Gå til hovedindhold
Perspektiv
Social

Afrapportering af partnerskabsprojekt om bedre data på voksenområdet

Bedre data er en central forudsætning for at løfte socialområdet. Gode data kan anvendes til at styrke vidensgrundlaget på området og er nødvendige for en hensigtsmæssig styring af området – både lokalt og nationalt. Desværre er datakvaliteten stadig for svingende på socialområdet.

19. apr. 2021

Indhold

    Afrapportering

    Bedre data er en central forudsætning for at løfte socialområdet. Gode data kan anvendes til at styrke vidensgrundlaget på området og er nødvendige for en hensigtsmæssig styring af området – både lokalt og nationalt. Desværre er datakvaliteten stadig for svingende på socialområdet.

    Derfor har KL i samarbejde med Komponent og 21 kommuner gennemført et partnerskabsprojekt omkring styrket datakvalitet på socialområdet. Hensigten har været at komme helt tæt på kommunernes arbejde med data, for derved at udpege de konkrete årsager til, at data ikke altid bliver retvisende.

    Og ikke mindst at finde de gode løsninger der, skal til for at øge datakvaliteten.

    I projektet har de deltagende kommuner været med til at beskrive en lang række løsningsmodeller, som er samlet i et detaljeret handlingskatalog. Handlingskatalogets centrale anbefalinger er desuden samlet i en lettilgængelig ”pixieudgave”.

    Handlingskataloget og pixieudgaven kan du finde her på siden.