2 ud af 3 borgmestre oplever chikane, trusler, hærværk og vold

Af Emilie Kleding

Smadrede ruder i privatboligen, en tennisbold kastet efter sig på rådhuset, bombetrusler på sociale medier, sexistiske mails og en flaske med brændbar væske foran sit hus.

At være borgmester skulle vel egentlig handle om kommunalpolitik. Alligevel fylder historier som disse i hverdagen for både kommunernes poliske ledere og deres nærmeste. Det står klart i en helt ny Momentum-rundspørge, hvor 2 ud af 3 borgmestre svarer, at de har oplevet trusler, chikane, hærværk eller vold i deres virke som kommunalpolitikere. Samtidig vurderer et flertal, at omfanget og karakteren er blevet værre eller meget værre i de seneste år.

En af dem er borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann.

»Jeg har fået smadret vinduer og fået en flaske med brændbar væske kastet foran mit hus. Og så oplever jeg løbende knallertkørsel rundt om min bolig, vandballoner kastet ind over hækken og chikane i den dur,« siger hun og tilføjer:

»Så det er skræmmende tal i Momentums undersøgelse – men det overrasker mig desværre ikke. For jeg kan jo mærke det på mig selv.«

På spørgsmålet om hun oplever, at det er blevet værre de seneste år, svarer hun omgående:

»Ja. Helt vildt.«

På den anden side af Storebælt, da borgmester i Langeland Kommune, Tonni Hansen, i januar mødte på arbejde i rådhuset, ventede der ham også en ubehagelig oplevelse i forhallen. Her ville en mand absolut tale med borgmesteren. Da Tonni Hansen bad ham om at lave en tid med sin sekretær, mærkede han pludselig et sus bag sit hoved og hørte et smæk.

»Nu ved jeg ikke, om du spiller tennis, men der er i hvert fald knald på, når sådan en bliver kastet med hård kraft,« siger han og fortæller, at han først indså, manden havde tyret den efter ham, da han så tennisbolden hoppe rundt på gulvet.

»Jeg går hen til ham og spørger, om det er en trussel, og det indrømmer han. Samtidig går han i cirkler rundt om mig og kommer helt tæt på, mens han fnyser,« siger Langelands borgmester. Manden blev efterfølgende anholdt, og først herefter mærkede Tonni Hansen, at han var rystet.

»Min først tanke var, at jeg skulle beskytte mit personale, men bagefter kunne jeg ikke lade være at tænke: Hold da op, det kunne have været… Ja, det kunne have endt grueligt galt,« siger borgmesteren og fortæller, at han også tidligere er blevet truet på de sociale medier af en grad, hvor kampklædt politi pludselig stod i hans stue og omgående førte ham til en sikker adresse.

Forskningsleder: Fra et demokratiperspektiv er det virkelig bekymrende

At både disse borgmestre og så mange af landets andre har oplevet chikane, hærværk, trusler og vold er »dybt, dybt problematisk«, mener næstformand i KL, Jacob Bundsgaard.

»Tonen i politik kan til tider være hård, og vi skal som politikere kunne rumme frustration og vrede fra borgere; men det er på ingen måde acceptabelt, at det eskalerer til en sådan grad,« slår han fast.   Samtidig er han bekymret for, hvilke konsekvenser det kan få for demokratiet:

»Næste efterår er der kommunalvalg igen, og vi har et samfund, som er baseret på, at folk har lyst til at stille op, tage en tørn for demokratiet og træffe beslutninger for fællesskabet. Men det skal jo ikke være for enhver pris.«

Samme bekymringer har professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen også. Han er forskningsleder for Folketingets Magtudredning 2,0 og hæfter sig især ved, at andelen af borgmestre, som har været udsat for trusler, er 39 procent, mens 12 procent har været ramt af hærværk i Momentums rundspørge.

»Og det overrasker mig, at de tal er så høje. For mange har nok en opfattelse af, at politikere mest oplever en hård tone på sociale medier; men tallene viser jo, at en stor gruppe har fået deciderede trusler. En del har også været udsat for hærværk, og så rykker det jo ud af den sociale mediebobel og fysisk helt tæt på. Det er meget bemærkelsesværdigt,« siger Michael Bang Petersen.

Samtidig er det bekymrende, at 85 procent af de borgmestre, som har været udsat for hærværk, oplever det som meget skræmmende eller skræmmende i Momentums rundspørge, bemærker han. Her er tallene 65 og 51 procent for dem, der har oplevet henholdsvis trusler og chikane.

»Hvis noget er skræmmende, er vi mennesker jo tilbøjelige til at bevæge os væk fra det. Så det er virkelig bekymrende fra et større og bredere demokratiperspektiv; især når vi ved, der er rekrutteringsproblemer ind i det i det politiske system. For det kan det her være med til at forstærke,« siger professor og forskningslederen og fortsætter:

»Når borgmestrene så ovenikøbet oplever, at det bliver værre og værre, så kan det få dem – som rent faktisk har taget sig mod til at stille op – til at trække sig igen. Det har vi også tidligere set eksempler på,« siger Michael Bang Petersen.

Borgmester: »Jeg føler mig helt vildt alene«

Selv om hverken Greves eller Langelands borgmestre er på vej ud ad døren, så tærer oplevelserne da på hende, fortæller borgmester i Greve, Pernille Beckmann:

»Jeg var hjemme med min søn, da flasken med brændbar væske blev kastet foran mit hjem; og det var enormt skræmmende. Altså jeg gider godt mere – men på et tidspunkt får man jo nok. Udover at jeg er borgmester, elsker min by og elsker politik, så er jeg jo også Pernille, og jeg er også mor,« siger hun.

Som borgmester er man som politiker måske endda særligt udsat, påpeger professor og forskningsleder Michael Bang Petersen, fordi man i hverdagen ofte kan støde på frustrerede borgere.

»De lokalt forankrede beslutninger berører tit folks liv og hverdag helt tæt på, og vi ved, at det i høj grad kan antænde følelserne og frustrationerne og måske også få dem til at løbe løbsk,« siger han.

Netop derfor skal der mere fokus på at beskytte landets kommunalpolitikere, mener Pernille Beckmann og sammenligner sig med folketingspolitikerne.

»For vi er slet ikke underlagt samme hjælp eller har samme adgang til sikkerhed; og som det er nu, føler jeg mig helt vildt alene med det her. Altså, fuldstændig efterladt alene. Der er heller ingen, der taler med mine børn, og vi har som kommunalpolitikere ikke adgang til psykologhjælp på samme måde, som de ansatte har, fordi byrådet skal træffe beslutning om at det er en mulighed,« siger hun og kommer med et opråb til Christiansborg:

»Der skal simpelthen et større sikkerhedsnet under både os og vores familier, og jeg ville ønske, vi blev sidestillet med folketingspolitikere. Så vi også kunne få den sikkerhed, der skal til for at føle sig tryg uden først at have bevillinger igennem et byråd,« siger hun.

KL efterspørger bedre hjælp

I KL er man helt enig i, at politikere skal hjælpes mere og vil derfor også skærpe arbejdet på dagsorden, fortæller næstformand, Jacob Bundsgaard. KL står blandt andet bag vejledninger om forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold.

»Og så har vi netop rettet henvendelse til Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at gøre opmærksom på problemet, på borgmestrenes oplevelser, for at gøre mulighederne for hjælp klare og tydelige og udvide værktøjskassen for sikkerhedsforanstaltninger. For når kommunalpolitikere ikke føler sig beskyttet, så skal vi gøre noget ved det,« siger Jacob Bundsgaard.

I dag er det blandt andet for uklart, hvilken hjælp og hvilket udstyr politiet og PET stiller til rådighed, mener han. Derudover skal kommunalpolitikere kunne få overvågningskameraer og alarmer betalt, hvis de er udsat for trusler og chikane, slår næstformanden fast. Samtidig udvider KL hotlinen om sexisme, så den fremover også vil rumme chikane, trusler, hærværk og vold mod kommunalpolitikere.

»For det er enormt vigtigt at få skyggesiderne frem i lyset. Vigtigt at vi bliver ved med at snakke om emnet, og at vi taler åbent om, hvordan trusler, chikane, hærværk og vold skal håndteres. Og ikke mindst taler om, hvad vi som samfund gør ved den forråelse, vi oplever,« siger Jacob Bundsgaard.

Det er borgmester i Langeland Kommune, Tonni Hansen, fuldstændig enig i – også selv om han har haft sine tvivl.

»Jeg har faktisk gjort mig mange tanker, om jeg overhovedet skulle fortælle om mine oplevelser, hvis jeg nu afskærer andre fra at stille op. Alligevel mener jeg, det er det eneste rigtige at gøre. For det modsatte betyder jo, at vi stiltiende accepterer accelerationen af trusler og lignende – og det skal vi ikke,« siger Tonni Hansen og tilføjer lidt efter:

»Vi skal til stadighed gøre opmærksom på det, og så skal vi sige fra. Sige at det simpelthen ikke er i orden. Ikke i et åbent demokrati som det danske«.