40 år har der aldrig været færre nybagte mødre under 25 år

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Når et nyt liv kommer til verden, er det blevet langt mindre sandsynligt, at moren er under 25 år, for på bare 40 år er der sket meget markante ændringer i de fødendes alder. I 1979 blev hele 38 procent af alle børn født af en mor under 25 år, men i 2019 var det kun tilfældet for 9 procent.

Det viser en ny Momentum-kortlægning af udviklingen i mødres alder de seneste 40 år. Mens der er kommet markant færre af de yngre mødre, har andelen af 25-29-årige nybagte mødre ligget stabilt på henholdsvis 37 og 34 procent. Til gengæld er der sket en markant stigning blandt de 30-34-årige, som i 2019 stod for 36 procent af fødslerne mod kun 19 procent i 1979. Samtidig er andelen af 35-39-årige mødre mere end tredoblet fra knap fem til 16 procent.

Helt overordnet skyldes udviklingen, at langt flere unge tager en uddannelse. Det siger Karen Margrethe Dahl, senioranalytiker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Andelen af unge, der tager en uddannelse, er steget meget kraftigt, og det gælder især blandt kvinder. Det har betydet, at vi har set en bevægelse mod, at man udskyder forældreskabet, til man har fået sin uddannelse på plads,« siger Karen Margrethe Dahl.

De store forskydninger i aldersgrupperne har betydet, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende på bare 40 år er steget med hele 5 år, nemlig fra 24,5 år i 1979 til 29,5 år i 2019. Gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder er samtidig steget fra 26,7 til 31 år.

Ulla Dupont, formand for Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS) og leder af sundhedsplejen i Vejle Kommune, mener også, at flere unge føler, at de har bedre tid end tidligere, før de behøver at træffe beslutningen om at få børn.

»Vi bliver ældre som befolkning, og det kan være, at flere tænker, at de har tid nok og derfor bruger længere tid på at være unge. Men deres fertilitetslængde er ikke blevet længere, end den altid har været. Man er stadig kun frugtbar fra midt i teenageårene til man cirka er 40 år, og med årene får man sværere ved at blive gravid, samtidig med at risikoen for at få børn med sygdomme stiger,« siger Ulla Dupont.

Senioranalytiker Karen Margrethe Dahl peger også på, at forældreskabet i dag opfattes mere komplekst, og at det måske kan få flere til at udskyde beslutningen.

»I dag er mange generelt mere bevidstgjort om de risici, det indebærer at få et barn. Der er kommet meget litteratur, der beskriver, hvordan man bør være forældre, som kan betyde, at flere tænker sig mere om, og opfatter det som en større beslutning at få børn, end man måske gjorde tidligere,« siger Karen Margrethe Dahl.

Store kommunale forskelle

Momentums kortlægning afslører også, at der er store kommunale forskelle på andelen af fødsler, hvor kvinden er yngre end 25 år.

I Lolland Kommune blev 26 procent af alle de børn, der blev født i 2019, født af mødre under 25 år. Det er den højeste andel blandt alle landets kommuner, mens Læsø følger efter med 25 procent og Odsherred med 23 procent.

I den anden ende finder man Dragør Kommune, hvor kun en procent af de nyfødte i 2019 havde en mor under 25 år. Et andet sted, hvor den landsdækkende tendens træder allertydeligst frem er i Frederiksberg Kommune. I 2019 var det kun 39 ud af 1561 børn, der blev født af en mor på under 25 år, hvilket svarer til kun to procent.

Sundhedsplejerske i Frederiksberg Kommune Rikke Ernstsen kan sagtens genkende, at der er meget langt imellem, at hun møder en nybagt mor under 25 år.

»Jeg tror, det skyldes, at uddannelsesniveau, indkomst og boligpriser på Frederiksberg er anderledes end i mange andre kommuner. Vi møder en del mænd og kvinder, der har ventet med at få børn, fordi de har prioriteret uddannelse og karriere højere i nogle år,« siger Rikke Ernstsen.

Når man skal forklare de store kommunale forskelle, mener senioranalytiker Karen Margrethe Dahl fra VIVE også, at det afspejler forskelle i uddannelsesniveauer.

»I kommunerne omkring de videregående uddannelsesinstitutioner er fødende kvinder ældre end de steder i landet, hvor der er få uddannelsesmuligheder. Det handler selvfølgelig også om, at de, der gerne vil have en uddannelse, flytter væk fra Lolland, Læsø og Odsherred og til de store byer. De unge, der bliver tilbage, er ofte mere ressourcesvage eller ikke ønsker en længerevarende uddannelse, og flere af dem får så et barn i en yngre alder,« siger Karen Margrethe Dahl.

I Frederiksberg Kommune er 30 procent af de nybagte mødre over 35 år, og hele 73 procent er over 30 år. Det har betydning for den hjælp sundhedsplejen skal levere, når så stor en del af mødrene er ældre end gennemsnittet og veletablerede både økonomisk og uddannelsesmæssigt. Det fortæller sundhedsplejerske på Frederiksberg Rikke Ernstsen.

»På Frederiksberg har vi et stort udbud af private tilbud til gravide og nybagte familier, og vi oplever, at mange køber forløb hos for eksempel privatpraktiserende jordemødre eller ammevejledere og samtidig, at nogle opfatter den rådgivning som værende af en højere kvalitet end vores, fordi de betaler for den. Det kan betyde, at de stiller spørgsmålstegn ved vores råd, hvis de afviger fra, hvad de ellers hører.«

Hun understreger, at alle familier selvfølgelig skal have lov til at købe lige præcis den hjælp og rådgivning, de vil, men at det også kan være en god idé at overveje, om det er nødvendigt.

»Vi står inde for vores faglighed, der følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og nogle gange kan vi opleve, at det gør familierne mere forvirrede end nødvendigt, når de shopper rundt i forskellige tilbud,« siger Rikke Ernstsen.

Unge mødre er næsten forsvundet

Momentums kortlægning viser også, at den stigende gennemsnitsalder for førstegangsfødende blandt andet dækker over, at de alleryngste mødre nærmest er forsvundet. I 1979 blev der født 3.325 børn af mødre under 19 år, hvilket svarede til 5,6 procent af alle fødsler. I 2019 var det faldet til kun 340 fødsler eller 0,6 procent af alle fødsler.

Ulla Dupont, formand for FALS, beskriver størstedelen af nutidens yngste mødre som meget sårbare.

»Det er ofte kvinder i udsatte positioner, og som leder efter en rolle i deres liv. Mange har måske ikke udsigt til så meget, men kan tænke, at hvis man bliver mor, så er ens liv udfyldt med noget nærværende og livsbekræftende, og ”man får en vigtig rolle”« siger Ulla Dupont.

Mens de alleryngste mødre næsten ikke findes mere, fylder kvinder over 40 år langt mere på fødegangene. Andelen af mødre over 40 år er steget fra 0,8 procent i 1979 til 4 procent i 2019, hvor de stod for 2.472 af fødslerne i Danmark.

Ulla Dupont beskriver de ældste mødre som en rimelig homogen gruppe.

»Helt generelt er det dem, der har brugt deres bedste fertilitetsår på at få uddannelse, job, bolig og partneren på plads. Men tiden går jo, samtidig med at man får alle de ting krydset af på listen, og først til sidst er det så tid til, at man skal have børn. Det betyder, at den her gruppe af mødre overvejende er nogle, som har styr på deres job, liv og økonomi,« siger Ulla Dupont.

Det betyder dog ikke, at det altid er fryd og gammen for de familier, når babyen så melder sin ankomst.

»Vi oplever oftere i den gruppe en frustration over ikke at have fået det perfekte barn, som passer ind i det perfekte liv, de havde i forvejen. De er også usikre og har brug for meget råd og vejledning til, hvordan man skaber plads til det nye lille barn i familien,« siger Ulla Dupont.

De råd og vejledning er kommunernes sundhedsplejerskerne klar til at komme med, og de tør godt gå tæt på, selvom det kan bryde med nogle forventninger hos de ældre mødre, siger Ulla Dupont.

»Det kan være befriende for dem, at der kommer en fagprofessionel, der hjælper med at få etableret en ramme om barnet, så der skabes ro. Hvis de for eksempel får et meget uroligt barn, bliver de nemmere selv væltet af pinden. Det kan skabe en deroute, hvis der ikke er nogen, der hjælper dem med at prioritere og vejlede til, at man måske skal droppe cafébesøg med veninderne og tage den med ro i 14 dage.«