Flere psykiatriske patienter bliver genindlagt

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Bodil Helbech Kleist, KL Analyse og Makro

Flere og flere psykiatriske patienter må kort tid efter udskrivelse vende tilbage til den psykiatriske afdeling. Samtidig stiger antallet af psykiatriske indlæggelser, der i gennemsnit bliver kortere og kortere. Det viser en ny Momentum-analyse af udviklingen i psykiatriske indlæggelser fra 2002 og frem til 2022.

I 2002 blev 17,0 procent af de psykiatriske indlæggelser efterfulgt af en akut indlæggelse inden for 30 dage. I 2022 var tallet steget til 25,8 procent. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er desuden faldet fra 28,8 dage i 2002 til 14,8 dage i 2022, mens antallet af psykiatriske indlæggelser er steget fra knap 49.000 i 2002 til over 58.000 i 2022.

Ifølge professor og speciallæge i psykiatri, Poul Videbech, tegner udviklingen et billede af en psykiatri i en ond spiral, der på grund af mangel på sengepladser udskriver patienter, inden de er færdigbehandlede og klar til at blive udskrevet.

»Når sengepladserne er så få, som de er, så må apparatet køre desto hurtigere. Og man er nødt til at udskrive de mindst dårlige patienter, fordi der hele tiden kommer nye patienter, som har brug for vores omsorg,« siger Poul Videbech.

Han peger på, at Lægeforeningen allerede i 2018 lavede en undersøgelse, der viste, at 78 procent af speciallægerne i psykiatri mente, at der var for få sengepladser, og at halvdelen af lægerne oplevede, at de dagligt eller ugentligt måtte udskrive patienter på grund af mangel på sengepladser. Og siden er det bare blevet værre, mener Poul Videbech.

»Det producerer arbejde for systemet, fordi det er ineffektivt at udskrive patienter så tidligt, at man kort tid efter bliver nødt til at genindlægge dem. Så den regionale psykiatri er kommet ind i en ond spiral, hvor den utilstrækkelige behandling betyder, at systemet genererer opgaver til sig selv. Og de opgaver er der i sagens natur færre ressourcer til at løse,« siger Poul Videbech.

Kommunerne mangler kapacitet til at overtage patienter, der ikke er færdigbehandlede

I en rundspørge fra sidste år peger mere end halvdelen af landets kommuner på, at de oplever, at psykiatriske patienter bliver udskrevet, inden de reelt er udskrivningsparate. Både den tendens og udviklingen, som analysen viser, genkender Anita Bahnsen, social- og handicapchef i Gentofte Kommune.

Hun understreger, at Gentofte Kommune har et godt samarbejde med den regionale psykiatri, og at Gentofte Kommune og psykiatrien løbende er i dialog om, hvornår borgerne bliver udskrevet, så kommunen kan stå klar med støtte. Men på trods af det gode samarbejde kan man også i den kommunale socialpsykiatri mærke, at der er pres på kapaciteten i den regionale psykiatri. Og det giver udfordringer i kommunen.

»Vi oplever, at borgere bliver udskrevet, selvom de ikke er færdigbehandlede og derfor ikke er i stand til at klare sig i deres eget hjem. Og vi oplever også, at patienterne ofte bliver udskrevet sent torsdag eller fredag, og det gør det svært for os at nå at sætte støtte op omkring borgere, fordi vi ikke har kapacitet til at tilbyde udgående støtte om natten og i weekenden,« forklarer Anita Bahnsen.

Udfordringen er desuden, at Gentofte Kommune i lighed med mange andre kommuner ikke er klædt på til at modtage patienter, der ikke er færdigbehandlede. Kommunen kan tilbyde støtte i borgerens eget hjem og i nogle tilfælde også et ophold på et døgnbemandet tilbud, som kommunen køber i nabokommunen. Men borgerne kan kun være på en akutplads i op til et døgn.

Samlet set skubber de tidlige udskrivelser og kommunernes ringe muligheder for at håndtere psykiatriske patienter, der ikke er færdigbehandlede, på stigningen i genindlæggelser.

At korte indlæggelser er kommet i hovedsædet, ses også i Momentums undersøgelse, som viser, at andelen af korte indlæggelser under 14 dage nu udgør næsten 75 procent, mens lange indlæggelser over 90 dage blot udgør 2,6 procent. Til sammenligning var forholdet i 2002 henholdsvis 60,2 og 7,3 procent.

SIND: Mennesker kommer i klemme

I psykiatriorganisationen SIND genkender formand Mia Kristina Hansen også den uhensigtsmæssige situation i psykiatrien. Dels oplever hun, at ressourcepresset i den regionale psykiatri betyder, at patienter bliver udskrevet, inden de egentlig er klar til det. Dels oplever hun, at kommunerne ikke har et net, der er fintmasket nok til at gribe de patienter, der bliver udskrevet for tidligt.

»Det her er ikke et spørgsmål om, at nogen løser deres opgave dårligt. Min oplevelse er, at både regionerne og kommunerne gør, hvad de kan, men at der mangler ressourcer begge steder. Og resultatet er jo, at der er nogle mennesker, der kommer alvorligt i klemme,« siger Mia Kristina Hansen.

Hyppige genindlæggelser er nemlig ikke blot uhensigtsmæssige for psykiatriens effektivitet. Det har også konsekvenser for de psykiatriske patienters helbred, påpeger Mia Kristina Hansen.

»Det ender ofte med, at de bliver dårligere og opgivende på systemet i en grad, så de helt lader være med at søge hjælp. Så ender de med at sidde i en lejlighed, hvor der ikke bliver gjort rent, hvor de ikke får ordentlig mad, og hvor nogle ender i misbrug. Så det er jo en ond cirkel,« siger Mia Kristina Hansen.

SIND-formanden efterlyser derfor mere fokus på at få skabt en sammenhængende psykiatri i både regioner og kommuner.

»Det her område burde få meget mere opmærksomhed. Det er vigtigt med fokus på forebyggelse, men vi står med en gruppe mennesker, der er syge nu og her, og som har brug for, at psykiatrien fungerer langt bedre,« siger Mia Kristina Hansen.

Socialpsykiatrien er blevet underprioriteret

Hos kommunerne peger formand for KL’s Socialudvalg, Ulrik Wilbek, på, at situationen er et resultat af skæv ressourceprioritering gennem en årrække.

»Der er gennem årene blevet tilført midler til den regionale psykiatri, mens socialpsykiatrien alene har måtte nøjes med puljemidler og projektpenge i stedet for, at der er blevet tilført penge til drift og kapacitetsopbygning,« siger Ulrik Wilbek.

Han forklarer, at kommunerne i stigende grad står med borgere, der bliver udskrevet fra psykiatrien, uden at de er hverken stabiliserede eller færdigbehandlede. Og de borgere skal kommunerne så forsøge at finde tilbud til.

»Borgerne, der bliver udskrevet for tidligt, er ofte så dårlige, at de stadig har et psykiatrisk behandlingsbehov, men kommunerne kan og skal ikke yde psykiatrisk behandling. Selvom vi har dygtige medarbejdere og fagligt kompetente botilbud - også til borgere med meget komplekse udfordringer – så har kommunerne ikke de psykiatriske behandlingskompetencer, som de for tidligt udskrevne patienter har brug for. Der har vi brug for, at psykiatrien løfter deres del af opgaven. Ellers får vi i sidste ende usammenhængende og brudte forløb, som desværre leder til genindlæggelser. Det er ulykkeligt for den enkelte og dyrt for systemet,« siger Ulrik Wilbek.

Danske Regioner: Ressourcepres på tværs af sektorer

Hos regionerne, der har ansvaret for psykiatrien, anerkender Jacob Klærke, der er formand for Danske Regioners Psykiatri og socialudvalg, at antallet af genindlæggelser er for højt. Han peger på, at den regionale psykiatri ikke i tilstrækkelig grad er blevet tilført ressourcer.

»Vi har igennem en årrække oplevet et stigende pres på psykiatrien, men de økonomiske ressourcer og personale er ikke fulgt med. Derfor står vi nu med en genopretningsopgave, som vi kun er i begyndelsen af. Det handler både om at hæve kapaciteten og om at løfte kvaliteten af behandlingen,« siger Jacob Klærke.

Ifølge Jacob Klærke peger pilen også på kommunernes socialpsykiatri, når man skal forklare stigningen i genindlæggelser. Regionerne oplever nemlig, at patienter, der er færdigbehandlede og klar til udskrivelse, i nogle tilfælde ikke kan udskrives, fordi socialpsykiatrien ikke er klar med et botilbud eller en bostøtte. Det øger presset på sengepladserne, og hvis patienterne alligevel bliver udskrevet, fordi sengepladsen skal bruges til en anden patient, så fører det også til udfordringer.

»Hvis patienten skal vente i uger og måneder i eget hjem på at få en plads på et botilbud eller få tildelt en bostøtte, så er patienten jo sårbar i den periode, og ventetiden kan betyde, at deres forløb bliver for ustabilt og fører til genindlæggelse. Så det er på tværs af både regioner og kommuner, at der er brug for flere ressourcer og mere kvalitet,« siger Jacob Klærke.

KL: 10-årsplanen for psykiatri skal give løft af socialpsykiatrien

I efteråret skal politikerne på Christiansborg forhandle om den resterende del af den 10-årsplan for psykiatri, hvor regeringen har tilkendegivet, at man er klart til at finde finansiering til Social- og Boligstyrelsens og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg fra 2022.

Og yderligere finansiering er påkrævet, forklarer KL-udvalgsformand Ulrik Wilbek. Han håber, at man vil tage de for tidlige udskrivninger fra psykiatrien – og de konsekvenser det har for borgerne og kommunerne – alvorligt:

»Der er et enormt behov for et løft af både kapaciteten og de faglige kompetencer i socialpsykiatrien, så vi kan gribe de her borgere, som i dag falder mellem de berygtede to stole, fordi de udskrives for tidligt. Noget af det, vi konkret ønsker os i kommunerne, er, at vi med næste del af 10-årsplanen bl.a. får mulighed for at udbygge den kommunale tilbudsvifte med en ny type tilbud, som vi kalder fleksible afklaringspladser,« siger Ulrik Wilbek og uddyber:

»Det skal være et tilbud til borgere, som i en periode på op til maksimalt et halvt år ikke kan opholde sig i eget hjem eller har behov for nærmere udredning. De fleksible afklaringspladser skal sikre, at borgere i komplekse overgangsperioder, for eksempel efter en psykiatrisk indlæggelse, modtager den nødvendige støtte, mens der sker en fokuseret udredning og afklaring af borgerens videre forløb og støttebehov.«