Af Jon Kirketerp Jørgensen
Analyse: Niels Henning Bjørn, KL Analyse og Makro
Færre og færre danskere støder på en gammel folkeskolekammerat, når de går en tur ned ad barndommens gade i deres barndomskommune.
Ifølge en ny Momentum-analyse af unge danskeres flyttemønstre, så er der nemlig færre og færre danskere, der bliver boende i den samme kommune, som de boede i, da de var 15 år gamle.
Ifølge analysen, så er det nu kun 23,8 procent af de 35-årige, der stadig bor i den kommune, de boede i, da de var 15 år gamle. Det er et markant fald sammenlignet med 2006, hvor 31,1 procent var blevet boende i den samme kommune, siden de var 15 år gamle.
Udviklingen er et udtryk for en generel tendens i samfundet, hvor de unge i højere grad tager videregående uddannelser og derfor flytter til uddannelsesbyerne, forklarer Helle Nørgaard, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i flyttemønstre og kommuners arbejde med at tiltrække nye borgere.
»Et godt udgangspunkt for at forstå flyttemønstre er at se på det som livsfaseflytninger. De fleste flytter hjemmefra på et tidspunkt for at tage en uddannelse, og flere og flere får en videregående uddannelse, som de skal flytte for. Så det er en rimelig forklaring på, at der er en stigende fraflytning,« forklarer Helle Nørgaard.
Hun peger også på, at sociale relationer spiller en stor rolle i de unges flyttemønstre.
»Når de unge flytter hjemmefra, spiller det også en stor rolle, hvor vennerne flytter hen. Hvis mange i omgangskredsen for eksempel flytter til en af de store studiebyer for at tage en uddannelse, så kan det trække flere med, ligesom det kan opfattes som mere cool at flytte til storbyen i stedet for at blive tilbage,« siger Helle Nørgaard.
Storbyen trækker
En af de kommuner, hvor relativt få bliver boende, er Brønderslev. Og borgmester Mikael Klitgaard er enig i, at storbyen trækker i de unge.
»Der er mange, der flytter til Aalborg for at studere. Det kan man jo også godt forstå, for det er måske ikke så interessant at være 22 år, bo i Brønderslev og pendle til Aalborg for at studere, hvis venner og studieliv er inde i Aalborg,« siger Mikael Klitgaard.
I Brønderslev er det kun 16 procent af en årgang, der bliver boede i kommunen. Det er ”ærgerligt”, at så få bliver boende, erkender Mikael Klitgaard. Men det er en udvikling, som der ikke kan kæmpes imod.
»Selvfølgelig vil mange unge flytte ud af kommunen, når vi har så få uddannelsesmuligheder. De kan jo ikke blive hjemme hele livet. Det er da ærgerligt, men de skal ud at lære noget og opleve verden. Så det er fint, at de smutter en tur ud.«
Anderledes ser det ud i Guldborgsund, som er en af de få kommuner uden for de store byer, hvor relativt mange bliver boende i ungdomslivet. Næsten en tredjedel af de 35-årige i kommunen har boet der, mindst siden de var 15 år gamle.
Det er et tal, som borgmester Simon Hansen glæder sig over.
»Det er bestemt positivt, at de unge har lyst til at blive boende i kommunen. For det er jo dem, der skal være med til at bære kommunen i fremtiden,« siger Simon Hansen.
Han peger på, at Guldborgsund har et bredt uddannelsestilbud, som betyder, at de unge kan blive uddannet inden for flere forskellige velfærdsfag og de erhvervsfaglige uddannelser.
»Og så er det rigtig nemt for dem at få job, når de er færdiguddannede. Sosu’er, sygeplejersker, pædagoger og så videre har vi jo brug for her i kommune, og de håndværksuddannede har i mange år været efterspurgte på grund af Femern-projektet,« siger Simon Hansen.
Barndomsminder hiver dem hjem
Selvom flere og flere flytter fra barndomskommunen, er der dog også flere, der senere vender tilbage til hjembyen for at bosætte sig. På landsplan er der nu 14,7 procent, der er flyttet tilbage til deres barndomskommune som 35-årige. I 2006 var andelen på 12,4.
Ifølge Helle Nørgaard fra Aalborg Universitet er der flere forskellige faktorer, der afgør, hvor de 35-årige bosætter sig. Mange søger ud af byerne, når de har færdiggjort deres uddannelse og vil stifte familie. Det begunstiger nabokommunerne til de store studiebyer, fordi de 35-årige ofte har brug for at bo i pendlerafstand til arbejdspladserne i de store byer, men ikke har lyst til at bo midt i storbyen.
Det bekræftes også af Momentum-analysen, der viser, at nabokommunerne til især Aalborg, Odense og Aarhus og en række kommuner i hovedstadsområdet har mange tilbageflyttere.
»Det bekræfter billedet af livsfaseflytninger. Men jeg ved også fra min egen forskning, at de sociale relationer også betyder rigtig meget i den fase af livet, hvor folk skal stifte familie. De vil for eksempel fortsat gerne bo tæt på det netværk, de har skabt i storbyen, eller være tæt på bedsteforældrene,« siger Helle Nørgaard.
Og så spiller opvæksten også en stor rolle i beslutningen om at bosætte sig et bestemt sted, forklarer Helle Nørgaard.
»I livsfasen hvor vi stifter familie, er vi meget opmærksomme på, hvilke omgivelser vi gerne vil bo i med vores børn, og hvilken opvækst vi gerne vil give dem. Der ved vi fra kvalitative undersøgelser, at rigtig mange siger, at de gerne vil have, at deres børn vokser op et sted, som de selv var glade for. Og det betyder, at barndomskommunen trækker,« siger Helle Nørgaard.
Hun understreger dog også, at ønsket om at give sit barn en opvækst, der ligner ens egen, ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt sted. Det kan også være særlige kvaliteter ved opvæksten, som for eksempel at bo på landet eller i en mindre by, tæt på natur eller vand og lignende.
Skal kunne vende hjem til tryg kommune
I Brønderslev Kommune er borgmesteren bevidst om styrken i minderne om en god opvækst. For mens trafikken af unge mennesker ud af kommunen er relativt stor, så er Brønderslev også den kommune i landet, hvor flest af de 35-årige er vendt hjem igen.
Mere end hver femte 35-årige i Brønderslev har boet uden for kommunen for siden at vende hjem igen.
»Det er jo det, vi siger til dem. Smut ud nu, og kom så tilbage, når du er 30, og tag familien med hjem. Så har vi styr på det hele for jer. Og når jeg taler med eksperterne, så siger de jo, at den bevægelse hjem til Brønderslev, den starter nærmest fra de er helt små,« siger Mikael Klitgaard.
Så selvom Brønderslev ligesom mange andre kommuner arbejder for at lokke både nye og gamle borgere til kommunen, så er det grundlæggende kommunedrift, der trækker flyttelæsset mod Brønderslev, mener Mikael Klitgaard.
»Vi gør rigtig mange ting, for at fraflyttere bliver ved med at have Brønderslev i deres bevidsthed, og vi gør meget ud af at fortælle om kvaliteterne i Brønderslev. Men jeg må nok også erkende, at det ikke er bosætningskampagnerne, der rykker her,« siger Mikael Klitgaard og fortsætter:
»I bund og grund handler det om, at vi sikrer, at vi igennem de unges liv har en kommune, hvor de grundlæggende ting fungerer, hvor der er et aktivt foreningsliv, hvor vi støtter virksomhederne i at skabe arbejdspladser, så der er job at vende hjem til, og så de har lyst til at vende hjem,« siger Mikael Klitgaard.
Svær tilbagetrækningsøvelse
I Guldborgsund Kommune er det noget færre, der vender tilbage til kommunen, når de først er flyttet væk. Her er det blot 12,2 procent, der har forladt kommunen og er vendt hjem igen som 35-årige.
Mens borgmester Simon Hansen glædede sig over, at så mange lollikker og falstringer bliver boende i kommunen, så kalder han det for en akilleshæl, at relativt få af bysbørnene vender hjem.
»Det vil vi gerne være bedre til. Men det er en svær øvelse at få dem trukket hjem igen,« erkender Simon Hansen.
Guldborgsund Kommune er ikke begunstiget af at være i optimal pendlerafstand til København, så det ligger ikke for, at de unge, der er flyttet til København for uddannelse og arbejde, vender hjem som pendlere.
»Vi er udfordret af, at vi ikke har så mange arbejdspladser til dem, der har taget en lang videregående uddannelse, og så har det i en lang periode været ekstremt besværligt at pendle fra Lolland-Falster til København på grund af langvarigt sporarbejde. Det har været meget bøvlet,« siger Simon Hansen.
Med Femern-forbindelse skulle den logistisk del af problemet være forbedret og transporttiden til København bragt ned på omkring en time. Det håber Simon Hansen vil trække i den rigtige retning.
Og så peger han på, at Guldborgsund Kommune understøtter fællesskaber i København, så fraflytterne bevarer tilknytningen til hjemstavnen, ligesom de gør, hvad de kan for at støtte initiativer i kommunen, som skaber liv og aktivitet.
Mangler balance
Selvom flere og flere vender hjem til barndomskommunen, så viser det samlede regnskab, at færre bor i den kommune, de er vokset op i. På landsplan er det nu 57,2 procent af de 35-årige, der bor i en anden kommune end barndomskommunen. I 2006 var det kun 50,9 procent.
Og især i landdistriktskommuner, der er længst væk fra de store byer, er trafikken af unge borgere travlest i retning væk fra opvækstkommunen.
Den udvikling er ifølge Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, hverken tilfredsstillende eller acceptabel og kalder på, at der bliver kigget på uddannelsesmulighederne i hele landet.
»Det er jo voldsomt definerende for vores samfund, at der er flere, der flytter væk for at uddanne sig, og færre, der vender hjem til landdistriktskommunerne. Det er ikke overraskende, men det viser jo endnu engang, at det er supervigtigt, at vi har et bredt uddannelsestilbud i hele landet,« siger Steffen Damsgaard.
Han oplever, at kommunerne gør, hvad de kan for at tiltrække de unge, der skal stifte familie, men at de kæmper en ulige kamp.
»Selv med en stor indsats, så fortsætter bosætningstendensen. Så vi er nødt til at sikre, at der også i de mindre uddannelsesbyer er universitetscampusser, professionshøjskoler og erhvervsakademier,« siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
»Og der skal arbejdes på at sikre et land i bedre geografisk balance, så man kan leve, bo, uddanne sig, arbejde og have et helt liv i hele landet. Der er vi ikke endnu, og det viser analysen med al tydelighed.«
