Gå til hovedindhold
Høringssvar
Digitalisering og teknologi

Høringssvar: Kommunerne skal omfattes i mere ambitiøs gennemførelse af NIS2 på cybersikkerhed

KL kvitterer for muligheden for at kommentere på forslaget til Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau, der anviser den nationale implementering af NIS2-direktivet.

22. aug. 2024
  • Tegnsprog

Indhold

    Borgernære opgaver skal beskyttes

    Det er vigtigt, at samfundet fungerer dér, hvor det møder borgerne. Derfor finder KL, at kommunerne bør omfattes af NIS2. Det er samfundskritisk, at de borgervendte opgaver, som kommunerne varetager, får samme beskyttelse som øvrige samfundskritiske funktioner ift. cybertrusler. Kommunerne leverer hver dag service og velfærdsydelser til borgere og virksomheder. Alle opgaver er digitalt understøttede, og digitalt sammenkoblede, dermed er kommunal service sårbar overfor cybertrusler og -kriminalitet.

    Kritiske opgaver er fx monitorering af KOL-patienter i eget hjem, livsnødvendige skærmbesøg fra kommunale sygeplejersker, hjemmepleje og støtte til ældre i eget hjem, support af borgernes brug af ”MitID”, afvikling af valg osv. Kommunerne er en digitalt understøttet arbejdsplads for over 400.000 medarbejdere.

    KL finder ikke, at en sektoropdelt tilgang til national cyberbeskyttelse duer. Kommunerne er bl.a. sat i verden for at løse opgaver på tværs af sektorskel til gavn for borgeren. Det tager regeringens oplæg til NIS2 implementering ikke højde for. Derfor finder KL ikke, at oplægget til beskyttelse af Danmark mod cybertrusler rammer plet. Det duer ikke at efterlade de borgernære services uden den nødvendige fælles beskyttelse. Det er ikke hensigten med loven, men vil blive konsekvensen.

    Se det fulde høringssvar "Opfordring til at inddrage kommunerne helt i en mere ambitiøs gennemførelse af NIS2 på cybersikkerhed" og bilag vedhæftet herunder.