Høje-Taastrup har bremset udgifterne på det specialiserede voksenområde

Politisk mod og tillid har hjulpet Høje-Taastrup med at holde udgifterne i ro

I Høje-Taastrup Kommune har man formået at bremse den økonomiske udvikling på det specialiserede voksenområde. Selvom kommunen oplevede en stigning fra 2020 til 2021, så de igen et fald i udgiftsniveauet mellem 2021 og 2022. I 2023 forventes udgifterne at ligge på samme niveau som i 2022 har dermed fået skabt økonomisk stabilitet på området og går dermed imod den trend, der ellers toner frem i mange andre kommuner. Susanne Strandkjær, der er centerchef i social- og arbejdsmarkedscenteret i Høje Taastrup Kommune, peger på, at der skal mange ting til for at gøre en forskel, men at politisk velvilje har spillet ind stor rolle ift. deres succes med tilbudsviften.

Bl.a. peger hun, at byrådet i Høje-Taastrup har turde tage en ”modig politisk beslutning” og investere i flere socialbehandlere for at kunne lave en bedre opfølgning på borgere, der er visitereret til midlertidige botilbud. Ifølge Susanne Strandkjær har det givet bedre mulighed for at samarbejde med borgere og leverandører om, hvad der skal komme ud af tilbuddene og har samtidig skabt økonomiske gevinster. Hvor man førhen kun har haft kapacitet til at visitere til nye botilbud, så har initiativet skabt ressourcer til at kunne sikre progression i borgernes forløb, så de ikke sidder unødigt længe i dyre forløb.

Samme opbakning har præget arbejdet med døgnstøttetilbuddet i eget hjem, SPIR: ”byrådet har turde satse på den model, hvor vi ikke har kunnet garantere, at vi kunne skabe den besparelse, som vi forventede, men vi blev mødt med tillid”, fortsætter Susanne Strandkjær. Men besparelsen kom, for selvom det alternative botilbud koster cirka det samme som almindelige tilbud, så har kommunen formået at skabe økonomiske gevinster fordi, at varigheden af de alternative forløb typisk er kortere og borgeren samtidig lærer at bo eget hjem. Centerchefen peger på, at succesen skyldtes, at døgnstøttetilbuddet er ”et tilbud med høj og innovativ faglighed med medarbejdere, der arbejder i retning af at styrke borgerens kompetencer og tro på egne ressourcer og udviklingsmuligheder”. Ifølge hende har man således fået skabt et ”finmasket system”, som skaber fleksible rammer for at møde borgerne der, hvor de er.

Langsigtede strategier forankrer arbejdet i hele organisationen

En af måderne Høje-Taastrup Kommune har sikret politisk opbakning og forankring, er gennem flerårige strategier for det specialiserede specialområde. Susanne Strandkjær beskriver det således: ”vi har været klar over, at det kræver mange forskellige indsatser, men også, at det er vigtigt at prioritere, så vi har lavet nogle langsigtede strategier. Lige nu er vi på den tredje (2023-2026, red), og de kører fire år ad gangen. De er godkendt af byrådet, hvor vi har forventningsafstemt om, at formålet med strategierne er at bringe udgifterne ned. Men samtidig tror vi også på, at det at bringe udgifterne ned kan give borgerne gode liv og gøre dem i stand til at klare sig selv. Strategierne har på den måde to ben, som vi har kunnet styre efter”.

Men denne styringsmæssige modenhed er ikke kommet af sig selv. Allerede i strategien for 2014-2018 gjorde man det klart at for at sikre et godt styringsgrundlag, er der et behov for et gennemsigtigt budgetgrundlag. Det vil sige, at strategien bl.a. gik på, at de økonomiansvarlige ledere og politikere løbende skulle have relevant ledelsesinformation tilpasset deres styringsbehov og som støtte til at træffe de rette strategiske beslutninger ift. at bringe udgifterne ned, hvorfor diskussionen nu kan være en anden: ”vi er et sted nu, hvor vi har fuldstændig styr på data. Vi ved hvor mange borgere vi har, hvad de koster og hvad der kendetegner dem. Det giver os et overskud til i højere grad til at reflektere over, om vi skal gøre noget anderledes eller om det vi gør virker”.

Stærke data har spillet en central rolle i at understøtte styringen

Øget fokus på hvordan medarbejdere registrerer data om borgerne i fagsystemerne korrekt og flere automatiske processer, der løbende vedligeholder og renser data, har gjort, at kommunen siden 2018 har haft systematiske og valide data, der kortlægger bevægelserne på området. Det datamæssige overblik giver mulighed for hele tiden at overvåge effekterne af kommunens indsatser. Ved eksempelvis at overvåge efterspørgslen på kommunens egne botilbud samt de eksterne køb tæt, er der ifølge Susanne Strandkjær blevet skabt et helt nyt manøvrerum til at kunne agere hurtigt og lukke eller omlægge tomme pladser, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Susanne Strandkjær understreger dog, at der ikke findes nogle snuptag, når det kommer til at skabe gode valide data, For hende har det haft stor betydning, at "vi har skiftet meget ud i vores kompetencer og har ansat folk, der er fortrolige med at jonglere store datasæt og som har kunnet gennemskue de vigtige sammenhænge. Det har gjort, vi nu bruger fagsystemet på den rigtige måde, så data overføres korrekt til Danmarks Statistik til brug i de nationale datasæt”. Udover at kommunen har frigjort både tid og ressourcer, så har det medført, at man nu har overskud til at bruge data mere aktivt i det strategiske arbejde.

På baggrund af det stærke datagrundlag har Høje-Taastrup nemlig kunnet udarbejde egne nøgletal for det specialiserede voksenområde, som forelægges socialudvalget to gange årligt. Det har både skabt en god kultur omkring en kontinuerlig opfølgning på arbejdet med at implementere strategien og et bedre og mere præcist styringsgrundlag for politikere såvel som forvaltningen. Nøgletalsrapporten indeholder bl.a. en opgørelse af besparelser som følge af styrkede opfølgningsindsatser, hvor gode kommunen er til at få borgere i eget hjem samt fordelingen af og udviklingen i udgifterne på området.

Høje-Taastrup Kommunes seneste nøgletalsrapport kan findes nederst i artiklen.

Artiklen er baseret på et interview foretaget af Maibritt Kuszon, Chefkonsulent ved Komponent og et opfølgende interview med Susanne Strandkjær foretaget af skribenten.