Høringssvar: Evaluering af lov om fremtidsfuldmagter

Justitsministeriet har anmodet om bemærkninger i forhold til følgende te­maer:

• Oprettelse af fremtidsfuldmagt

• Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt

• Anvendelse af fremtidsfuldmagt

• Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagt

• Klage til Civilstyrelsen

• Samspillet med værgemålssager

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden svarfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar, og vil frem­ sende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

Generelle kommentarer

Kommunerne er generelt glade for, at borgerne har mulighed for selv at tage stilling til, hvem der skal varetage deres interesser, når de ikke læn­ gere selv kan, og oplever også tilfredshed hos borgerne.

Kommunerne bruger dette i dialogen med ny diagnosticerede med de­ mens og overvejer at inddrage det som emne ved forebyggende hjemme­ besøg hos ældre.

Oprettelse af fremtidsfuldmagt

Manglende tinglysning

Kommuner oplever, at arbejdet med at oprette en fremtidsfuldmagt kan være svært for almindelige borgere. Vejledningen til skemaet er vanske­lig at forstå, så mange borgere vælger at få en advokat til at gøre det for dem. Kommuner har i den sammenhæng oplevet, at advokater overser, at fremtidsfuldmagter skal tinglyses for at være gyldige. Advokaterne opretter dem som almindelige generalfuldmagter. Det opdages, når fremtids­ fuldmagten skal aktualiseres, og da er det for sent for borgeren at ved­ kende sig den for notar. 

Uklarheder ved valg af flere fremtidsfuldmægtige 

Kommuner oplever stor tilfredshed med, at borgeren kan vælge flere fremtidsfuldmægtige og frit kan formulere, hvad fuldmagten skal omfatte.

Kommuner har desværre også oplevet, at ordlyden omkring subsidiære fremtidsfuldmægtige var forkert eller uklart beskrevet, hvilket gav anled­ning til uklarhed, da den principære fuldmægtig selv blev kognitivt udfor­dret og ikke længere kunne håndtere at være fremtidsfuldmægtig.

Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt

Lang sagsbehandlingstid

Nogle kommuner oplever, at der til tider kan være en noget lang sagsbe­handlingstid på at få sat fremtidsfuldmagten i kraft, op mod to måneder i de værste tilfælde.

Det vil være ønskeligt, hvis sagsbehandlingstiden blev kortere, da der for eksempel i forbindelse med flytning til plejebolig ofte kan være et presse­ rende behov for, at en fremtidsfuldmægtig kan handle på borgerens vegne.

Tilbageholdende tilgang fra praktiserende læger

Kommuner oplever en meget tilbageholdende tilgang fra de praktise­rende læger i forhold til at vurdere, at fremtidsfuldmagten skal aktiveres.

Kommunerne anerkender, at det er et meget stort indgreb at aktivere en fremtidsfuldmagt, men oplever i praksis, at nogle praktiserende læger; også i sager, hvor borgeren ikke længere kan varetage sine økonomiske og personlige forhold; er afvisende over for en aktivering og hænger fast i et gammeldags "umyndiggørelsesbegreb".

Det kan overvejes at sætte mere fokus på oplysning af praktiserende læ­ ger om reglerne om fremtidsfuldmagter og om lovens hensigter i det hele taget.

Anvendelse af fremtidsfuldmagt

Manglende kendskab til ordningen

Ifølge kommuner er erfaringen fra fremtidsfuldmægtige, at viden om ordnin­gen generelt er meget lidt udbredt i samfundet, hvorfor de fremtids fuldmæg­tige ofte skal forklare og dokumentere. Konkret ville det være en hjælp, hvis der var mere viden om, at fremtidsfuldmagter kan ses i Personbogen.

Lettere sagsbehandling vedr. flytning uden samtykke

Muligheden for, at borgeren kan oprette en fremtidsfuldmagt har haft po­sitiv betydning for behandling af sager om flytning uden samtykke, jf. ser­ viceloven. Kommuner oplever en væsentlig mere smidig arbejdsgang og en lettere sagsbehandling for pårørende og kommunen ift. det administrative ar­bejde, som en ansøgning om værgemål medfører.

Førend løsningen med fremtidsfuldmagter kom, kunne det tage op til seks måneder før en borger fik tildelt et værgemål - og dermed en flyt­ning. Hvilket i mange situationer var uhensigtsmæssigt for borgeren og de pårørende.

Den mere smidige og hurtige arbejdsgang ved flytninger uden samtykke giver naturligvis, og vigtigst af alt, borgeren og dennes pårørende en me­ get bedre og mere behagelig oplevelse.

Aktivering af fremtidsfuldmagten

Kommuner kan opleve udfordringer relateret til, at de ikke ved, om en fremtidsfuldmagt er aktiveret eller ej, og med at få adgang til en aktiveret fremtidsfuldmagt. Herunder kunne det være relevant, at det blev muligt for kommuner at slå op, om den enkelte borger har en fremtidsfuldmagt, som endnu ikke er aktiveret.

Delvis aktivering af fuldmagten

Nogle kommuner oplever, at borgere med demens får et tidligere behov for hjælp i forhold til økonomien fremfor i forhold til personlige forhold.

Fordelen ved en fremtidig fuldmagt udebliver i starten af sygdommen; selvom der er et behov for så vidt angår den økonomiske del; da borge­ ren oftest ikke er syg nok til at få aktiveret fuldmagten for så vidt angår den personlige del. Det skyldes, at fuldmagten kun kan aktiveres i sin helhed.

Det kan overvejes at man ser på muligheden for at adskille fremtidsfuld­ magterne, så der fremover kan ske en delvis aktivering af fuldmagten (f.eks. kun i forhold til økonomien).

På den måde vil man kunne hjælpe borgeren og dennes pårørende også i starten af en demenssygdom, hvor borgeren allerede har behov for hjælp til økonomiske forhold, men ikke endnu til personlige forhold.

Som reglerne er i dag, kan borgeren ikke få hjælp til de økonomiske for­ hold, hvis vedkommende ikke er ramt af sygdommen i en grad, der kan retfærdiggøre en aktivering af fremtidsfuldmagten, også for så vidt angår personlige forhold.