Flertal af danskerne: frivillige bliver nødt at spille en større rolle i ældreplejen

Af Emilie Kleding

Det har næppe gået mange næser forbi, at den danske ældrepleje ser ind i store udfordringer – og nu forventer et flertal af danskerne, at frivillige kræfter må træde til. Hele 3 ud af 4 tror nemlig, det bliver nødvendigt, at frivillige påtager sig en større indsats på ældreområdet i løbet af det næste årti. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Og i en tid, hvor antallet af ældre ses på opadgående kurver, hvoraf flere og flere har komplekse plejebehov, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft og samtidig er stigende forventninger til, hvad det offentlige skal tilbyde – så er det positivt, at danskerne forstår, at vi i fremtiden er nødt til at organisere opgaverne anderledes. Det mener formand for KL, Martin Damm.

»Derfor er det også helt afgørende, at vi får forløst civilsamfundets potentiale; og her er samspillet mellem frivillige og det offentlige en vigtig del af løsningerne. Som kan blive endnu vigtigere fremover,« siger formanden.

Spørger man danskerne, er det da heller ikke en dårlig idé. 8 ud af 10 bakker op om, at frivillige spiller en rolle i spisefællesskaber, udflugter, kortspil, sang og andre sociale arrangementer samt sidder ved døende i vågetjeneste. 2 ud af 3 støtter også, at frivillige udfører sociale praktiske opgaver ved eksempelvis at følge borgere til læge, sygehus og frisør, mens halvdelen synes, det er positivt, at frivillige hjælper til med indkøb, rengøring, køkken- og havearbejde og andre praktiske opgaver uden direkte kontakt til de ældre.

Så længe de frivillige ikke tager opgaver fra det lønnede personale, som to tredjedele af danskerne er imod, er der altså ifølge Momentums undersøgelse stor opbakning til, at de deltager på ældreområdet. Og det er bemærkelsesværdigt, mener præsident i Røde Kors og tidligere kommunaldirektør i Albertslund Kommune, Jette Runchel.

»Det viser jo i virkeligheden en enorm stor tillid til civilsamfundsorganisationerne. Til at vi kan løfte opgaver, som handler om at skabe fællesskaber, livskvalitet og mening i livet for borgere,« siger hun.

Chefanalytiker: Forholdet mellem frivillige og det offentlige er som et ægteskab

Alligevel er det kun 28 procent af danskerne, som kan se sig selv som frivillige på ældreområdet, mens 48 procent svarer direkte nej til idéen i befolkningsundersøgelsen.

Og selv om Røde Kors’ præsident, Jette Runchel, ikke er »pessimistisk« over svarene, fordi organisationen i årevis har haft et stabilt niveau af frivillige – så erkender hun, at det kan blive en udfordring i fremtiden. For jo mere organisationerne bliver brugt til at løfte på ældreområdet, jo flere frivillige skal de også skaffe; og derfor er det vigtigt at være realistisk.

»Frivillige er ikke serviceleverandører – og jeg tror ikke, plejehjemmene kan skære ned på sit rengøringspersonale eller få frivillige til at levere fast havehjælp. For det er ikke der, den frivilliges motivation typisk ligger,« understreger Jette Runchel og tilføjer:

»I stedet ligger den ofte i det menneskelige møde - at gøre en forskel for en borger og at bidrage til noget meningsfuldt. Det kan vi jo også se i Momentums undersøgelse, at det er de indsatser, danskerne støtter særligt op om.«

Samme toner lyder fra chefanalytiker i VIVE, Helle Hygum Espersen, hvis ekspertområder blandt andet tæller civilsamfund, frivillighed og organisering. Hun pointerer, at frivillige »altså ikke er et vikarkorps, plejehjemmet kan ringe til, når de mangler nogen til at gå med kaffevognen.«

Derfor skal man være påpasselig med at reducere de frivilliges bidrag til et spørgsmål om økonomi, at det offentlige trækker sig tilbage, og at de frivillige overtager flere af dens opgaver, mener hun. Og i stedet se civilsamfundets rolle i velfærdsproduktionen som meget mere. Som noget, der via institutionelle helhedsløsninger kan skabe sammenhæng, hvor plejehjem eksempelvis kan blive katalysatorer for fællesskaber, invitere lokalsamfundet indenfor og vice versa. Eller som en demokratisk indsats, hvor foreninger, frivillige, pårørende og de ældre kommer meget mere på banen som dem, der skaber velfærden sammen med de professionelle. Eller at det offentlige kan forbedre servicekvaliteten ved at invitere organisationer ind i udviklingen af projekter, så frivillige ikke udfører opgaver ved siden af det offentlige – men sammen med dem.

»Jeg plejer faktisk at sammenligne forholdet mellem det offentlige og de frivillige med et ægteskab. Hvis jeg derhjemme begynder at forhandle med min mand om, at hvis jeg tager opvasken, så skal du gøre dit og dat… Altså det ville ikke fungere særlig godt, vel? Man er nødt til at være en lille smule fleksibel og helhedsorienteret; og det er et ekstremt tillidsbaseret, ekstremt relationelt og meget lidt instrumentelt forhold,« siger hun.

Sønderborg fik øjnene op for frivillige initiativer i kommunen

Samme erfaringer gør man sig også i Sønderborg, som netop nu har fokus på forholdet til kommunens frivillige på ældreområdet.

»En af de ting, der springer os rigtig meget i øjnene, er, at ønsket om frivillighed skal komme fra de frivillige selv,« siger distriktsleder for hjemme- og sygeplejen i Sydals i Sønderborg Kommune, Laila Jepsen, og uddyber:

»Som kommune kan vi selvfølgelig sagtens pege på indsatser, som kunne bruge en hjælpende hånd – men det skal ikke være os, der stiller opgaven; og vi kan jo heller ikke bare bestille frivillige. I stedet skal det gerne komme den anden vej fra. Og vi skal som kommune spørge de frivillige: Hvad har I lyst til og mulighed for at bidrage med? Og hvor mener I, at I vil kunne gøre en forskel? Det er der, vi ser succesen.«.

Helt konkret har det virket at tage ud i lokalområdet og få øjnene op for, hvad der allerede findes af frivillige indsatser i lokalsamfundet, fortæller distriktslederen.

»Og jeg vil ikke lægge skjul på, at da vi først hørte, at Sønderborg rent faktisk var en af de steder med flest frivillige tilbud til ældre – så sad mine kollegaer og jeg bare og tænkte: Hold da op! Det var vi som kommunal institution slet ikke bevidste om,« siger Laila Jepsen og fortæller, at da kommunen tog kontakt til organisationerne, blev de mødt med en enorm positivitet.

»Mange sagde simpelthen: Hvor er vi glade for, at I henvender jer.«

KL: Vi skal udbygge samarbejdet med civilsamfundet

Netop et større samarbejde med landets kommuner ser præsident i Røde Kors, Jette Runchel, også som vejen frem. Og så skal det formaliseres yderligere, mener hun, med flere samarbejdsaftaler, mere struktur og mere dialog.

»Mange kommuner ser allerede et potentiale i at samarbejde med civilsamfundsorganisationerne og udvikle indsatser sammen – men der er også steder, hvor vi oplever, at vi kommer lidt til ulejlighed. Og her skal samarbejdet især styrkes; for det er så utroligt vigtigt at få et godt samspil,« siger Jette Runchel.

Det er KL’s formand, Martin Damm, enig i. Mange kommuner samarbejder allerede i stor stil med civilsamfundet, påpeger han. I stort set hele landet har man vågetjenester i samarbejde med Røde Kors og Ældre Sagen, mens der i en række kommuner også findes spisefællesskaber, mandefællesskaber og buddy-ordninger blandt meget andet.

»Og de gode eksempler og fine, givende samarbejder skal vi udbygge yderligere. Både fordi det er helt oplagt for kommunerne at udnytte mulighederne for hjælp og støtte, der allerede findes i nærmiljøet – og fordi det simpelthen er så stor en gavn for borgerne,« siger formanden.

I Sønderborg ser kommunens distriktsleder for hjemme- og sygeplejen, Laila Jepsen, også, hvor meget de frivillige kræfter betyder for de ældre. Og råder derfor andre kommuner til at tage rollen som brobygger mellem borgerne og de frivillige indsatser på sig.

»Vi oplever i hvert fald, hvor vigtigt det er, at vi i hjemme- og sygeplejen hjælper borgerne på vej til en frivillig kortklub eller til fællesspisning. Det handler sommetider helt lavpraktisk om at hjælpe med logistik og transport eller blot gøre de ældre opmærksomme på mulighederne,« siger hun.

Og at de ældre kan komme ud i et fællesskab i stedet for at sidde derhjemme på sofaen med fjernbetjeningen i hånden…

»Men i stedet taler med andre, får noget at spise, drøfter deres sundhed og forbygger ensomhed – det har jo en enorm stor betydning for deres velfærd,« siger hun.