Gå til hovedindhold
Økonomi
FLIS

Kend din Kommune-værktøjer

KL har udviklet to databaserede værktøjer til at understøtte kommunens lokale dialog budgetlægning og økonomisk råderum. ØkonomiBenchmark giver et overblik over kommunens udgiftsniveauer sammenlignet med resten af kommunerne, og mulighed for at dykke ned i udvikling over tid og årsager. RåderumsBenchmark giver mulighed for at beregne økonomiske mulighedsrum til brug for budgetdrøftelserne i kommunen. Værktøjerne er en del af Kend din Kommune, og baserer sig på aktuelle regnskab- og budgetdata fra kommunernes fællesdataløsning FLIS

Indhold

    Hør mere om værktøjerne på webinar d. 24 juni

    KL afholder (gratis) webinar d. 24. juni kl. 12.30 – 13.15. Læs mere og tilmeld dig her:

    Webinar: Nye FLIS-værktøjer til råderum og ”Kend din Kommune”-nøgletal 

    Sådan bruger du værktøjerne

    Formålet med værktøjerne er at bidrage med nye indsigter om den kommunale økonomi gennem benchmarking på tværs af kommunerne. Værktøjerne supplerer Kend din Kommune publikationen med løbende opdateringer på aktuelle data på de økonomiske nøgletal, og med mulighed for mere dybdegående analyser til brug for eksempelvis kommunens politiske budgetdrøftelser.

    Eksempelvis kan kommunen allerede i marts bruge værktøjet med netop afsluttede regnskabsdata til indledende budgetseminarer. Her kan ØkonomiBenchmark give overblik og perspektivere kommunens udgiftsniveauer fordelt på de forskellige fagområder, og RåderumsBenchmark kan  bruges som input til drøftelser af økonomiske mulighedsrum på de forskellige områder. Begge værktøjer baserer sig på de samme økonomi- og borgerdata fra FLIS, som også anvendes i publikationen Kend din Kommune. 

    Der er links til de to værktøjer nedenfor, og værktøjerne kan i mødesammenhænge enten bruges som interaktive værktøjer, hvor man klikker rundt og dykker ned, eller som materiale til skriftlige oplæg i Power Point eller PDF, hvor der med forklarende tekst og udvalgte skærmprint laves et fælles materiale for deltagerne. 

    Alle FLIS-kommuner har adgang til værktøjerne med kommunespecifikke PIN-koder. Hvis din kommune er tilsluttet FLIS, og du ønsker adgang til værktøjet bedes du kontakte enten Peter Riis (pri@kl.dk), Niklas Jespersen (nije@kl.dk) eller Line Bachmann Lund (libl@kl.dk)   

    KL har udarbejdet en guide til værktøjerne, som gennemgår funktionaliteter og giver anbefalinger til anvendelsen.

    Introduktion til Råderumsbenchmark og ØkonomiBenchmark

    ØkonomiBenchmark

    ØkonomiBenchmark giver overblik over kommunens rangering i udgiftsniveau sammenlignet med de øvrige kommuner på både de overordnede tal for service, overførsler og anlæg, samt på de enkelte serviceområder. Herudover giver det mulighed for at dykke ned i, hvordan disse rangeringer har udviklet sig over tid – er der en stigende eller faldene tendens sammenlignet med de øvrige kommuner? Samt mulighed for at dykke ned i hvilke mere konkrete udgifter på funktionsniveau, der kan forklare kommunens placering – hvilke funktioner er trækker kommunens rangering op eller ned?

    BI-rapport - ØkonomiBenchmark

    RåderumsBenchmark

    RåderumsBenchmark giver mulighed for at beregne økonomiske mulighedsrum ud fra kommunens udgiftsniveau sammenlignet med de øvrige kommunernes serviceniveauer. Værktøjet giver både mulighed for at beregne mulighedsrummet, hvis man vil rykke kommunen til ”fem pladser lavere”, ”gennemsnit af 6 mest sammenlignelige kommuner” eller en ”selvvalgt benchmark” som eksempelvis lands- eller regionsgennemsnit, en specifik sammenligninskommune eller gennemsnit af flere selvvalgte kommuner. 

    BI-rapport - RåderumsBenchmark

    Sidst opdateret: 18. juni 2024

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Peter Riis

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3223

    E-mail: pri@kl.dk