15. møde i Dialogforum: Kommunernes it-indkøb i en ny tid

Christian Harsløf, direktør i KL, bød velkommen og indledte mødet med at give sin aktuelle analyse af den digitale situation set fra KL.

Poul Ditlev Christiansen er direktør for Forretningsudvikling & BI / CMO i KOMBIT og han opridsede hovedtrækkene for KOMBIT’s nye strategi, som løber i perioden 2023-2027.

KOMBIT har nu etableret en infrastruktur, som er et resultat af stort arbejde med digitaliseringsstrategi.

Et system, som implementeres i 98 kommuner, vil implementeres vidt forskelligt og dermed også fungere forskelligt. Det er også noget, som KOMBIT beskæftiger sig med.

I den nye strategi er data også et spørgsmål om strategisk tænkning, som KOMBIT har meget fokus på. KOMBIT interesserer sig fx for, hvorfor nogle kommuner er tre gange hurtigere til at behandle kontanthjælpssager end andre kommuner. Dette gøres med baggrund i data.

KOMBIT vil også bruge mere tid på at sørge for vidensdeling på tværs af alle kommunerne. Det er noget, som kommunerne – specielt de mindre kommuner – sætter stor pris på.

KOMBIT har også et stort fokus på sikkerhedsområdet, hvor man arbejder tæt sammen med KL.

Søren Bo Christiansen, kundechef IT i SKI, indledte med at fortælle om SKI i forhold til markedet: SKI leverer ikke teknologier, produkter o.lign. SKI leverer tilgængelighed til at løse de dagsordener, der er på markedet, og skal være med til at sikre, at det kan gøres på en god måde. Man vil gerne se sig selv som den markedsplads, der kan lade leverandører og kunder møde hinanden på en struktureret måde.

Når SKI lytter til kunder, hører man imidlertid mange, modsatrettede behov, ønsker, idéer mv. En del af dem flugter ikke med EU’s udbudsregler og det er bl.a. dén slags problemstillinger, SKI skal være med til at løse. Samtidig skal det sikres, at alle de teknologier, som er relevante, er tilgængelige. Gerne i en kombination, hvor man kan få hele pakken eller kun dybe komponenter efter behov. Så man kan være sikker på at få den løsning, som man har brug for.

Det handler om at lave generelle løsninger, men samtidig ramme et specifikt og relevant marked. Dette skal SKI forsøge at afveje. Her kan skelnes mellem to indkøbsformer:

Rammeaftaler

Egnet til et modent marked, med høj standardiserbarhed. Denne form vil oftest tiltrække større leverandører.

Dynamisk indkøbssystem (DIS)

Her er der høj udviklingshastighed med lavere standardiserbarhed. Der vil være løbende optag af leverandører, hvor nicheaktører og mindre virksomheder har bedre muligheder for at byde ind.

Henrik Fugmann er direktør for offentlig sektor i Capgemini Denmark A/S, formand i DI Digital, udvalget for IT-politik og offentlig digitalisering samt medlem af IT-Branchens policy board for offentlig digitalisering. På vegne af DI Digital og IT-Branchen gav han markedets syn på offentlige it-indkøb.

Udbudsloven sikrer gennemsigtighed og konkurrence. Den kan virke begrænsende, men mange kunder synes ikke at udnytte mulighederne til fulde, der ligger i udbudsloven. Det er synd – både for kunderne, men også for branchen.

Markedet kunne fx have klar gavn af at se baggrunden for udbud beskrevet mere: Hvorfor går kunden i udbud, og hvad vil man gerne opnå med den valgte udbudsform? Det vil lette udbudsprocessen væsentligt for begge parter, og kan blandt andet opnås med dialog før selve udbuddet.

Dette blev fulgt af en opfordring til kundesiden om ikke at offentliggøre udbud lige inden de almindelige ferier; leverandører har også brug for ferie og kan ikke nødvendigvis sikre den bedste løsning når udbudsperioden er forkortet pga. ferie.

Fugmann adresserede også DIS (Dynamisk Indkøbssystem): Det er let at blive optaget som leverandør, og der er muligheder for mindre leverandører. Men der er også et mudret konkurrentbillede; er der reel konkurrence?

De fire oplæg blev drøftet ved bordene, hvorefter KL faciliterede en opsamling i plenum. Et af de forhold, der blev drøftet, var sikkerhed – som Christian Harsløf havde indledt sin velkomsttale med. En deltager spurgte til balancen mellem pris, kvalitet og sikkerhed, og ville høre, hvordan fx SKI tager hensyn til sikkerhed i sine krav.

Søren Bo Christiansen fra SKI svarede, at man som leverandør i nogle tilfælde skal man opnå nogle kvalitetskrav for at kunne gå videre i udbudsprocessen. Omvendt må man som kunde forholde sig til, hvilke krav til sikkerhed, som det reelt er teknisk muligt at levere på.

KOMBITs nye strategi blev også diskuteret, bl.a. hvordan strategien kan forventes at påvirke markedet, samt forholdet mellem hvilken slags løsninger som vil blive udbudt hos hhv. KOMBIT og SKI. Disse svarede blandt andet, at der traditionelt har været mere standardiserede løsninger hos SKI og mere specifikke løsninger hos KOMBIT; men der er og vil fortsat være masser at vælge mellem hos de to. Hos SKI køber man en rammeaftale og er stadigvæk sammen med en leverandør.

Frederik Nordentoft Andersen, kontorchef i KL, sluttede af med et oplæg om generativ AI og kommunerne. KL følger løbende med i kommunernes syn på og begyndende brug af AI, og kan se, at der er en enorm interesse og en stor nysgerrighed på potentialet.

Men kommunerne har vanskeligt ved at navigere i markedet for AI, dels fordi det er i konstant bevægelse, og dels fordi der stadig er et forbedringspotentiale i de aktuelle løsninger. Derudover er man meget opmærksom på de juridiske begrænsninger, der kan være, fx ift. brug af fortrolige oplysninger og personoplysninger. Kommunerne er nødt til at vide, hvad de må og ikke må og samtidig er det svært at få juraen og teknologien til at følges ad. Ofte kommer juraen senere og sætter en stopper for teknologien.

Derfor arbejder KL hele tiden på at øge vidensniveauet hos kommunerne. Vi har lavet en guide med gode råd og opmærksomhedspunkter, vi har lavet en webinar-række om generativ AI og vi lancerer sammen med Komponent en AI-skole for kommunerne. Vi indsamler også cases, som kan fortælle om mulighederne og reducere usikkerheden.

Teknologiradaren vil også blive opdateret ift. AI; i første omgang vil det ikke være på løsningsniveau, men i stedet give et billede af, hvor kommunerne er ift. teknologien.

Gevinsterne er således ikke er høstet endnu, men mange kommunale chefer forventer, at AI vil blive den teknologi, som kan skabe mest forandring i fremtiden.