De ældste hjemmehjælpsmodtagere er også hyppige gæster på sygehusene

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk
Analyse: Bodil Helbech Kleist, specialkonsulent i Analyse og Makro

For rigtig mange ældre borgere, der får sygepleje og hjemmehjælp af kommunen, er hospitalet også særdeles velkendte omgivelser. Faktisk er det tæt på tre ud af fire af de borgere over 80 år, der får en kommunal sundhedsindsats, som også bliver indlagt, kommer på skadestuen eller besøger et hospitalsambulatorium i løbet af samme år.

Det viser en ny Momentum-analyse, der kortlægger overlappet af fælles patienter i kommunerne og på sygehuse. Analysen viser, at 73 procent af de +80-årige borgere, der i 2018 enten boede i plejebolig eller modtog sygepleje, hjemmehjælp, rehabilitering, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg også havde mindst én indlæggelse eller et ambulant besøg på et sygehus.

Tallene skal ses i lyset af, at hele 70 procent af de +80-årige i Danmark modtager mindst en kommunal pleje- og omsorgsindsats i løbet af et år, og det understreger, at de ældste borgere udgør en meget markant fælles sundhedsopgave for kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Det mener Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

»Det bekræfter billedet af, at ældre patienter har meget komplekse forløb med mange forskellige samtidige behandlingsindsatser, at det kræver, at man er sikker på, at aktørerne sikrer det sammenhængende forløb. Borgere har ikke selv ressourcerne til at holde styr på alle detaljer, når de lider af multisygdom. Det kræver ekstremt mange ressourcer at være patient. Særligt, når man lider af flere forskellige sygdomme,« siger Rikke Hamfeldt.

Det billede genkender Herle Klifoth, Chef for Sundhed og Rehabilitering i Gladsaxe Kommune, hvor rigtig mange af de ældre, som kommunen hjælper, også kommer på hospitalet. Hun udpeger især gruppen af ældre kronikere med flere konkurrerende lidelser som hjerteproblemer, KOL, diabetes, kræft eller knogleskørhed som dem, hvor opgaven er særlig kompleks.

»De udfordres af de kroniske lidelser på skift, og som kommune kan vi godt opleve, at borgeren bliver indlagt for problemer relateret til den ene kroniske sygdom, men så opstår der noget andet i den periode, de er indlagt. Det kan betyde, at vi får en borger hjem, der egentlig fungerede meget godt før indlæggelsen, men nu har fået problemer med noget helt andet end det, indlæggelsen handlede om,« siger Herle Klifoth.

Det kræver meget kommunikation med læger på sygehuset og den praktiserende læge at sikre, at behandlingen fortsætter på den rette måde, når den ældre vender tilbage fra sygehuset, men det kan i nogle tilfælde være en udfordring, påpeger Herle Klifoth.

»Når vi kommer hjem til en borger, efter de har været på hospitalet, så vil borgeren forudsætte, at vi fuldstændig ved, hvad der er sket på hospitalet, og hvad planen er nu. Men det vil vi ikke altid kunne sige, fordi den kommunikation ikke går til os, men til den praktiserende læge, og lægen modtager ofte tidligst informationerne tre dage efter. Derfor kan vi ringe med spørgsmål til den praktiserende læge om en udskrevet borger, uden at lægen endnu har fået at vide, at borgeren er kommet hjem. Det kan give tre dages dødvande,« siger Herle Klifoth.

Sådanne tilfælde genkender man også i Ældre Sagen, fortæller seniorkonsulent Rikke Hamfeldt.

»Det er komplekse patienter, som både har behov for omsorg og pleje, men også fortsat behandling. Ofte kan der være nogle ernæringsbehov eller rehabilitering, som også er relevant. Man risikerer, at der ikke bliver fulgt ordentligt op på behandlingsplanen fra hospitalet, at der går koks i medicinen, og dermed kan risikere en genindlæggelse, fordi der ikke er sammenhæng mellem de ting, der bliver gjort,« siger Rikke Hamfeldt.

Derfor er det også helt afgørende, at der kommer en bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen, hvor kommunerne for de ældste udgør en meget væsentlig del. Det siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

»Mange borgere oplever i dag et sundhedsvæsen, som ikke altid hænger sammen, og særligt for den ældre skrøbelige borger er det utrygt, at den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden laver. Med den her undersøgelse kan vi se, at det kan påvirke langt størstedelen af borgerne, hvis sammenhængen svigter, fordi de både får pleje i kommunen og behandling på hospitalet. Det er afgørende, at vi får et bedre samarbejde om den enkelte patient,« siger Jacob Bundsgaard.

Stort overlap fra indlæggelse

Momentums analyse viser, at det er 36 procent af de +80-årige, der får hjælp af kommunen, der bliver indlagt samme år. Og hvis man ser på det fra hospitalets side, så er det hele 88 procent af de indlagte +80- årige, der også får kommunal hjælp. Det er et meget stort overlap, som stiller krav om et godt samarbejde. Det siger Sidsel Vinge, projektchef hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Stort set alle +80-årige, der er indlagt, får en eller anden form for kommunal indsats i det samme kalenderår. Det betyder, at der må være et kæmpestort overlap, og for en stor del af dem kan man nok godt antage, at den kommunale hjælp ligger efter indlæggelsen. For den del, der er begyndende demente eller er en ældre medicinsk patient, der har været indlagt og kommer hjem til hjemmepleje, der ligger der en opgave i at få den sektorovergang til at fungere,« siger Sidsel Vinge.

Hun understreger dog, at nogle af de ældre kan have besøg på hospitalet, som ikke har betydning for den hjælp, som kommunen skal levere. Og samtidig påpeger hun, at en høj andel af ældre, der både får pleje og har hospitalskontakt, også kan betyde, at de ældre generelt har et bedre helbred end tidligere.

»Det kan muligvis afspejle, at de ældste er raskere end tidligere og dermed får tilbudt mere behandling, som ældre ikke fik tilbudt før. Hvis de generelt har en bedre sundhedstilstand og et højere funktionsniveau, så kan man f.eks. operere for en lungecancer, selvom patienten er 92 år, eller få en ny hofte i en alder af 89. Det skete ikke særlig tit for bare få år tilbage. Så man kan ikke automatisk slutte, at fordi de får mere behandling, så er det altid, fordi de er mere syge,« siger Sidsel Vinge.

Sundhedsaftale skal sikre sammenhængen

Det ændrer dog ikke på, at det store overlap af borgere i kommunens plejeindsats og på hospitalerne er med til at gøre opgaven kompleks. Især ikke, når det handler om de patienter, der decideret bliver indlagt. Rikke Hamfeldt, Ældre Sagen, peger på en tidligere Momentum-undersøgelse, der viste, at indlæggelsesvarigheden på somatiske hospitaler for de +80-årige er faldet med hele 27 procent fra 2009 til 2018, mens det i samme periode kun faldt med ni procent for de 0-64-årige og 17 procent for de 65-79-årige.

»Den undersøgelse viste jo, det ikke er færdigbehandlede ældre patienter, der kommer til kommunerne. Det stiller nogle helt andre krav til kommunerne end tidligere, når de skal håndtere borgere, der bliver så hurtigt udskrevet, som man bliver i dag,» siger Rikke Hamfeldt.

Derfor er det også Ældre Sagens helt klare opfordring, at en kommende national sundhedsaftale, som statsminister Mette Frederiksen har lovet skal forhandles på plads næste år, tager udgangspunkt i de ældste borgere.

»De ældre medicinske patienter er lige netop dem, som en sundhedsaftale skal løse problemerne for. Det er dem, der har rigtig mange kontakter med sundhedsvæsenet i både kommuner, på hospitaler og hos deres egen læge. Vi skal simpelthen have løst problemerne med sammenhæng, så kommunerne kan følge med. Man har nedlagt mange sengepladser på medicinske afdelinger, så hvis ikke vi får sikret, at kommunerne har de rette kompetencer, og at der er det rette samarbejde, så kan man ikke løfte den opgave, som man står over for,« siger Rikke Hamfeldt.

I KL er opfordringen fra formand Jacob Bundsgaard også, at de ældre borgere med kroniske lidelser skal være omdrejningspunktet for en sundhedsaftale. Ikke mindst med henblik på, at antallet stiger markant de næste mange år.

»Vi står foran en monumental samfundsopgave, når vi skal sikre god, værdig og ensartet pleje og behandling til mange flere ældre, end vi gør i dag. Derfor er det så vigtigt, at vi får lavet en god national aftale, der afklarer rammerne for de lokale forpligtende samarbejder og sikrer et samlet sundhedsvæsen, så opgaverne løses, hvor de giver bedst mening for borgeren,« siger Jacob Bundsgaard.