Nyt styringsoverblik på socialområdet: Kommunerne har stort fokus på data og visitation til botilbud
En ny undersøgelse fra KL viser, at de fleste kommuner arbejder systematisk med faglig og økonomisk styring af socialområdet i henhold til gældende anbefalinger. Næsten alle kommuner har over en årrække bl.a. styrket fokus på kontraktforhandling, bred deltagelse i visitationsudvalg og dataunderstøttelse, der skaber overblik over borgere i sociale tilbud. Men der er fortsat potentialer at hente, når det kommer til bl.a. tilbudsviften, kontraktforhandling og tættere opfølgning mellem udfører og myndighed.
Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde er steget markant
Udgifterne på det specialiserede område har været kraftigt stigende gennem flere år. Fra 2018 til 2022 er udgifterne alene på voksenområdet steget med 8 pct. fra 36,3 til 39,3 mia. kr. Og de foreløbige regnskabstal fra 2023 viser klare tegn på, at udviklingen fortsætter.
Figur 1. Udviklingen i udgifter til det specialiserede voksenområde (2018-2022)
På voksenområdet er det særligt udgifterne til botilbud, som driver de stigende udgifter, mens udgifterne til bl.a. bostøtte, dags- og aktivitetstilbud samt BPA på landsplan har været relativt stabile siden 2018.
Figur 2. Udviklingen i udgifter på tværs af indsatstyper på det specialiserede voksenområde (2018-2022)
KL oplever derfor stor efterspørgsel fra kommunerne på inspiration til, hvordan man kan optimere den faglige og økonomiske styring og mindske udgiftspresset på området. Omstillings- og Udviklingsenheden har på denne baggrund igangsat en undersøgelse, som har til formål at danne overblik over tendenser og potentialer i kommunernes styring på voksensocialområdet i relation til de gældende anbefalinger. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, som er udsendt til alle landets socialchefer, der er blevet bedt om at beskrive deres styringspraksis baseret en lang række spørgsmål om faglig og økonomisk styring. Resultaterne er nu samlet i et interaktivt overbliksværktøj, som giver indsigt i egen styringspraksis relativt til praksis i landets øvrige kommuner på tværs af syv centrale temaer:
- Visitation og opfølgning
- Kommunernes tilbudsvifte
- Effektiv drift på udførerområdet
- Velfærdsteknologi
- Faglig og økonomisk styring
- Data og ledelsesinformation
- Kontrakter og forhandling
Om KL’s undersøgelse og det nye styringsoverblik
- Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle kommunale socialchefer
- 70 kommuner har besvaret spørgeskemaet og indgår i undersøgelse
- Kommunerne har vurderet deres styringspraksis ud fra 47 spørgsmål
- Spørgsmålene er bygget op omkring gældende anbefalinger formuleret af VIVE, KL, Socialministeriet og Finansministeriet
- Forbehold for at det netop er kommunens egen vurdering af sin styringspraksis, selvom spørgsmålene i videst muligt omfang er formuleret konkret og neutralt for at minimere fortolkning
- Besvarelser er sammenholdt med gældende anbefalinger på området, og kommunerne har på de enkelte temaer fået tildelt en score (0-100) alt efter, om de styrer efter anbefalingerne
Figur 3. KL’s styringsoverblik på det specialiserede voksenområde
KL’s styringsoverblik viser, at de fleste kommuner arbejder systematisk med faglig og økonomisk styring og har en praksis, der i vid udstrækning er i overensstemmelse med de gældende anbefalinger på socialområdet. Der er dog markante forskelle i udgifter og rammevilkår på socialområdet mellem de enkelte kommuner. Kommuner, som er særligt udfordrede på økonomien, har naturligvis større incitamenter til at styrke fokus på god økonomisk styring, men det betyder ikke, at en tilgang i efterspørgslen let kan vendes. Undersøgelsen kan derfor heller ikke drage en klar sammenhæng mellem kommunernes udgiftsniveau eller budgetafvigelse og den styringspraksis, som de har beskrevet i spørgeskemaet. Anbefalinger og potentialer for videre udvikling skal derfor læses med omhu i den enkelte kommune og ses i relation til udgiftsudviklingen på tværs af de sociale tilbud, så de tilpasses kommunens organisation og konkrete behov.
Få adgang til KL's styringsoverblik nederst i artiklen (kræver kommunalt login).
Kommunerne bruger altovervejende visitationsudvalg på botilbud
Flere end 9 ud af 10 kommuner bruger i dag visitationsudvalg til at visitere borgere til botilbud, som er en af de helt centrale drivere for udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde. Flere øjne på sagen i et udvalg med en bred repræsentation fra ledelse, økonomi og udfører kan sikre, at man vælger det rette tilbud, som opfylder borgerens behov. Visitationsudvalgene kan samtidigt være med til at styrke ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen, så kommunens serviceniveau fastholdes.
Visitationsudvalgene er langt mindre udbredte i kommunernes øvrige sociale tilbud. Det kræver ressourcer at samle repræsentanter fra flere fagområder og prioritere tiden, hvorfor det giver mening at have størst fokus på de dyreste og mest indgribende indsatser. Det kan dog være værd at overveje, om det lokalt kan give mening at benytte visitationsudvalg på tværs af flere indsatstyper i en kort periode, hvis man ser en markant udgiftsudvikling og derfor kunne have gavn af at få flere fagligheder i spil. Anbefalinger fra VIVE lyder bl.a. på, at udvidet brug af visitationsudvalg kan være fordelagtigt, hvis kommunen har behov for at skærpe styringen af aktiviteter og udgifter.
Størstedelen af kommunerne arbejder i dag systematisk med opfølgning og tager løbende stilling til revisitation af alle sager på et eller flere områder. Mange kommuner har formaliserede retningslinjer for, hvor ofte der skal følges op på sagerne og har enten gennemført eller konkrete planer om at gennemføre en revisitation af alle sager på et område, som det i henhold til VIVE anbefales, at man gør inden for en 2-årig periode.
Bostøtte i eget hjem som et fleksibelt alternativ til botilbud
Bostøtte i eget hjem kan være et bedre og mindre indgribende tilbud for borgere der kunne være i målgruppen for botilbud, hvis hjælpen tilrettelægges fleksibelt. Borgerne kan få et mere almindeligt liv med bostøtte frem for botilbud, i det omfang som de ønsker det, og antallet af bostøttetimer kan skrues op, ned eller bortfalde efter behov. Undersøgelsen viser, at mere end to ud af tre kommuner har en tilbudsvifte med mindst seks niveauer af bostøtte og mulighed for at yde bostøtte om aftenen og i weekend. De kommuner med fleksibel bostøtte kan bedre løse udfordringer med kapaciteten af botilbud og endda nogle gange komme borgeren i møde med en billigere og bedre indsats i borgerens eget hjem.
De fleste kommuner har fokus på kontraktforhandling
Undersøgelsen viser, at de fleste kommuner har fokus på kontraktforhandling og i vid udstrækning sørger for at udarbejde kontrakter for alle borgere. Rammeaftaleparterne og KL har i samarbejde udarbejdet standardkontrakter, og KL anbefaler, at standardkontrakterne bruges til alle køb på det specialiserede voksenområde. Hvis kommunen ikke har kontrakter på borgeren, så bliver det sværere at følge op, forhandle pris og sikre sig, at borgerens behov dækkes. Hvis der hersker tvivl, om der er kontrakter for alle borgere, anbefales det, at kommunerne gennemgår sagerne. Kommunerne gør særligt brug af kontrakterne i eksterne tilbud, men det kan også være potentialer at hente ved at udarbejde kontrakter i samarbejdet med kommunens egne tilbud.
KL har netop udgivet nye standardkontrakter, der kan findes i bunden af artiklen.
Potentialer for at lære af andre kommuner og de generelle anbefalinger
Undersøgelsens resultater peger desuden på en række potentialer ift. at styrke den faglige og økonomiske styring:
- Brug en indsatstrappe: Langt de fleste kommuner har et politisk vedtaget serviceniveau bestående af en række kvalitetsstandarder. Som en del af disse standarder kan det være en fordel at optegne en konkret indsatstrappe, der beskriver hvilke behov, der kvalificerer til hvilke indsatser.
- Invitér udfører med om bordet i visitationsudvalget: Udfører kan bidrage med viden om praksis og tilbuddets indhold, som er væsentlig for den rette visitation. Tæt dialog mellem myndighed og udfører kan bidrage til at understøtte kapacitetsudnyttelsen i egne tilbud og sikre et godt match mellem borgerens støttebehov og bevilgede indsatser.
- Overvej muligheden for fleksibel bostøtte: Hvis kommunen ikke tilbyder bostøtte i aften og weekend, så kan kommunen være nødsaget til at tilbyde en midlertidig botilbudsplads, som er et mere indgribende tilbud. Kommuner med fleksibel bostøtte er bedre i stand til at tilpasse indsatsen til borgers behov og ønsker og samtidigt afhjælpe kapacitetsudfordringerne.
- Følg op på borgerens progression: En central udfordring i kommunerne er at opstille vilkår, som gør det muligt økonomisk at skabe incitamenter til og påvise, at borgerne i eksterne tilbud løbende får det bedre og bliver mere selvhjulpne. Det kræver tæt samarbejde mellem myndighed og udfører samt et skarpt blik for løbende genforhandling af kontrakter.
- Tilvejebring kobling af data om aktivitet og økonomi: En tættere integration mellem fagsystemerne, som gør det muligt at skabe gennemsigtighed mellem aktivitet og økonomi, skaber et værdifuldt udgangspunkt for samarbejdet mellem myndighed og økonomi.
I månedens udgave af Nyhedsbrevet Råderum sætter fokus på kommunernes styringspraksis på det specialiserede voksenområde.
Du kan bl.a. blive klogere på, hvordan en styrket indkøbspraksis kan være med til at skabe værdi på socialområdet. Her er Lyngby-Taarbæk en af de kommuner, som gennem øget fokus på forhandling og kontrakter har skabt resultater, der er til gavn til borgere såvel som kommunens økonomi.
Hvordan kan styrket indkøbspraksis skabe værdi på socialområdet?
Til sidst kan du læse om, hvordan Høje-Taastrup Kommunes arbejde med en udvidet tilbudsvifte, et stærk datagrundlag og en stærk organisatorisk forankring har hjulpet med at holde udgifterne i ro.
Høje-Taastrup har bremset udgifterne på det specialiserede voksenområde
Sidst opdateret: 5. august 2024