32. møde. Styrkede data og arkitekturbeslutninger på velfærdsområderne var i fokus i Kommunernes It-Arkitekturråd

Et vigtigt punkt på dagsordenen handlede om FLIS’ arbejde med at styrke værdien af data gennem forankring i den fælleskommunale rammearkitekturs standarder og metoder. Projektet baseres på de krav og forventninger, som kommunerne har til data, herunder genkendelighed, sammenhængende data på tværs af systemer, at fejl bliver opdaget og rettet, at data ikke skal transporteres flere gange end nødvendigt, og at de udstilles kosteffektivt.

Projektets arbejde med at forankre standarder i rammearkitekturen fokuserer på nuværende tidspunkt på områderne ydelsesrefusion, skole og dagtilbud.

FLIS-projektet har konstateret, at kommunernes adgang til kildedata og beskrivelser af kildedata fra leverandørerne er dyr og besværlig, og at prisen er på vej til at blive en barriere for den digitale udvikling. Et næste skridt i projektet bliver derfor at udarbejde en fælleskommunal standard for at få konkrete datasæt ud af fagsystemerne, standarder der supplerer de eksisterende SKI-aftaler.

I takt med at kommunerne på velfærdsområderne arbejder mere digitalt og databaseret, drøftede It-Arkitekturrådet de arkitekturbeslutninger, der er truffet og udestående beslutninger i tre beslægtede projekter om blandt andet Helhedsorienteret Indsats, Fælles Faglige Begreber og Sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge.

Projektet om Helhedsorienteret Indsats arbejder for at udvikle et fælles indsatskatalog og et indsatsindeks over de fysiske ydelser på området, da de nuværende indekser mere er rettet mod økonomiske ydelser.

For at løse opgaven var der enighed i It-Arkitekturrådet om, at en ensartet tilgang til modellering og datakvalitet er nødvendig. Rådet mente, at realisering af behovene via indekserne bør indgå i en realistisk plan for de kommende års videreudvikling af støttesystemerne og prioriteres i arbejdet med rammearkitekturen.

It-Arkitekturrådet anbefalede, at projektets næste skridt er at etablere standarder, der kan mindske leverandør-/systemafhængighed.

Projektet Sammenhængende borgerforløb for udsatte børn og unge har fokuseret på anvendelsen af rammearkitekturen som et middel til at skabe digital sammenhæng mellem aktører fra hospital, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR), praktiserende læger, familie, Beskæftigelse, Skole og Specialskole.

Projektet har arbejdet ud fra, at data skal kunne trækkes fra eksisterende fagsystemer og undersøger pt., hvordan der kan hentes (del)løsninger fra allerede eksisterende løsninger. Analysen forventes at være klar inden udgangen af 2019.

På nuværende tidspunkt vurderer projektet, at der blandt andet mangler governance og infrastruktur på socialområdet. For at imødegå udfordringerne anbefalede It-Arkitekturrådet, at projektet ikke omfatter for mange data, men færre, nøje udvalgte data, der giver den fornødne værdi for de involverede fagpersoner og borgere også på den korte bane.