Privatskolerne vinder især frem blandt børn fra velstående familier

Af Mads Brandsen
Analyse: Jeppe Dalgaard, KL Analyse og Makro

Gennem de seneste 15 år har flere og flere forældre sendt deres børn i privat- og friskoler, men der er stor forskel på deres økonomiske baggrund. Det er nemlig især blandt de velstillede familier, der er sket en stor fremgang, viser en ny Momentum-analyse, der er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 

Mens der i 2007 var 13,3 procent af de danske skoleelever, der hver dag pakkede skoletasken for at få undervisning på en privat- eller friskole, var tallet i 2023 steget til 18,8 procent.

Ser man på familiernes indkomst, er der dog stor forskel. Blandt de 10 procent rigeste familier blev 29,5 procent af børnene sendt i privat- eller friskole i 2022, mens det kun gjaldt 12,2 procent af børnene fra familier tilhørende de 10 procent med den laveste indkomst.

Og udviklingen de seneste 15 har da også været markant anderledes inden for de forskellige indkomstgrupper. Andelen af børn i privat- eller friskole iblandt de 10 procent rigeste familier er således steget med over 10 procentpoint fra 19,2 procent i 2007 til de 29,5 procent i 2022, men der blandt de laveste 10 procent er sket et fald på mere end et procentpoint fra 13,2 til 12,1 i samme periode. Herimellem ser man en klar kontinuerlig stigning i andelen af børn der kommer i privat- eller friskole i takt med forældrenes indkomst.

Og ser man på udviklingen, står det meget klart, at det især er blandt de velstillede og middelindkomsterne, der er sket en stigning, mens de laveste indkomster ligger på nogenlunde samme niveau i 2022 som i 2007.

Og det er ikke så underligt, mener professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, Simon Calmar Andersen, der forsker i uddannelsespolitik.

»Det er en meget langsigtet trend, vi har set siden 1980. Familierne oplever en stigning i velstanden, hvilket kan være en mulig forklaring på, at man, hvis man ikke er helt tilfreds med folkeskolen, vælger at betale for en fri- eller privatskole,« siger han.

Tendensen til, at børn af familier med høje indkomster er overrepræsenteret i privatskolerne, ses også tydeligt, når man ser på de elever, der fra oktober 2022 til oktober 2023 skiftede fra en folkeskole til en privatskole. Her er der mere end dobbelt så mange børn af familier med høj indkomst end børn af familier med lav indkomst.

Hos Skole og Forældre opfatter formand Rasmus Edelberg udviklingen i andelen af elever på privat- og friskoler som »stærkt bekymrende«.

»Det er et alvorligt faresignal, at så mange forældre vælger folkeskolen fra. Den bør være det naturlige førstevalg, for den er en grundpille i vores demokrati,« siger han.

KL: Vi risikerer at få A- og B-skoler

Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, deler bekymringen fra Skole og Forældre.

«Hvis de ressourcestærke elever fravælger folkeskolen, får vi med tiden A- og B-skoler samtidig med, at folkeskolens rolle som socialt integrerende institution bliver voldsomt svækket. Det er uheldigt, for folkeskolen spiller og bør også fremover spille en central rolle, når det kommer til at skabe sammenhængskraft i samfundet,« siger han.

Ifølge ham er det uheldigt, at privatskolerne i højere grad er forbeholdt familier med høje indkomster. For tanken var netop, at privatskolerne skulle være et alternativ for alle.

»Derfor er det også vigtigt, at det ikke kun er folkeskolen, der løfter det sociale ansvar ved at samle de elever op, der har brug for en særlig indsats. I dag kan privatskolerne afvise elever, der kræver ekstra ressourcer, men de bør forpligtes til at undervise elever, der har behov for specialundervisning,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Han hilser det derfor også velkommen, at regeringen nu forsøger at styrke incitamentet til at tage flere elever med behov for specialundervisning. I finanslovsforslaget for 2025 er der nemlig afsat op til 120 millioner kroner til et løft af specialundervisningstilskuddet til privat- og friskoler. Midler, der omfordeles inden for de samlede tilskud til de frie grundskoler.

Brug for nye økonomiske incitamenter

Mens der i 2007 var 18 kommuner, hvor andelen af privatskoleelever var under 10 procent, gjaldt det i 2023 blot for otte kommuners vedkommende. Samtidig har privatskolerne vundet endnu mere frem i kommuner som Gentofte, Tønder, Randers, Faaborg-Midtfyn, Haderslev og Gribskov, hvor mere end hver fjerde skoleelev i dag går i privatskole.

For at knække udviklingen vil det ifølge professor Simon Calmar Andersen være nødvendigt at ændre grundlæggende på folkeskolernes vilkår.

»Der er ingen tegn på, at udviklingen sådan lige vender, for den har været i gang ganske længe. Det betyder ikke, at den enkelte folkeskole ikke kan gøre noget for at være mere attraktiv, men der skal meget til at knække kurven på landsplan.«

Et af de værktøjer, man ifølge professoren kunne tage i brug for at modvirke, at fri- og privatskoler ikke i endnu højere grad bliver forbeholdt børn fra velstående familier, er at justere på tilskuddet til dem. 

»Hvis man synes, balancen er tippet, kan man skrue ned for det generelle tilskud og op for støtten til fripladser til elever fra familier med lave indkomster. Det vil formentlig ændre en del på, hvem der går på skolerne, selv om jeg formoder, at det for nogle forældre også er et ideologisk valg at sende børnene i privatskole,« siger Simon Calmar Andersen.

Det har Danmarks Private Skoler gennem flere år plæderet for uden det store held, lyder det fra formand Karsten Suhr, der desuden er skoleleder ved Lyngby private Skole nord for København.

»Vi har forsøgt at få fripladsordningen udvidet længe, men det er der ikke politisk appetit på. Det er svært at forstå, at man på den ene side klandrer os for ikke at tage et socialt ansvar og så på den anden side ikke vil give os redskaberne til det,« siger han.

Fri- og privatskolerne ser gerne en model, hvor skolerne selv bidrager til, at flere elever fra lavindkomstfamilier kan få en plads på en privat- og friskole. Det vil gøre, at skolerne favner bredere.

»Vi vil gerne være et reelt alternativ til folkeskolen. Derfor tager vi gerne en halv procent fra det generelle tilskud og lægger over i fripladspuljen. Det er lige til og vil ikke koste staten ret meget i forhold til hvor mange familier, der ville få gavn af det,« siger Karsten Suhr.

Skoleledere: Langt sejt træk nødvendigt

For Skole og Forældre er det dog også vigtigt at se på, hvorfor folkeskolen har tabt terræn de seneste 15 år.

»Lærerkonflikten gjorde, at lærerne mistede ejerskab til undervisningen. Der kom pres på i forhold til resultater og kvantificerbare læringsmål. Og skolelederen gik fra at være en åndsfyrste til at være en projektleder, der skulle implementere og implementere. Dertil kom så en fejlslagen inklusionsindsats. Mange forældre ville ikke ofre deres børn på et politisk alter og dem til forsøgskaniner,« siger han.

Stormvejret omkring folkeskolen var ifølge Rasmus Edelberg gift for samarbejdsrelationen mellem lærere og forældre. En relation, der er helt central, hvis udviklingen skal vendes.

»Vi ved, at det netop er den relation, der, når den fungerer, gør forældrene tilfredse med folkeskolen,« tilføjer han.

Nu har folkeskolen rystet chokket af sig, vurderer Rasmus Edelberg, som peger på tre ting, der kan få flere forældre til at vælge folkeskolen til frem for at vælge den fra.

»Det handler om øget kvalitet, tilstrækkelige ressourcer i form af kvalificerede lærere og en bedre kommunikation mellem skolen og forældrene. Mange forældre oplever at blive mødt med mistillid fra lærernes side. Det ser ud til, at samarbejdet fungerer bedre på privatskolerne, hvor forventningsafstemningen måske er bedre. Her kan folkeskolen måske lære noget,« siger han og håber, at privatskoleandelen med tiden kan nærme sig 10 procent.

Hos Skolelederforeningen peger formand Claus Hjortdal også på, at uroen omkring folkeskolen har gjort det sværere at tiltrække forældrene.

»Det flød med dårlige historier om folkeskolen fra 2013 til 2020. Siden har lærerne fået en ny overenskomst og lagt låg på uenighederne, og vi har fået partnerskabet ‘Sammen om skolen’. Der er kommet helt andre takter og ro på – og det, tror jeg, kan betyde noget for forældrenes valg,« siger han.

Det bliver ifølge Claus Hjortdal det velkendte lange, seje træk, der skal i brug fra folkeskolens side.

»Når flere vælger privatskolerne til, er det et billede på, at borgerne i højere grad er blevet forbrugere af velfærd. Vi køber os bare til ydelserne, hvis det offentlige ikke leverer det, vi forventer. Det er en samfundstendens, som folkeskolerne har svært ved at dæmme op for, men vi kan gøre det så godt, vi overhovedet kan. Og det synes jeg, vi gør i øjeblikket, hvor jeg ikke oplever, der sker de store pædagogiske satsninger på fri- og privatskolerne. Det er i folkeskolen, udviklingen er lige nu,« siger han.