Flere ældre skal have sygepleje i hjemmet efter indlæggelse

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Signe Frees Nissen, KL Analyse og Makro

Flere og flere ældre har brug for kommunal sygepleje, når de har været på hospitalet, de har brug for hyppigere besøg, og kommunernes udgifter til sygepleje er hastigt voksende. Sådan lyder den sundhedsmæssige cocktail ifølge nye beregninger fra Momentum.

De seneste fem år er andelen af ældre over 80 år, der efter at have været indlagt på et sygehus har brug for kommunal sygepleje i den første uge efter udskrivningen, steget fra 44 procent til 54 procent. I samme periode er andelen af ældre, der har brug for kommunale sygepleje mere end tre dage den første uge efter udskrivning, steget fra 24 procent til 36 procent. Oven i hatten er den gennemsnitlige indlæggelsestid for de ældre patienter støt faldende. Fra knap otte dage i 2007 til under fem dage i 2022.

Udviklingen får den fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Sisse Marie Welling, til at understrege behovet for at rette politisk fokus på det nære sundhedsvæsen.

»I dag tilbringer de færreste lang tid på sygehusene. I stedet lever vi med vores sygdom i hverdagen. Det skal vi blive langt bedre til at imødekomme i vores sundhedsvæsen – så tilbuddene passer til dem, som er syge, men ikke er indlagt på hospitalet. Det gør vi ved at styrke de nære sundhedstilbud. Det har man talt om år efter år, men det er blevet ved snakken. Nu må tiden være kommet til det nødvendige kursskifte, hvor vi investerer i det nære sundhedsvæsen,« siger Sisse Marie Welling.

Samme behov ser direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

»Behandling af ældre patienter er over en årrække flyttet fra sygehus til kommuner, uden at kompetencer, lovgivning, kvalitetskrav, organisation, adgang til udrednings- og behandlingsmuligheder eller økonomi er fulgt med i tilstrækkelig grad.«

Søren Liner Christensen, der er sundhedsdirektør i Herning Kommune, ser samme tendens som de landsdækkende tal. Først og fremmest understreger han, at udviklingen er positiv.

»Det er både naturligt og faktisk ønskeligt, at vi ser den udvikling. Der er ingen grund til, at man skal optage en seng på et sygehus, hvis man kan få den rette hjælp i hjemmet. Langt de fleste vil jo hellere komme sig i deres eget hjem end på et sygehus,« siger han.

Men også Søren Liner Christensen peger på, at der med udviklingen følger et behov for se nærmere på det nære sundhedsvæsen.

»For der følger også to overordnede problemstillinger med den udvikling. Den ene er rekrutteringen af kvalificeret personale, og den anden er økonomien. Derfor bliver vi nødt til først at finde en sammenhængende struktur for det nære sundhedsvæsen og derefter sikre, at der er økonomi og personale til at løse opgaven,« siger sundhedsdirektøren.

Stigende udgifter

I takt med det øgede behov for det kommunale sundhedsvæsen har kommunerne landet over også oplevet, at udgifterne til området stiger. Fra 2018 til 2022 er udgifterne til sygepleje i kommunerne steget med 21 procent, uden at der er fulgt finansiering af den højere volumen med.

I Herning Kommune har det betydet, at pengene er fundet andre steder, forklarer Søren Liner Christensen.

»Når der ikke kommer finansiering med, men opgaven er der, så må vi finde pengene. Og jeg kan bare konstatere, at vi har set en stor stigning i udgifterne på sundhedsområdet, og de fleste af de penge har vi fundet på ældreområdet,« siger han.

Det økonomiske pres til trods, så er Søren Liner Christensen overbevist om, at tendensen med kortere indlæggelser og mere sygepleje i eller tæt på hjemmet er den rette vej at gå. Han peger på, at de kortere indlæggelsestider blandt andet er et resultat af bedre behandlingsmetoder på sygehusene, der betyder, at patienterne hurtigere kan blive udskrevet til eget hjem.

»Så længe vi kan sikre en så gnidningsløs og problemfri overgang til eget hjem som muligt, så er det den rette vej. Men så meget desto mere er det vigtigt, at Christiansborg finder en struktur for sundhedsvæsenet, som kan understøtte det,« siger Søren Liner Christensen.

Behovet for mere sammenhæng i sundhedsvæsenet peger også konsulent, sundhedsdebattør og medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission Sidsel Vinge på.

»Sygeplejen i kommunerne foregår efter lægelig henvisning, og problemet er, at sygeplejen er organiseret i én sektor, og lægerne i en anden – almen praksis. Jo flere syge borgere, der skal modtage mere og mere kompleks og specialiseret sygepleje, jo mere problematisk bliver det, at lægerne og sygeplejepersonalet hører til i hver deres sektorer uden nogen form for ledelse eller struktur på tværs,« siger Sidsel Vinge.

Hun sammenligner den nuværende model i det kommunale sundhedsvæsen med et hospital uden læger.

»Forestil dig et hospital med bygninger, terapeuter og plejepersonale, som skulle ringe til en læge uden for hospitalet, hver gang der skulle træffes beslutning om en patient, som krævede en læge, og at lægerne var selvstændige erhvervsdrivende, der blev betalt pr. stuegang eller ambulatoriebesøg. Sådan ville vi aldrig organisere det. Men det er faktisk det, vi gør i primærsektoren,« siger Sidsel Vinge.

KL: Styrk sundhedsklyngerne

I KL ser den fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget, Sisse Marie Welling, en årelang prioritering af sygehusene, mens det nære sundhedsvæsen er blevet overset.

»Vi har i 20 år centraliseret behandlinger og skabt et specialiseret sundhedsvæsen for de få. Kommunerne har selv investeret 1,8 milliarder kroner i den nære sundhed, mens regionerne har fået 24 milliarder til at styrke det specialiserede sundhedsvæsen. Så tallene taler deres tydelige sprog. Vi har i kommunerne fået flere opgaver, uden at pengene er fulgt med, og uden at der er fulgt en klar fordeling af det lægelige ansvar med. Det kan ikke fortsætte,« siger Sisse Marie Welling.

Den tendens skal vendes på hovedet, når Christiansborg i den kommende tid skal fastlægge en ny struktur for sundhedsvæsenet, mener hun.

»En videre prioritering af det specialiserede sundhedsvæsen er ikke svaret på morgendagens udfordringer. Svaret er at udvikle de tilbud, der findes uden for sygehusene. Det kræver, at vi vender sundhedsvæsenet på hovedet og endelig prioriterer det nære,« siger Sisse Marie Welling.

Den prioritering skal blandt andet ske ved at styrke de eksisterende sundhedsklynger, så de kan være paraplyen, som ansvaret samles under.

»Stærkere sundhedsklynger skal slå bro over sundhedsvæsenets berygtede bermudatrekant, hvor borgere risikerer at falde igennem netop på grund af det delte ansvar mellem almen praksis, sygehusene og de kommunale indsatser. Vi skal styrke det entydige, fælles ansvar i stedet for, at det kun er regionerne, der kan diktere, hvem der skal gøre hvad. For pengene har det med at blive inde på hospitalerne, selvom patienterne flytter ud til os i det nære,« siger Sisse Marie Welling.

Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, peger på, at sundhedsvæsenet har brug for en struktur, der sikrer sammenhæng mellem de forskellige dele af behandlingsvæsenet.

»For mange ældre mennesker er det en fordel af blive behandlet i det nære miljø, men det kræver, at sygehusene og almen praksis understøtter behandlingen og plejen af svækkede ældre patienter i et tæt samarbejde med kommunens sygepleje. Vi skal tænke anderledes for at sikre, at ældre mennesker får en sammenhængende, omsorgsfuld og patientsikker behandling. Fokus skal ikke kun være på struktur, men på det hele ældre menneske,« siger Bjarne Hastrup.

Danske Regioner: Vi skal samle ansvaret et sted

I Danske Regioner, der driver landets sygehuse, deler man opfattelsen af, at det nære sundhedsvæsen trænger til en overhaling.

»Kommunerne har ikke i tilstrækkeligt omfang prioriteret det nære sundhedsvæsen. Derfor står vi nu i denne situation, hvor der er behov for, at vi ser på organisering af det nære sundhedsvæsen og investerer i det,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Han peger på, at regionerne oplever, at mange indlæggelser kunne være forebygget med den rette indsats på plejehjem og i hjemmesygeplejen. Og løsningen på det problem er ifølge Anders Kühnau, at man i højere grad investerer i det nære sundhedsvæsen i form af flere sygeplejersker, akutsygeplejersker, indsatser på plejehjem og lignende.

Med de øgede investeringer bør også følge en omorganisering af sundhedsvæsenet, så der bliver gjort op med modsatrettede økonomiske incitamenter, siger Anders Kühnau. Det skal ske ved at flytte ansvaret for det nære sundhedsvæsen og for sygehusene ind under samme paraply. Og det er kun regionerne, der kan håndtere den opgave, forklarer regionsformanden.

»Kommunerne er for små til at drive sygehuse, og staten er for langt væk fra borgerne. Så enten er det regionerne, der skal stå for det, eller også skal det være en helt ny myndighed. Vi i regionerne har kompetencerne og den viden, der skal til for at løse opgaverne, og så har vi allerede erfaring med at drive en stor del af det nære sundhedsvæsen i kraft af, at vi har ansvaret for de praktiserende læger,« siger Anders Kühnau.

I KL ser man dog ikke den store fidus i at overlade ansvaret for også det nære sundhedsvæsen til regionerne. For det ansvar vil ligge for langt væk fra borgerne, mener den fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Sisse Marie Welling.

»Det er naivt at tro, at giver vi regionerne al magt i verden, så kan de bare løse alle problemerne. Jeg vil være meget bekymret for, hvordan den ældre medicinske patient får det i et system, hvor ansvaret ligger meget langt væk fra borgerne, og hvor der ikke er et fælles ansvar mellem almen praksis og kommunerne, som jo har borgerne i 98 procent af tiden,« siger Sisse Marie Welling.

Og der er ifølge Sisse Marie Welling ingen anden vej, end at sygehuse, almen praksis og kommunerne finder sammen om at løse opgaven.

»Vi bliver nødt til at komme væk fra, at sundhedsvæsenet er indrettet efter, hvad hospitalerne har behov for. Der skal fokus på, hvad borgerne har behov for og på, hvordan vi får tilrettelagt gode patientforløb. Det får vi ikke ved at investere flere penge i mere centralisering, men ved, at alle parter i sundhedssektoren sætter sig sammen og finder gode løsninger for borgerne,« siger Sisse Marie Welling.