Forprojekt om åbne offentlige data til grøn omstilling
Som led i udmøntning af økonomiaftalen 2021 mellem regeringen, KL og Danske Regioner har Open Data DK fået projektledelsen af et fællesoffentligt projekt om anvendelse af åbne offentlige data til den grønne omstilling. På mødet præsenterede Bo Fristed, hvordan forprojektet vil afdække mulighederne for etablering af et varigt samarbejde på tværs af myndigheder og private aktører, der kan bidrage til at realisering af parternes mål for klimaområdet.
På mødet drøftede rådet, hvordan det fælleskommunale arbejde med åbne data og innovation kan styrkes og udbredes til at dække mere end miljø- og teknik-området, også i forhold til det videre fællesoffentlige samarbejde. Det er en udfordring, at virksomheder og organisationer ikke ved, hvilke åbne data der findes, og at Open Data DK ikke ved, hvilke behov for data, der er i kommunerne. Rådet pegede på, at et vigtigt skridt til at udbrede åbne data ud over teknik- og miljøområdet, er systematisk at kortlægge ønsker og efterspørgsel til åbne data.
Udkast til fælleskommunal datastrategi
På mødet satte rådet fokus på de arkitektur-opmærksomhedspunkter, der er centrale ift. en kommende fælleskommunal datastrategi, ”Data skaber velfærd”. Rådet støttede op om arbejdets retning og mål og gjorde projektet opmærksom på en række punkter, som projektet med fordel kan forholde sig til i udarbejdelsen af strategien:
- digitaliseringsklar lovgivning og de dataudfordringer, der skal håndteres,
- vigtigheden af, at der bliver udviklet fælles standarder og fælles sprog for at højne kvaliteten af data,
- bedre styring og kvalitetsstempling af data via datagovernance.
- fokus på at sikre de nødvendige kompetencer og
- kobling til den fælleskommunale rammearkitektur og systematisk arbejde med ensartede datamodeller og begreber, dog uden at strategien bliver for teknisk.
Det var for rådet essentielt, at den kommende datastrategi fokuserer på deling af data og mulighederne herfor, samt åbner op for en fremtidig organisation af åbne data, der kan bidrage til en øget deling af data mellem kommuner og særligt på tværs af domæner. Alt dette med samtidig fokus på etisk, sikker og ansvarlig dataanvendelse.
Det tværoffentlige samarbejde vedrørende samtykke for databehandling på sundhedsområdet
Torben Mathisen præsenterede status for arbejdet med samtykke på sundhedsområdet samt arkitekturvisionen for målbilledet for samtykke til databehandling på sundhedsområdet (se faktaboks).
Rådet bakkede op om den ambitiøse arkitekturvision og sikrede sig, at projektet har sammenhæng til det igangværende fællesoffentlige arbejde om samtykke i fokus, og er klar til at tage imod de standarder, der bliver udarbejdet i det fællesoffentlige projekt.
Arkitekturvisionen for målbilledet for samtykke til databehandling sundhedsområdet
”Samtykke og frabedelse på hele sundhedsområdet håndteres digitalt på en sammenhængende, tidstro og sikker måde, som er let at anvende og forstå for alle, der har berøring med det danske sundhedsvæsen.”
Overordnede målsætninger og gevinster:
- Det skal som borger være nemt at afgive, administrere og tilbagekalde alle sine digitale samtykker og frabedelser
- Samtykkehåndteringen skal være sammenhængende på hele sundhedsområdet til gavn for både borgere og sundhedsprofessionelle
- Det skal som sundhedsprofessionel være let at imødekomme samtykker og frabedelser
- Lovens hensigt skal i størst muligt omfang understøttes af de teknologiske løsninger og skal kunne implementeres hos parterne
Fælleskommunal informationsmodel på det kommunale sundheds-, ældre- og voksensociale område (FKI)
Den fælleskommunale informationsmodel på det kommunale sundheds-, ældre- og voksensociale område (i det videre kaldet FKI) udspringer af et ønske om at undgå forskellige snitflader og datamodeller på området, men i stedet basere dataopsamling på rutinemæssigt opsamlet data. Ligeledes vil FKI’en betyde en formindsket dokumentationsbyrde for medarbejdere og muliggøre deling af data uden involvering af leverandører. FKI beskriver forretningen gennem logiske modeller vha den fælleskommunale rammearkitektur.
Rådet roste og fremhævede projektets indsats og standardiseringsarbejde, som er afgørende for at skabe bedre sammenhæng på tværs, bedre datakvalitet og mindsket arbejdsbyrde i sidste ende. Rådet anerkendte projektets brug af mønstertænkningen og af genbrug og sammenhæng med den fælleskommunale rammearkitektur. Rådet opfordrede samtidigt til at projektet i det videre forløb fokuserer på, hvordan man kan hjælpe kommunerne til at implementere FKI.
Læs mere om FKI på rammearkitektur.kl.dk
Andre drøftelser
Udover ovenstående emner indeholdt mødet også drøftelser af følgende punkter:
- Temadrøftelse om EU-arkitekturarbejdet
- Dialog med Digitaliseringsstyrelsen om det fællesoffentlige arkitektursamarbejde
- Dialog med KL’s direktion
- Kommunernes ansvar for it-systemers håndtering af skift af personnummer
- Delprogrammet Digitale Fundamenter
