Lidt for billigt: Danske beredskaber halter efter resten af Europa

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Der kommer mere voldsomt vejr, truslen om cyberangreb, der slukker for strømmen, lurer, og vi bygger huse og biler, som stiller andre krav til slukningsarbejdet ved brand end førhen. Det stiller større krav til beredskaberne i Danmark, men på trods af udviklingen skraber Danmark bunden af en europæisk liste over udgifterne til beredskaber. Det viser nye tal fra Eurostat, der dækker EU samt Norge, Island og Schweiz.

Danmark bruger nemlig blot 0,077 procent af BNP på beredskaberne, hvilket placerer Danmark helt i bund på den europæiske liste og langt efter nabolandene Sverige og Tyskland, hvor udgifterne udgør næsten fire gange så meget som i Danmark.

Kigger man på udgifterne pr. indbygger, så ser det lidt pænere ud for Danmark, der dog stadig indtager en plads omkring den nederste tredjedel. Danmark bruger nemlig blot 374 kroner pr. indbygger på beredskaberne. Til sammenligning bruger et land som Holland mere end det dobbelte, mens Norge, Sverige og Tyskland bruger omkring tre gange så mange penge.

Samlet set giver det indtryk af et beredskab, der er opsigtsvækkende billigt, mener Laurits Rauer Nielsen, der er lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

»Vi har åbenlyst et beredskab, der relativt set er markant billigere end andre lande, vi normalt sammenligner os med. Vi får rigtig meget for pengene, men jeg hører også folk fra beredskaberne sige, at de er presset på ressourcerne, når vi har store hændelser,« siger Laurits Rauer Nielsen.

Han peger på, at nogle af forskellene i udgifter kan forklares i for eksempel geografi. Norge og Sverige, der er tyndere befolket end Danmark, vil alt andet lige skulle bruge flere penge på beredskaberne. Men det er sværere at forklare, hvorfor Danmark kan nøjes med at bruge mindre end halvt så mange penge pr. indbygger som Holland, der bedre kan sammenlignes med Danmark.

Forelagt de tørre tal konstaterer også Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber, at Danmark har et ”meget billigt beredskab”, der er drevet ”meget omkostningseffektivt”.

»Men den anden side af mønten er jo, om fagligheden er på plads. Altså, om der er ressourcer nok til, at vi kan løse opgaverne, og om vi kan følge med samfundsudviklingen. Og der må man bare sige, at det er vi pressede på,« siger Jarl Vagn Hansen.

Utidssvarende beredskab

Det skyldes ikke mindst, at udfordringerne ifølge beredskabsformanden er blevet flere, nye og mere komplekse, uden at ressourcerne er fulgt med.

»Vores beredskab er ikke tidssvarende nok til at løfte de opgaver, vi står med. Det er ikke, fordi der er ildebrande, vi ikke har slukket, men det må ikke være succeskriteriet. Vi skal være i stand til at møde de udfordringer, som er her nu, og som kommer i fremtiden,« siger Jarl Vagn Hansen.

Han peger på, at både hyppigere tilfælde af voldsomt vejr og en ny sikkerhedstrussel stiller nye krav til beredskabet.

»I tilfælde af for eksempel forstyrrelser af kritisk infrastruktur vil vi jo have nogle opgaver i forhold til at støtte civilbefolkningen. Men det har vi hverken trænet, øvet eller stort set planlagt for, fordi vi mangler ressourcer til det,« siger Jarl Vagn Hansen.

Han peger også på, at samfundsudviklingen stiller nye krav til beredskabet. Nye måder at bygge boliger på kræver nye metoder til brandslukning, ligesom fremkomsten af for eksempel el-biler også stiller nye krav.

»Udviklingen kræver nye kompetencer, men uddannelsesmængden til brandfolk har været mere eller mindre den samme i årevis. Så vi må spørge os selv, om vi kan give vores brandfolk de rette kompetencer, når de skal udføre slukningsarbejde på 15. sal i et højhus eller i en kulsort og røgfyldt parkeringskælder,« siger Jarl Vagn Hansen.

Beredskabsformanden foreslår, at Folketinget til en start ruller besparelser tilbage, så udgifter kommer tilbage på tidligere års niveau. De penge kan så bruges til opfylde en lang ønskeliste.

»Vi skal uden tvivl have styrket beredskabsplanlægning og krisestyring, vi har noget materiel, der er pres på, og så er der en udfordring med rekruttering. I dag er det ufaglærte, der bemander beredskabet, og det gør det sværere at skaffe folk. Så man bør kigge på mere uddannelse til brandfolkene og måske en egentlig erhvervsrettet uddannelse,« siger Jarl Vagn Hansen.

SF: Vi skal styrke det kommunale beredskab

Beredskabseksperten Laurits Rauer Nielsen fra Københavns Professionshøjskole peger også på, at der bør tilføres flere penge til beredskaberne.

»Bevillingskurven bør jo vendes og gå opad, så vi får vendt den udvikling, vi har set de sidste ti år. Men vi bør også få en grundig analyse af, hvad øgede bevillinger skal bruges til,« siger han.

Han understreger, at vi ikke siden 2004 har lavet en national sårbarhedsudredning, som kan afklare, hvilke udfordringer vi står over for, og hvor der er behov for at styrke beredskabet.

»Det er jo der, man bør starte. Altså få vendt udviklingen og få sat gang i et systematisk analysearbejde, så vi kan få en opdateret sårbarhedsudredning. Og derefter kan vi afgøre, hvor vi skal prioritere at bruge pengene til at styrke beredskabet,« siger Laurits Rauer Nielsen.

På Christiansborg, hvor der bliver varmet op til et nyt beredskabsforlig, understreger SF’s beredskabsordfører, Anna Valentina Berthelsen, at resultatet af et nyt forlig bør være et styrket kommunalt redningsberedskab.

»Vi kan konstatere, at vores beredskab ikke kan det, som vi har behov for. Så vi bør bruge nogle flere penge på at styrke beredskabet generelt og det kommunale redningsberedskab især,« siger beredskabsordføreren.

Hun peger på, at der ikke blot er økonomiske udfordringer for beredskabet.

»Vi har for eksempel en udfordring med rekruttering af brandfolk, blandt andet fordi vi stiller krav om, at de højst må bo fem minutter fra brandstationen. Så vi bør også tage fat i områder, der ikke lige har med det økonomiske at gøre,« siger Anna Valentina Berthelsen.

KL: Danskerne har krav på tryghed

I et skriftligt svar til Momentum skriver minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen, at det er vigtigt for regeringen, at det danske beredskab er godt rustet til at modstå nye trusler for at understøtte et trygt og sikkert samfund.

»Vi har vi et godt og velfungerende redningsberedskab i Danmark, og det danske beredskab er tilpasset danske forhold. Forskelle mellem beredskaber på tværs af landegrænser kan skyldes mange forhold, blandt andet geografi og forskellige konkrete opgaver. Jeg ser frem til de fortsatte drøftelser med forligskredsen om et kommende beredskabsforlig, så vi også i fremtiden har et beredskab, der kan håndtere nye udfordringer.«

Hvis den målsætning skal lykkes, er der dog ifølge KL ingen tvivl om, at det kommunale beredskab skal styrkes – både økonomisk og udstyrs- og uddannelsesmæssigt.

»Danmark er det land i Europa, der prioriterer sit beredskab mindst. Hør lige den sætning. Det kan desværre mærkes – og manglerne vil kun blive tydeligere i de kommende år,« siger Kenneth Muhs, der er næstformand i KL’s Klima og Miljøudvalg.

Han understreger, at de 1.500 beredskabsfolk og tusindvis af deltidsbrandmænd og frivillige gør et dygtigt, effektivt og sikkert arbejde døgnet rundt. Men vilkårene for at forsætte og udvikle det arbejde bør være bedre.

»Derfor efterspørger vi, at den tryghed og sikkerhed, som danskerne har krav på, bliver prioriteret i det kommende beredskabsforlig. Og at ministeren forstår, at det kræver ressourcer og kapacitet at gøre det, kommunernes redningsberedskaber er sat i verden for. Nemlig at passe på dig og mig,« siger Kenneth Muhs.