31. møde

KOMBIT gav en kort præsentation af den nye innovationsmodel og KOMBIT's strategi 2018-2022. I drøftelsen af modellen oplyste KOMBIT, at udvælgelse af innovationsprojekterne tager udgangspunkt i business cases, og at prioriteringen sker på baggrund af kommunal interesse og den forventede værdiskabelse.

I forbindelse med gennemgangen af innovationsmodellen blev en checkliste til arkitekturstyring i innovationsprojekter gennemgået. Rådet mente, at checklisten er et rigtigt godt redskab til innovationsprojekter, men at den også kan være relevant i andre projekter. Dette var KOMBIT enig i og kunne oplyse, at checklisten løbende videreudvikles, så den i fremtiden kan indgå i andre projekttyper og på sigt stilles til rådighed for kommunal anvendelse.

Yderligere blev det nævnt, at checklisten ikke kan erstatte selve arkitekturrapporten, men at den med fordel kan fungere som supplement til arkitekturrapporten og dermed til efterlevelsen af de fælleskommunale arkitekturprincipper- og regler.

KOMBIT præsenterede FLIS-projektet og nogle af de problemstillinger, som projekt står overfor. En af udfordringerne er datavask, idet data ændres i løbet af informationsflowet og dermed medfører inkonsistente data. Derfor er projektet interesseret i at få fastlagt datastandarder og at anvende den fælleskommunale rammearkitektur til at afhjælpe problemstillingen.

I forlængelse heraf kunne projektlederen for initiativet 'Synlige Kommunale Sundheds- og Ældredata' fortælle, at dette initiativs ambition netop er, at data i mindre grad bliver vasket i løbet af informationsflowet. Projektet er samtidig bevidst om, at datavask er uundgåeligt, men at øget gennemsigtighed vil afhjælpe dette og skabe et bedre overblik over data. Rådet var positivt indstillet over for den konceptuelle arkitekturmodel, som projektet har udviklet, og som indebærer, at EOJ-løsningerne videregiver data via en fælleskommunal gateway. Derudover efterspurgte rådet muligheden for dataudtræk fra FLIS, og KOMBIT kunne oplyse, at der i fremtiden vil blive oprettet et API, der muliggør dataudtræk.

Endeligt mente rådet, at projektet er på rette vej, men at det kræver en omfattende organisering samt en nærmere afklaring af behov og ansvarsfordeling i projektet.

I forbindelse med regeringsudspillet 'Digital service i verdensklasse' blev It-Arkitekturrådet præsenteret for KL's kommentarer til initiativerne i reformsporet og informeret om, at der endnu ikke har været dialog med Moderniseringsstyrelsen om udspillet. Under drøftelsen påpegede rådet bl.a., at grundlaget for at skabe sammenhæng for borgerne på tværs af sektorer ikke er adresseret i udspillet, at Staten, regionerne og kommunerne bør have en drøftelse om datamønstre og anonymiserede data, og at der skal være legitimitet i data for at sikre en forventningsafstemning hos borgerne. Yderligere lagde rådet vægt på, at Dataetisk Råd ikke bør arbejde isoleret, men at deres involvering i regeringsudspillets initiativer i højere grad bør sikres.

It-Arkitekturrådet fik en status på samarbejdet med Erhvervsstyrelsen om Den digitale erhvervsfremmeplatform. I den forbindelse blev det oplyst, at KL's forslag til governancestruktur ikke er blevet fulgt. Dermed får KL ikke en plads i bestyrelsen eller styregruppen, men derimod i to udviklingsfora.

Rådet lagde vægt på vigtigheden af at have reelle effektmål for indsatsen og ikke kun begrænse sig til målsætninger for platformen. Rådet fremhævede endvidere, at platformen kan supplere, men ikke bør forsøge at erstatte de virksomhedstilbud, som kommunerne har. Derudover foreslog rådet, at projektet bør foretage målinger af virksomhedernes brug af platformens processer, samt at et uvildigt bureau foretager en brugertilfredshedsundersøgelse af platformen.