Kommunernes It-Arkitekturråd har netop selv publiceret et sæt arkitekturprincipper, som er frugten af en gruppe kommunale it-arkitekters arbejde. Samtidig er KOMBIT på trapperne med en kommunal drejebog for den fælleskommunale Serviceplatform, der bl.a. indeholder konkrete krav, som kommunerne kan bruge i forbindelse med deres udbud.
Arkitekturrådet, KL og KOMBIT stiller således løbende praktiske værktøjer til rådighed, som den enkelte kommune kan bruge til at omsætte arkitekturstyring til gevinstrealisering.
Samtidig sætter Kommunernes It-Arkitekturråd nu fokus på, om kommunerne i dag har de rigtige kompetencer – og den rigtige organisering – til fremtidens arkitekturstyring. På arkitekturrådets møde sidste uge leverede Rambøll et veloplagt oplæg om, hvordan bl.a. dygtige forretningsarkitekter er afgørende for at skabe kobling mellem kommunernes strategiske og forretningsmæssige mål og de konkrete krav til de digitale løsninger – og dermed skabe grundlag for gevinstrealiseringen. Det handler om at have det fornødne overblik over, hvad der er vigtigst for kommunens opgaveløsning, og hvordan det bedst understøttes digitalt.
Det er utænkeligt, at hver enkelt kommune kan ansætte forretningsarkitekter. Arkitekturrådet ser derfor i stigende grad netværksorganisering mellem kommunerne som en vej til at sikre, at alle 98 kommuner har de nødvendige kompetencer til rådighed. Nye driftsfællesskaber er eksempler på, at ressourcerne kan samles og fordeles på flere måder, og netværksmodellen kan også sættes i spil, når kommunerne f.eks. skal sikres de afgørende ressourcer til en værdiskabende arkitekturstyring. Arkitekturrådet gør al relevant information og en række redskaber åbent og nemt til rådighed for kommuner, leverandører og fælles projekter. Endvidere rådgiver rådet KL og KOMBITs direktioner, for eksempel om nye tidssvarende og fremtidssikrede måder at organisere det digitale udviklings- og driftssamarbejde på, med henblik på at understøtte handlekraft, robusthed og kvalitet i en kompleks hverdag.
