Gå til hovedindhold

Farvel til dagtilbud og goddag til skolen

Redskabet har fokus på at belyse børns robusthed og forandringsparathed med henblik på overgangen fra dagtilbud til folkeskole.

Indhold

    Farvel og goddag måler børnenes robusthed og forandringsparathed gennem 7 forskellige dimensioner. I forhold til robusthed er der fokus på 4 dimensioner: selvværd; energi og lyst til at deltage; samt sociale og kognitive kompetencer.

    Tilsvarende er der i forhold til forandringsparatheden fokus på 3 dimensioner: nysgerrighed; kommunikative og forhandlingsmæssige kompetencer samt følelsesmæssige kompetencer.

    Farvel og goddag belyser dermed også flere af de pædagogiske læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, samt delvist kulturelle udtryksformer og værdier.

    Redskabet belyser også, hvordan samarbejdet mellem dagtilbud, skole og forældre med hensyn til at skabe gode overgange foregår, samt hvordan den pædagogiske praksis understøtter udvikling af robusthed og forandringsparathed hos børnene.

    Farvel og goddag kan anvendes:

    • Af medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler til at understøtte det enkelte barns udvikling af robusthed og forandringsparathed, herunder i dialog med forældrene.
    • Af medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler til at beskrive og måle den faglige kvalitet og som grundlag for refleksion og dialog i udviklingen af den pædagogiske praksis – såvel internt som på tværs af kommunens dagtilbud og skoler.
    • I dialogen mellem dagtilbud, skoler, forvaltning og politikere om kvaliteten i kommunens arbejde med overgangen mellem dagtilbud og skole.
    • Af de kommunale politikere og forvaltning i forbindelse med kommunalbestyrelsens prioritering og opfølgning på kvaliteten i kommunens dagtilbud.

    Farvel og goddag indeholder mål og tegn for robusthed og forandringsparathed inden for hvert af de 7 dimensioner nævnt ovenfor. Målene udtrykker ønskede tilstande, mens tegnene kan vise, i hvilken grad barnet er robust og forandringsparat. Tegnene danner grundlag for personalets observationer af de børnehavebørn, der næste år skal starte i skolen, samt for observation af børn i børnehaveklassen.

    Det er personalet, der inden for de 7 områder gennem mål og tegn observerer børnene. Observationerne foregår ud fra dagtilbuddets eller skolens normale pædagogiske praksis og i de forskellige hverdagssituationer børnene indgår i. Hverdagssituationerne er delt op på dagligdags aktiviteter; voksenigangsatte og børnestyrede aktiviteter. Observationer er ikke en isoleret aktivitet eller et særligt testmiljø med en afgrænset gruppe af børn, men observationer i dagligdagen. Observationerne er ikke en karaktergivning af børnene.

    Der er også udviklet mål og tegn for samarbejdet mellem dagtilbud, skole og forældre og skole og gode overgange og for den pædagogiske praksis for at understøtte udvikling af robusthed og forandringsparathed. Disse områder belyses ved, at medarbejdere og ledere svarer på en række spørgsmål, som er formuleret ud fra de fastsatte tegn.

    For både observationer af børnene og besvarelse af spørgsmål om den pædagogiske praksis gælder, at besvarelserne indføres i et elektronisk spørgeskema.

    Der indsamles dokumentation 2-3 gange årligt, afhængigt af den enkelte kommunes valg.

    Besvarelse af spørgeskemaet tager ca. 15 minutter pr. barn. De øvrige skemaer til medarbejdere og ledere tager ca. 10-15 minutter at udfylde. Forud for besvarelsen foregår observationer over en periode på 1-3 uger for den samlede børnegruppe.

    • Redskabet er IKKE et redskab til at give børnene karakter eller til at screene eller opspore børn, som ikke bør starte i skolen.
    • Sammenligning med kommunens øvrige dagtilbud bør ikke bruges som en facitliste. Men sammenligningen kan med fordel give anledning til at reflektere over, om resultaterne lever op til institutionens egne forventninger.
    • Når Farvel og goddag anvendes for anden gang i dagtilbuddet, indeholder rapporterne endvidere en sammenligning med børnenes, dagtilbuddets og kommunens forrige resultat. Dette giver mulighed for at se progressionen for det enkelte barn og for kvalitetsudviklingen generelt.