Momentum 2020
Det offentlige forbrug halter efter befolkningens forventninger
Udviklingen i det offentlige forbrug har gennemsnitligt igennem 10’erne ligget langt under udviklingen i det private forbrug og BNP. Udviklingen har skubbet på forskellen mellem befolkningens forventninger og velfærdsstatens mulige serviceniveau, vurderer forsker. En uholdbar udvikling ifølge KL’s formand. Han håber derfor, at regeringens bebudede revision af budgetlovsreglerne kommer til at bløde de rigide regler op, og at vi i stedet kan få en diskussion om, hvor velfærdsstaten skal bevæge sig hen.
Mænd pendler længere end deres koner
Mænd kører i gennemsnit otte kilometer længere end deres partner for at komme på arbejde, og i 37 kommuner har de mindst 10 kilometer længere mellem hjemmet og arbejdspladsen. Det er effekterne af et fortsat kønsopdelt arbejdsmarked og nogle dybe strukturer, der ligger til grund forklarer forskere.
Om kun 10 år vil hver 10. borger være over 80 år i hver sjette kommune
Allerede i 2030 vil antallet 80+-årige være steget så meget, at de i 17 kommuner vil udgøre mellem 10 og 17 procent af den samlede befolkning. Stigningen er allerede i gang og understreger, at det er nu, det skal sikres, at der er tilstrækkelig økonomi og nok uddannet personale til at pleje og hjælpe de ældste danskere.
De ældste hjemmehjælpsmodtagere er også hyppige gæster på sygehusene
Tre ud fire borgere over 80 år, der får hjælp af kommunen, bliver også tilset på et hospital i løbet af et år, og næsten 9 ud af 10 af dem, der er indlagt, får også kommunal hjælp. Det understreger, at mængden af fælles ældre patienter mellem kommuner og regioner er så stor, at der er behov for et stærkt samarbejde om særligt den gruppe.
Behov for markant flere elever på SOSU-uddannelser for at klare ældreboomet
En ny analyse anslår, at der årligt skal uddannes omkring 3000 flere SOSU-elever, hvis det alene skal løse plejeudfordringen, som det stigende antal ældre giver. En kæmpe udfordring, lyder det fra både FOA, kommuner og SOSU-skoler. Derfor skal der både tænkes i bedre rekruttering til uddannelserne og fastholdelse af elever. Og ligeså vigtigt er det at få flere uddannede til at gå op i tid og udsætte pensionen. Samtidig er der bred enighed om, at SOSU-faget skal have en større anerkendelse.
Der bliver mindre og mindre forskel på børn med og uden diagnoser
Samtidig med at flere og flere børn og unge får stillet en psykiatrisk diagnose, viser en ny rapport, at andelen af diagnosebørn, der har en svag socioøkonomisk baggrund, er faldende. Det betyder, at diagnoserne fordeles mere jævnt i samfundslagene og handler blandt andet om en afstigmatisering. Men det stiller også nye krav til kommunerne, når det er mere ressourcestærke forældre, der skal have hjælp til deres børn.