Høringssvar: Støjniveauer ved udendørs skydebaner

KL vil kvittere for at intentionen med brevet er god, men at det i praksis kan være svært at gennemføre. Vejledningen anses for at være mest relevant for nye skydebaner, da den kan blive udfordrende at gennemføre for eksisterende baner.

Støj og måling heraf

KL bemærker, at der lægges op til dokumentering af støj hos naboer ved måling, Skydebanevejledning siger specifikt, at skydestøj ikke skal måles men beregnes (hvilket KL har noteret også går igen i flere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet). KL undrer sig derfor over, at det i dette tilfælde skal være anderledes. Enten må baggrunden for forskellen klarlægges ellers så foreslås det, at den hidtidige måde anvendes, hvilken også er stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet.

Desuden lægges der op til en ændring af Miljøstyrelsens Vejledning for beregning og måling af støj fra skydebaner dette vil således komme til at omfatte alle skydebaner og ikke kun flugtskydebaner.

Brevet lægger op til at kommunen, hvis nødvendigt (altså hvis skydebanen medfører væsentlig øget støjniveau) skal melde påbud om, at skydebanerne skal etablere yderligere støjdæmpende foranstaltninger eller ændre skydetider. Det kan give flere udfordringer set fra kommunernes side, da det er en grundlæggende regel, at myndighederne ikke må begrænse virksomhedernes drifts- og indtjeningsmuligheder.

Dæmpning af støj fra flugtskydebaner er, som det også fremgår af Miljøstyrelsens tidligere brev, meget vanskeligt og omkostningskrævende. Det er meget svært at finde støjdæmpende foranstaltninger, der kan anvendes inden for en rimelig økonomisk ramme. KL vil gerne stille spørgsmålet, om det er proportionalt i forhold til støjen? Kommunen skal utvetydigt kunne afgøre, at de foranstaltninger, de påbyder foreningerne, står i rimelighed med en evt. reduktion af støjen ved nærmeste nabo på nogle få dB?

Brevet sætter kommunerne som myndighed i en udfordrende situation i forhold til væsentligheds- og proportionalitets princippet. Således skal kommunerne have en væsentlig begrundet miljømæssig mistanke for at de kan have hjemmel til at kræve nye støjberegninger det stiller spørgsmålet; Hvem skal betale for de nye støjberegninger?

Godkendelser til revurdering

Miljøstyrelsen angiver i brevet, at kommunerne skal tage godkendelsen op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter meddelelsen i Miljøbeskyttelsesloven står der udtrykkeligt ”kan” (det er kun for IED virksomheder at miljø godkendelser skal revurderes efter 8/10 år). 

Og dette er også beskrevet i Miljøstyrelsen brev af 3. juni 1998:

”Efter udløbet af en miljøgodkendelses retsbeskyttelsesperiode, som normalt er 8 år, kan kommunen vælge at tage godkendelsen op til en ny vurdering. Kommunen kan også vælge at lade godkendelsen fortsætte på uændrede vilkår.”

Miljøstyrsen erkender i brevet, at de ikke selv ved, om brevet vil få betydning for kommunernes tidligere afgørelser om miljøgodkendelser. Der lægges op til, at den enkelte kommune selv vurderer, om der skal meddeles påbud om nedbringelse af støj det åbner op for en stor uensartet hed i sagsbehandlingen hos landets kommuner og dermed et brud på lighedsprincippet om at to ensartede sager skal bedømmes ens.

Patrontyper

KL finder ikke antagelsen om, at man kan stille vilkår til patrontyper praktisk mulig. I hvert fald ikke på de baner, som anvendes af foreninger. Det forventes at være lettere at have hånd i hanke med våbenklasser, end enkeltpatroner for hver enkelt skytte. Men som anbefalingen skriver, så må kommunerne regulere banen med skydetider og støjdæmpning.

Hvis der må sættes vilkår, om at kun de mindst støjende patrontyper må anvendes, kan der blive tale om et ganske vanskeligt tilsynsarbejde. Dette vil føre til en række nye udfordringer så som; Hvordan tjekkes og håndhæves et sådant vilkår? Hvor ofte må tilsynsførende komme på besøg, eller hvordan sikres det, at brugte patroner samles ind og gemmes til tilsyn? Kan man på afskudte hylstre se, om det er rette type? Både for tilsynsførende og banens ejer, må det være et ønske at være på forkant. For skydebanens ejer, kan der også blive tale om en administrativ byrde, hvis alle patroner skal tjekkes for alle banens brugere. Håndhævelse i efterkant, hvis en (måske ukendt) bruger har anvendt forkert patrontype, er vanskelig.

Øget ressourceforbrug for kommunerne

KL bemærker, at gennemgang og vurdering af tidligere afgørelser vil medføre et vist ekstra tidsforbrug for kommunerne, som ikke vil kunne blive dækket ind af brugerbetaling, da der ikke opkræves betaling fra skydebanerne. Fx støjdokumentationen? Samtidigt vil brevet medføre et øget ressourceforbrug i form af, at Miljøstyrelsen lægger op til at kommunen foretager en ny vurdering af deres allerede godkendte skydebaner, hvor der anvendes haglgevær, og at der skal der foretages en ny støjberegning.