Aldrende kommunale bygninger kræver massive investeringer

Af Emilie Kleding

Analyse: Teis Bay Andersen, KL Analyse og Makro

Regnen drypper igennem tagene, der er huller på vejene og skoleklasser, som ikke lever op til nutidens idealer. Det er blot nogle af de scenarier, der dagligt mærkes rundt om i kommunerne – og det er måske ikke så pudsigt.

En ny og omfattende kortlægning slår nemlig fast, at 2 ud af 3 af landets kommunale bygninger er opført inden 1980. Det viser Momentums opgørelse på baggrund af BBR, som også peger på, at cirka halvdelen blev bygget i takt med velfærdsstatens udbygning fra 1950’erne til 1980’erne

Og at mange af bygningerne i dag ikke lever op til de behov og krav, der hersker i 2024, er et billede, borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V), kan nikke genkendende til. »Vores bygninger er virkelig dårlige,« slår hun med det samme fast:

»Man kan tydeligt se det, når man går forbi facaderne på nogle af vores skoler eller ser spandene indenfor, fordi det regner ned. Også på rådhuset har vi huller i taget og ser tit spande på gangene med regn i, når vi kommer på arbejde. Og det er borgerne i Greve da frustrerede over. Selvfølgelig er de det. At man i et moderne velfærdssamfund ikke kan fikse det.«

I Egedal kræver kommunens bygninger, der er opført inden 1980, da også en særlig vedligeholdelse, stemmer borgmester, Vicky Holst Rasmussen (S), i.

»For det handler jo om at sikre ordentlige forhold for vores børn i dagtilbuddene og på skolerne. Og det må jeg bare sige er ét langt og sejt træk, når vores anlægsrammer kun er lige til øllet,« siger hun og uddyber:

»Vi har for eksempel en skole fra starten af 1970’erne, som har gennemgået en mindre renovering, men har behov for yderligere renovering, da der er mange børn og stor slitage gennem årerne. Vi har derfor lavet en 10-årig investering til vedligehold af vores skoler – men det gør jo også, at vi er låste i forhold til for eksempel at klimaoptimere eller investere i grønnere løsninger.«

Kommunernes har et anlægsbehov på 25,9 milliarder

Ved sidste års økonomiforhandlinger gav regeringen kommunerne lov til at bygge for 19,3 milliarder kroner, hvoraf 0,2 milliarder kroner var dedikeret botilbud – og det tal står i skarp kontrast til kommunernes egen vurdering af, hvor meget de har brug for i 2025: Nemlig 25,9 milliarder kroner. Det viser en helt ny rundspørge til kommunerne, Momentum har foretaget.

Spørger man Henrik Garver, lyder 25,9 milliarder »meget rimeligt«. Han er adm. direktør i FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, som hvert fjerde år udgiver State of the Nation-rapporter, der giver overblik over den danske infrastrukturs tilstand, og senere i år lancerer en rapport om byggeriet.

»Og i den kommer vi desværre fortsat til at give en lav karakter til de kommunale bygninger,« siger han.

Det skyldes blandt andet et massivt behov for renovering grundet et enormt efterslæb, der skal rettes op på, fortæller Henrik Garver og henviser til FRI’s rapport fra 2020, som vurderede efterslæbet til hele 70 milliarder kroner.

»Mange af de ældre bygninger har simpelthen brug for en funktionsmæssig opdatering. Daginstitutioner og skoler fra 1970'erne og 1980’erne er jo ikke nødvendigvis gearet til at understøtte den måde, vi arbejder med børn på i dag, og samtidig skal bygningerne rustes til en ændret folkesammensætning og fødselstal. Oven i det kommer løbende vedligehold, hvor eksempelvis vejene efter en hård vinter skal tages hånd om, og så ser vi også ind i et stort behov for en klima- og energimæssig opdatering,« siger han.

Men en anlægsramme på 19,3 milliarder kroner giver blot kommunerne rum til at »slukke bygningstekniske ildebrande,« mener direktøren i FRI.

»Og det er rigtigt ærgerligt, at kommunerne ikke får lov til at tage hånd om hele bygningsefterslæbet. For det gør jo, at man hele tiden skubber en stor pukkel af opgaver foran sig, som reelt set bliver dyrere og dyrere at håndtere,« siger Henrik Garver.

I både Greve og Egedal Kommuner genkender borgmestrene netop samme udfordringer.

»Jamen jeg synes, vi er pressede. Vi er ved at være der, hvor anlægsrammen er... på den kritiske side af lavt – og det er jo ikke fordi, vi vil have alt muligt nice to have. Meget af det er altså need to have; men jo mere vi prioriterer væk, jo større vil vedligeholdelsen også være, og så bliver det en ond spiral,« siger Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen.

I Greve Kommune har man prioriteret at bygge to nye daginstitutioner, som pædagogisk er bedre indrettet til børnene og også tilgodeser klimamæssige hensyn.

»Men det betyder jo bare, at vi så ikke kan lave hullerne i taget på en skole. Så det må vi fortsat lappe nødtørftigt i en periode. Samtidig kan vi også mærke, at vinteren har været hård ved vores veje – og sådan er der jo mange småting, som er en del af anlægsrammen, og som hele tiden skal prioriteres. Lige om lidt er det vores plejehjem, der står over for at skulle ordnes, men det har vi simpelthen ikke råd til,« siger borgmester i Greve, Pernille Beckmann.

Opråb fra kommuner og parter: »Hæv anlægsrammen«

Når KL i disse dage sidder ved forhandlingsbordet til økonomiforhandlingerne, er det derfor med en klar forventning om, at anlægsrammen skal løftes, siger KL’s formand, Martin Damm (V):

»Det er jo ikke kun i Greve og Egedal, at man mærker disse problemstillinger – de hersker i hele landet. For når to tredjedele af de kommunale bygninger er opført før 1980, står vi med en bygningsmasse, som bare har mange år på bagen. Det skaber et enormt stort behov for at hæve bygningskvaliteten, og derfor er kommunernes anlægsbehov også højt,« siger Martin Damm og tilføjer:

»Og vi vil kæmpe for, at de får de nødvendige midler.«

At det er et område, som skal prioriteres, er direktør i DI Byggeri, Anders Stouge, enig i.

»For kommunerne står i dag med en bygningsportefølje, som på mange måder hverken er tidssvarende eller opdaterede. Slet ikke i forhold til bygningsdirektivet og energieffektiviseringsdirektivet, som kommer med nye krav til, hvor offentlige bygninger energimæssigt skal ligge i fremtiden,« påpeger han.

De nye krav vejer så tungt på de allerede nødvendige udgifter og det store efterslæb, at sidste års anlægsramme lå »lige lovligt lavt,« mener Anders Stouge.

»Derfor mener vi, at der simpelthen er behov for en grøn anlægsramme, så kommunerne kan få rammer og rum til at lave en prioriteret grøn indsats med langsigtede planer,« siger han og opfordrer i samme ombæring både kommunerne og regeringen til at kigge på nye metoder, nye løsninger og nye materialer og ikke bare do business as usual:

»Og i stedet slå to fluer med et smæk og sige: Ja, vi skal energirenovere, så lad os da så sandelig også se på, om der er nogle nye måder at gøre det på,« siger direktøren i DI Byggeri.

Samme toner lyder fra administrerende direktør i FRI, Henrik Garver, som også hæfter sig ved de nye energikrav, og at hvis kommunerne ikke får økonomiske rammer til at håndtere opgaven, kan de blive tvunget til at træffe forkerte klimavalg.

Derfor lyder hans opfordring til regeringen klokkeklart:

»Hæv anlægsrammen.«

»Og samtidig skal kommunerne lave en samlet strategisk plan for deres bygningsmasse, og hvordan den skal understøtte den grønne omstilling. For der er simpelthen et behov for at gøre arbejdet langt mere strategisk – men det skal kommunerne selvfølgelig også have de økonomiske rammer til,« siger Henrik Garver.

Han forestiller sig en mere fleksibel model, hvor kommunerne kan ”få lov” at bruge midler til grønne og bæredygtige investeringer ud over den normale anlægsramme, hvis det indgår i en samlet strategisk asset management plan for kommunens bygninger.

»For det vil betyde, at de faktisk havde en chance for at løse opgaven,« siger FRI’s adm. direktør.

Og samme tanker har borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann, også gjort sig:

»Jeg har selv tænkt på, at regeringen burde overveje at lave en ordning, hvor vi kommuner kunne søge dispensationer til at hæve anlægsrammen med et særligt byggeri, som vil skabe effektivitet og gode klimamål,« siger hun og tilføjer:

»Der er i hvert fald brug for at give os rum til at kunne gøre noget mere. For vi lykkes ikke med det sådan, som det er i dag.«