Høringssvar: Udkast til 'samlelovforslag'

KL's bemærkninger til 'samlelovforslag'

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 7. september 2023 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.). Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest den 6. oktober 2023.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet.

KL har følgende bemærkninger til forslaget:

Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden

Med lovforslaget ønsker regeringen at indføre en klar lovhjemmel til det arbejde, som udføres af den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.

KL mener, at det bør afklares om indlånskommunerne i den foreslåede ordning kan bestille en risikovurdering. I den nuværende ordning, kan kommunerne få råd og vejledning, men en risikovurdering udarbejdes på baggrund af en vurdering fra sikkerhedskonsulenterne. I lovforslaget bruges forskellige formuleringer i forhold til risikovurderingerne, bl.a. "anmodes om", "bistå med" m.m.

Hvis der i den foreslående ordning ligger, at indlånskommunerne kan bestille en risikovurdering, vil det kunne skabe meropgaver for sikkerhedskonsulenterne, idet det bliver lovpligtigt med Barnets lov, at lave risikovurderinger. I Barnets lov er risikovurderingerne beskrevet som en myndighedsopgave, men det er ikke tydeligt om kommunen som myndighed kan sende opgaven videre med en bestilling til sikkerhedskonsulenterne.

Det beskrives i lovforslaget, at "indlånskommunen (vil) have instruktions-beføjelse over for sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag" og at "Ind-lånskommunen endvidere, som den ansvarlige myndighed for borgerens sag, vil have pligt til at føre tilsyn med det arbejde, som sikkerhedskonsulenten udfører på vegne af indlånskommunen". Dette vil i praksis komme til at betyde, at sikkerhedskonsulenterne skal arbejde efter indlånskom-munernes instrukser og skal håndtere mange forskellige arbejdsgange. Det kan blive en barriere for det faglige indhold i arbejdet.

Samtidig ønsker KL en afklaring af formålet med en "indlåns-og udlåns-kommune-ordning", når der med lovforslaget påtænkes indført hjemmel til, at sikkerhedskonsulenterne må opbevare og behandle data på andre kommuners borgere.

KL savner, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, om en borger eller an-dre aktører kan henvende sig direkte til sikkerhedskonsulenterne og få sparring, eller om alle sager skal gå gennem en indlåns- eller ansætteseskommune.

Det fremgår af lovforslaget, at den finder anvendelse i sager hvor borger har eller har haft opholdstilladelse, og er endt ufrivilligt i udlandet på baggrund af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. Det bør afklares, om en kommune også har en handlepligt, hvis konflikten er opstået i udlandet.

Forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene

Der foreslås en række forenklinger i reglerne vedrørende de kommunale børne- og ungeudvalg, herunder regler om stedfortrædere for hvert medlem i udvalget. Forslaget har samlet set til formål at give kommunerne mere fleksibilitet i forhold til at sikre beslutningsdygtige børne- og unge-udvalg og at lette arbejdsbyrden for udvalgene.

KL ser generelt positivt på forslagene vedrørende børne- og ungeudvalgene, og kan støtte forslaget om, at der kan udpeges to stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget, og at borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan beslutte, at der udpeges tre stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget (forslagets § 2, nr. 3).

KL kan ligeledes støtte forslaget om at gøre det muligt at "krydse" stedfortrædere (forslagets § 2, nr. 4). KL lægger til grund, at det henset til forslagets karakter er ministeriets hensigt, at kommunalbestyrelsen på et møde skal forholde sig til, om det skal være muligt at "krydse" stedfortrædere. Som forslaget er formuleret, vil det imidlertid være muligt for kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen.

KL vil opfordre til, at der i lovforslaget tages tydelig stilling til, om kommunalbestyrelsen selv skal træffe beslutningen. KL kan i den forbindelse henvise til afsnit 4.1.1.7. i vejledning nr. 9150 af 29. februar 2016 om regeludstedelse i forhold til kommuner og regioner.

Retningslinjer for børnesagkyndiges tidsforbrug ved sagernes behandling i børne- og ungeudvalgene
KL vil endelig gøre opmærksom på, at KL fortsat afventer svar på vores henvendelse af 29. marts 2022 til det daværende Social- og Ældreministerium. KL gjorde i henvendelsen bl.a. opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt for kommunerne, at der ikke findes retningslinjer for børnesagkyndiges tidsforbrug ved sagernes behandling i børne- og ungeudvalgene. Det opleves som et problem i kommunerne, da de manglende retningslinjer i praksis bl.a. gør det vanskeligt for kommunerne at leve op til deres tilsynsforpligtelse, når de skal godkende de børnesagkyndiges tidsforbrug.

KL vil gerne gentage opfordringen til at skabe klare rammer for kommunerne, så der sikres en ensartet betaling for børnesagkyndiges arbejde. KL indgår naturligvis meget gerne i en nærmere dialog om, hvordan der skabes de bedste rammer herfor.

Anvendelse af serviceloven for personer uden lovligt ophold, hvor der er truffet afgørelse efter straffelovens § 68

KL finder det positivt, at problemstillingen, vedrørende manglende hjemmel til at yde hjælp efter serviceloven til personer, der er frifundet for straf og hvor der er truffet afgørelse efter straffelovens § 68, søges afhjulpet.

Imidlertid vurderer KL, at

• Det er usikkert, om såvel borgere med mere eller mindre omfattende niveau af funktionsnedsættelse er omfattet af formuleringen i lovforslaget. Personer, der er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1, 2. punktum, må også skulle omfattes af lovændringen.
• Med forslaget lægges der op til, at også borgere, omfattet af den mindst indgribende foranstaltningsdom, en tilsynsdom, vil være omfattet og således få forlænget sit opholdsgrundlag i Danmark. Det er KL's opfattelse, at dette vil være en udvidelse ift. nuvæ-rende praksis, hvor dette alene gælder borgere, der modtager en anbringelsesdom. KL vil i stedet foreslå, at formuleringen ændres til, at "Loven, uanset stk. 1, finder anvendelse for personer uden lovligt ophold i Danmark, hvis personen er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1, 2. punktum eller straffelovens § 16, stk. 2 og retten har truffet afgørelse om en foranstaltning efter straffelovens § 68, der indebærer anbringelse i en institution eller be-myndiger tilsynsmyndigheden til at træffe afgørelse om anbringelse i en institution, dog kun så længe borgeren i henhold til dommen er anbragt på en institution jf. servicelovens § 108."
• Der skal sikres finansiering for udgifter til anbringelse og forsørgelse for denne målgruppe, således at kommunerne kompense-res for udgifter forbundet med anbringelsen mv.

Ministerens mulighed for at udstede regler vedrørende grønlandske og færøske borgere med dom til anbringelse i Danmark

KL finder det positivt, at social- og boligministeren forventes at udstede regler vedrørende grønlandske og færøske borgere med dom til anbringelse i Danmark.

Det er imidlertid problematisk, at lovgiver ikke i den forbindelse påtænker, at der i disse sager skal ske visitation af de grønlandske og færøske borgere, som det ville have været tilfældet for øvrige danske borgere, der modtager en foranstaltningsdom. Det skyldes først og fremmest, at borgeren idømmes en social anbringelse frem for sædvanlig straf, idet borger vurderes strafuegnet, men i stedet skal anbringes på et tilbud efter lov om social service.

Yderligere er det problematisk, at der ikke forud for borgerens anbringelse skal indgås en aftale mellem den grønlandske / færøske myndighed og den danske beliggenhedskommune. Det er i disse sager af væsentlig betydning for såvel samarbejdet om borgeren som borgerens trivsel, at beliggenhedskommunen inden borgerens ankomst har tilstrækkelig viden om borgeren og således grundlag for at agere i sagen, at den grønlandske / færøske borger ikke fejlanbringes på et tilbud, som fx ikke er godkendt til eller er i stand til at varetage borgerens behov. Det gælder også ift., at det sikres, at de grønlandske / færøske myndigheder fx har sikret borgerens forsørgelse. En visitation efter serviceloven og en samarbejdsaftale mellem myndigheder ville kunne sikre, at der er skabt det fornødne aftale-grundlag mellem den grønlandske myndighed og den danske kommune, som skal til for at sikre kvaliteten af den konkrete anbringelse, og at borgeren hjælpes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om social service. Det vil også fremme, at der etableres et samarbejde mellem de grønlandske myndigheder og den danske beliggenhedskommune forud for anbringelsen, og at borgeren sikres en vej tilbage til et hverdagsliv med en mindre indgribende indsats i Grønland / på Færøerne, når borgerens an-bringelse ophører.

KL skal på baggrund af ovenstående kraftigt opfordre til,

• at grønlandske / færøske borgere, der får en dom til anbringelse af en grønlandsk ret på et tilbud i en dansk kommune, sikres samme rettigheder til en visitation efter lov om social service som øvrige danske statsborgere, der modtager en dom til social anbringelse. at det som for grønlandske / færøske borgere, der anbringes socialt på et tilbud i Danmark sikres, at der indgås en aftale mellem den grønlandske / færøske og danske myndighed inden anbringelsen gennemføres.
• at der indarbejdes en kvalitetssikringsmekanisme, så grønlandske / færøske borgere ikke risikerer at blive anbragt på botilbud, som ikke kan varetage borgerens behov. Dette bør gælde for alle doms-typer, men der kan eventuelt her sondres mellem domstyper, idet risikoen efter alt at dømme vil være større ved anbringelser på botilbud end ved anbringelser på sikret institution.
• at det sikres, at magtanvendelsesreglerne finder anvendelse for denne borgergruppe svarende til andre borgergrupper. Magtan-vendelsesreglerne er ikke nævnt i udkastet. Uagtet om borgeren er anbragt socialt eller ved dom af grønlandske myndigheder, vil der være behov for at kunne anvende magtanvendelsesreglerne efter lov om social service kapitel 24 d.

Ministerens mulighed for at udstede regler vedrørende handle- og betalingsansvar i sager vedrørende grønlandske og færøske borgere

KL finder Social-, Bolig- og Ældreministeriets udmelding på området, hvorefter ministeriet anser det for danske kommuners ansvar at finansiere ophold for grønlandske / færøske borgere, der idømmes en dansk foranstaltningsdom - uanset at det er en grønlandsk / færøsk myndighed, der har anbragt borgeren i et tilbud i en dansk kommune - meget problematisk i forhold til den økonomiske situation, hvorefter enkeltkommuner pålægges potentielt store økonomiske udgifter.

De grønlandske / færøske myndigheder bør fastholde handle- og betalingsansvaret for borgere anbragt i danske tilbud, uanset om de efterfølgende fx idømmes en dom ved en dansk ret. Dette én-til-én svarende til handle-betalingsreglerne danske kommuner imellem. Alternativt bør der sikres finansiering til de danske kommuner, således at de kompenseres for udgifterne.

Derudover skal KL gentage, som også påpeget i tidligere høringssvar på området, at det er uhensigtsmæssigt, at én dansk kommune kan indgå en aftale med en grønlandsk myndighed om visitation til et botilbud i en anden dansk kommune.