Småjob som vejen til selvforsørgelse for udsatte ledige hitter i jobcentrene

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Vejen til arbejde går gennem arbejde. Nogenlunde sådan kan en voksende bevisbunke for effekten af såkaldte småjob beskrives. For flere analyser har gennem den seneste tid vist, at udsatte ledige kommer tættere på selvforsørgelse, hvis de lykkes med at få småjob – altså lønnet arbejde på ordinære vilkår – i blot nogle få timer hver uge.

Selvom der først i de senere år er kommet tydelige tegn på, at småjob er gavnlige for udsatte ledige, så har de kommunale jobcentre gennem flere år haft fokus på at hjælpe ledige i småjob. Og antallet, man har hjulpet i småjob, har været stærkt stigende.

I 2008 var det 18.439 af de aktivitetsparate ydelsesmodtagere, der havde lønnet arbejde som en del af beskæftigelsesindsatsen, mens det steg til 29.378 i 2023. En stigning på næsten 60 procent.

Og ser vi på, hvor stor en andel de udgør af hele gruppen af aktivitetsparate ydelsesmodtagere, så er man oppe på hele 18 procent af gruppen, man lykkes med at få i småjob. Det er mere end en fordobling de seneste 10 år.

Og der er god grund til at have fokus på småjob. For en række analyser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet, viser, at løntimer til udsatte ledige giver mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan afhjælpe mangel på arbejdskraft og har en langsigtet positiv effekt.

Senest har Væksthusets Forskningscenter i samarbejde med professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Rosholm, fundet frem til, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har haft lønnede timer, klarer sig væsentligt bedre end andre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Mere nøjagtigt viser undersøgelsen, at to år efter den første lønnede arbejdstime har 23 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere et fuldtidsjob, mens det blot gælder for seks procent af dem, der ikke har haft lønnet arbejde. Og ser man mere bredt på det, har halvdelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere enten fuldtidsjob eller bidrager til egen forsørgelse efter to år. Det er kun tilfældet for 12 procent af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

»Det tyder jo på en positiv effekt, og tallene er overbevisende. Hvis man sammenligner løntimer med alle mulige andre redskaber, så er der langt flere, der har løntimer to år efter, end hvis de for eksempel havde været i virksomhedspraktik,« siger Michael Rosholm.

Michael Rosholm er medlem af regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, der afsluttede sit arbejde før sommerferien. Her lød en af anbefalingerne at bruge småjob i beskæftigelsesindsatsen.

»Løntimer er et mål i sig selv, fordi det øger folks selvforsørgelse. Så uafhængigt af, om løntimer giver flere løntimer, så er det godt at få folk væk fra offentlig forsørgelse – både for folk selv og for samfundsøkonomien. Og når det så også ser ud til, at det virker på længere sigt, så er det helt oplagt at bruge det endnu mere i beskæftigelsesindsatsen,« siger Michael Rosholm.

DI: Stor gevinst når det lykkes

Hedensted er en af de kommuner, der i flere år har arbejdet med at hjælpe udsatte ledige i småjob. Og direktør for beskæftigelse, Hans Christian Knudsen, er ikke i tvivl om, at indsatsen batter.

»Vi oplever, at det er den allerbedste måde at skabe progression for de mennesker, der enten er på vej tilbage til arbejdsmarkedet eller er på vej ud på arbejdsmarkedet for første gang, men som af forskellige årsager ikke er i stand til at starte i fuldtidsbeskæftigelse,« siger Hans Christian Knudsen.

Han peger på, at der, udover den helt åbenlyse gevinst i at tjene penge i ordinær beskæftigelse, også er en mere personlig gevinst for de ledige, der kommer i småjob.

»Den relation, som de udsatte ledige oplever med virksomheden, er guld værd. De oplever, at de er efterspurgte, at nogen har brug for dem, og at de kan noget, som nogen vil betale løn for. Den følelse af, at de oplever, at de har en værdi på arbejdsmarkedet, er fantastisk,« siger beskæftigelsesdirektøren.

For virksomhederne, der skal modtage og lønne de ledige i småjob, er der også begejstring over løntimer til udsatte ledige. Det fortæller Steen Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri

»Virksomhederne kan se, at det gør noget godt for de ledige at komme ud på en arbejdsplads, indgå i en dagligdag med kolleger og selvfølgelig opleve, at man skaber værdi og bliver betalt for det,« siger Steen Nielsen.

Han peger også på, at det for virksomhederne og medarbejderne medfører en gevinst, når de lykkes med at hjælpe ledige i arbejde.

»Selvom det selvfølgelig er en investering for de virksomheder, der tager ledige i småjob, så er der rigtig mange virksomheder, der gerne vil gøre den investering for at hjælpe de ledige. Når det lykkes, så er det jo både en succes for den ledige og for virksomheden, der får en god arbejdskraft, men det er også en gevinst for de andre ansatte, der oplever, at de er med til at gøre en social indsats,« siger Steen Nielsen.

Stærkt samarbejde mellem virksomheder og jobcentre

Begejstring og gevinst til trods er det også en stor opgave at løfte for virksomhederne. Og det stiller, ifølge Steen Nielsen, krav til de kommunale jobcentre.

»De ledige har ofte nogle udfordringer, som virksomhederne ikke er vant til at løse, så det kræver en god support fra jobcentrets side, for det er dem, der har forstand på at håndtere de udfordringer. Så der skal være et virkelig tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomheder for at lykkes,« siger Steen Nielsen og fortsætter:

»Det oplever vi heldigvis også i mange tilfælde, at jobcentrene lever op til, men vi hører også eksempler på, at en virksomhed står med en udfordring med en ledig, og så går der nogle dage, før jobcentret kommer på banen. Og det er ikke så smart,« siger Steen Nielsen.

I Hedensted Kommune er man da også meget opmærksomme på, at succesen ikke kommer af sig selv, men kræver, at jobcentrene gør en indsats for at få etableret gode samarbejder med virksomhederne og klæde dem på til opgaven, forklarer direktør for beskæftigelse, Hans Christian Knudsen.

Derfor arbejder Hedensted Kommune blandt andet med at uddanne virksomheders medarbejdere som mentorer, så de er bedre rustede til at hjælpe de ledige på arbejdspladsen. Man har også en hotline, som virksomhederne kan ringe til, hvis der er problemer, og kommunen har forsøgt sig med en ordning, hvor en medarbejder fra jobcentret kører ud til arbejdspladsen, hvis der opstår konflikter.

»De virksomheder, vi samarbejder med, er ekstremt rummelige og meget opsatte på at få det til at lykkes. De tager et stort socialt ansvar, men det er jo ikke virksomhedernes spidskompetence, så det skal vi støtte dem i så godt, vi kan,« siger Hans Christian Knudsen.

Og Hedensted Kommune er langt fra alene. I en rundspørge, som Momentum har foretaget blandt landets kommuner, svarer et stort flertal af kommunerne, at de også på flere måder arbejder med at understøtte virksomhederne, så de bliver bedre rustet til at tage imod de ledige. For eksempel arbejder 85 procent af kommunerne med at forberede virksomhederne på særlige hensyn, der skal tages til den ledige, 78 procent hjælper med at etablere det rette forløb og afdække, hvilke opgaver den ledige kan varetage, mens 68 procent af kommunerne arbejder med at sikre, at der er faste aftaler om, hvordan virksomheden kan få hjælp i jobcenteret, hvis der opstår udfordringer.

Kræver mere håndholdt indsats

Momentums rundspørge understeger også, at mange af de aktivitetsparate ledige ofte har brug for yderligere hjælp end blot at finde en arbejdsplads. Hele syv ud af ti kommuner oplever, at succesen med at få personen i lønnede timer er afhængig af, at det sker i kombination med andre indsatser.

Et billede man genkender i Hedensted Kommune.

»En del af de udsatte ledige er udfordrede af ting, som for alle os andre er det mest naturlige i verden. De kan have svært ved at komme op om morgenen og ud ad døren. Og når de er kommet afsted, så tør de måske ikke gå ind på arbejdspladsen. Så det hjælper vi dem med,« forklarer Hans Christian Knudsen.

Han forklarer, at den gruppe af ledige, som er  målgruppen for indsatsen, ofte har brug for en relativt omfattende hjælp for at lykkes. Indsatsen bliver derfor skruet sammen, så den passer til den ledige, og det kan altså både være i form af mentortimer, socialpsykiatrisk støtte eller voksenhandicapstøtte.

I KL glæder formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Peter Rahbæk Juel, sig over den positive udvikling.

»Det er endnu et positivt udslag af det store arbejde, som medarbejderne rundt om i jobcentrene udfører hver dag. For det kræver ofte en stor indsats at komme i mål. Både i forhold til at hjælpe den ledige og i forhold til at hjælpe virksomhederne,« siger Peter Rahbæk Juel.

Momentums rundspørge viser da også, at jobcentrenes tætte kontakt med virksomhederne er afgørende. Således mener 94 procent af kommunerne, at det, at de allerede har relationer til virksomhederne, har betydning for, at de kan indgå aftaler om at få udsatte ledige i lønnede timer.

Og glæden over samarbejdet ser ud til at være gensidigt, da en nylig tilfredshedsundersøgelse viste, at hele 86 procent af virksomhederne er tilfredse med jobcenteret.

På baggrund af de gode resultater advarer KL-udvalgsformanden mod at hælde de gode resultater ud med badevandet, når Christiansborg skal se på beskæftigelsesindsatsen.

»Når vi kommer i mål med dette, skyldes det jobcenterets vigtige position i både at kunne omfavne andre indsatser for den enkelte og have samarbejdet med virksomhederne. Det er derfor også vigtigt, at man ikke sætter de gode resultater over styr, når der inden længe skal laves en reform af beskæftigelsesindsatsen,« siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

»Det her viser, at når vi lægger den ekstra indsats og har et tæt samarbejde med virksomhederne, kan det lykkes at få de udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Til gavn for den enkelte borger og samfundet.«