 1. oktober 2023 og 1. januar 2024 er der pålagt kommunerne en utrolig stram og krævende implementering. Socialudvalget vil fortsat i 2024 have fokus på, at staten giver tilfredsstillende rammer for implementeringsarbejdet i kommunerne.  

Endelig skal implementeringen nu begynde for det lettilgængelige tilbud, som skal gribe børn og unge med symptomer på psykisk mistrivsel. Mistrivslen blandt børn og unge er en af vores allerstørste samfundsmæssige udfordringer, og Socialudvalget vil fortsat i 2024 have fokus på området.