Kontakt
Frederik Fenger Petersen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3462
E-mail: frfp@kl.dk
Her på siden er alle relevante nyheder og webinarer angående KL's arbejde i forhold til implementeringen af EU's direktiv om energieffektivitet.
Energistyrelsen har sammen med KL og Danske Regioner lavet en FAQ om Energieffektivitetsdirektivet. Notatet behandler de dele af direktivet, som omhandler energirenoveringskrav til kommunernes bygninger.
Notatet besvarer de hyppigst stillede spørgsmål fra offentlige bygningsejere angående kravene i direktivet. Det fremgår også af notatet, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, KL og Danske Regioner undersøger mulige justeringer af energimærkningsordningen.
FAQ om Energieffektivitetsdirektivet.
Lån, leasing, intern ESCO, ekstern ESCO. Hvad skal man vælge, og påvirker det anlægs- eller servicerammen?
Dette blev besvaret af KL, Københavns Kommune og Kommunekredit i et webinar den 15. januar 2024. Her blev der sat fokus på én af de mange finansieringsformer, som kommunerne kan bruge - nemlig leasing. Leasing er ikke en ny måde at finansiere tiltag i kommunerne. På trods af dette vælger kun få kommuner at benytte leasing, når de energirenoverer.
KL har bedt Kammeradvokaten lave et notat med fokus på ændringer i energimærkningsordningen. Dette sker i lyset af ny lovgivning fra EU på området for energieffektivitet.
Kammeradvokaten har vurderet, hvorvidt KL's to specifikke ændringsforslag kan lade sig gøre juridisk. Forslagene er: 1) indførelsen af et dynamisk energimærke, hvor energimærket kan opdateres med løbende energiforbedringer og 2) at energimærket baseres på et aflæst frem for beregnet forbrug.
Kammeradvokaten konkluderer, at KL's forslag både kan lade sig gøre juridisk og endda er i tråd med EU's politiske ambitioner på området. Notatet er udgivet per 16. november 2023.
Kammeradvokatens vurdering af KL's forslag både i kort og lang version
Hvilken betydning får energieffektivitetsdirektivet for kommunerne? Det spørgsmål stiller flere kommunale medarbejdere sig selv i øjeblikket. Ved dette webinar gik Energistyrelsen og KL sammen for at svare på netop dette spørgsmål.
Mødet blev afholdt den 30. oktober for alle kommuner.
Politikerne i EU har færdigbehandlet et forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet. Særligt kapitlet "Den offentlige sektors rolle som forbillede" får betydning for de danske kommuner, da det blandt andet indeholder krav til en årlig takt for energirenoveringer i alle offentligt ejede bygninger.
KL er i tæt dialog med relevante statslige myndigheder for at sikre en smidig implementering af direktivets formål i en dansk sammenhæng.
Revisionen af energieffektivitetsdirektivet kan læses her (Rådet for Den Europæiske Union)
Herunder kan du tilgå KL's holdningspapir om Energieffektiviseringsdirektivet (EED).
Energistyrelsen har sammen med KL og Danske Regioner lavet en FAQ om Energieffektivitetsdirektivet. Notatet behandler de dele af direktivet, som omhandler energirenoveringskrav til kommunernes bygninger.
Notatet besvarer de hyppigst stillede spørgsmål fra offentlige bygningsejere angående kravene i direktivet. Det fremgår også af notatet, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, KL og Danske Regioner undersøger mulige justeringer af energimærkningsordningen.
I forhold til direktivkravene slås det blandt andet fast i FAQ'en, at det offentliges endelige energiforbrug (det energiforbrug, som fremgår af måleren) skal reduceres med 1,9 pct. årligt fra den 11. oktober 2025. Energireduktionerne kan hentes i hele den offentlige sektor.
Notatet fastslår yderligere, hvilke offentlige bygninger der tæller med i de 3 pct., som årligt skal renoveres ifølge energieffektivitetsdirektivet, samt hvilket niveau de skal løftes til.