Debatindlæg: Fællesskabet er fundamentet for vores folkeskole

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Et hus uden et stærkt fundament står usikkert. Måske endda vakkelvornt. Det samme gør vores folkeskole, hvis vi ikke formår at styrke fællesskaberne. Fællesskabet er nemlig det bærende for vores børns trivsel, samfundets sammenhængskraft og fremtiden for vores velfærdssamfund.

Men fællesskabet i folkeskolen er ikke så stærkt, som det har været. Vi ekskluderer i dag flere og flere børn fra folkeskolen – hele 6,5 pct. af eleverne gik i skoleåret 2022/23 i et specialtilbud, mens det i 2015/16 kun var 4,7 pct.

Et specialtilbud væk fra fællesskabet med de andre børn, de ser til hverdag på gaden, i nabolaget, i sportsklubben. Og hvis det så bare sikrede, at de unge mennesker, som går i specialtilbud fik et godt liv og en god fremtid. Men sådan er det ikke.  

Vi får nemlig ikke hjulpet vores børn godt nok videre i livet lige nu. En ny undersøgelse fra KL's analysemagasin Momentum viser, at 10 år efter 9. klasse er knap halvdelen af eleverne fra specialtilbud på offentlig forsørgelse. Sammenligner man med elever fra almenklasser, er det kun 9 procent, der er på offentlig forsørgelse.

Det er tal, vi skal have ændret nu.

Folkeskolen samler os

At gå i en folkeskole handler om mere end blot at lære matematik og dansk; det handler om social og personlig udvikling. Fællesskabet i folkeskolen er afgørende for vores børns udvikling og for sammenhængskraften i vores samfund.

Folkeskolen er nemlig ikke kun en uddannelsesinstitution – den er en del af vores demokratiske samfund, hvor børn møder den mangfoldighed og de perspektiver og livsanskuelser, der danner grundlag for vores samfund.

Folkeskolen samler os – på trods af forskelle i baggrund, økonomi, og kultur. Derfor er det en demokratisk ret at være en del af folkeskolen og møde den mangfoldighed af børn og unge, den repræsenterer. 

Det almene skal kunne rumme flere forskellige børn

De fleste børn og unge trives bedst i det brede fællesskab, som folkeskolen tilbyder. Der er børn, for hvem specialtilbud er det eneste rigtige, men flere end i dag bør være en del af det almene fællesskab. 

Og når vi tømmer folkeskolen for fællesskab, følger økonomi og faglige ressourcer med. Derfor bliver det sværere og sværere at give tilbud, som flere kan trives i. Det er en udvikling, vi skal have vendt, før problemet vokser sig endnu større.

Skolens rammer skal rumme flere børn

Hvis vi skal lykkes med det, er det nødvendigt at se på, hvordan folkeskolen er indrettet. Vi skal skabe nogle rammer, der kan rumme flere børn og unge i den almene undervisning. 

Det er i folkeskolens fællesskab og almenundervisningen, at vi skal lægge investeringer og arbejdet, så vi får indrettet skolen til at kunne rumme flere elever. Vi skal sætte ind på mange fronter. Vi skal arbejde på en mere praktisk tilgang til de boglige fag, så vi får motiveret flere elever. Vi skal se på mellemformer og tolærerordninger i højere grad. Vi skal sikre, at der er et tættere samarbejde med forældrene. Vi skal klæde lærere og pædagoger bedre på til opgaven. Og vi skal nytænke PPR, så de kompetencer bedre bliver bragt i spil i hverdagen.

Derfor er det tid til, at vi skal have en alvorlig, men konstruktiv samtale om folkeskolens fremtid. En samtale, der skal føre til handling. Vi må alle, fra politikere til praktikere, forældre til elever, sammen tage ansvar for at genoprette og styrke det fællesskab, som er så vitalt for vores børns og samfundets fremtid.

Lad os arbejde sammen for en folkeskole, hvor alle børn får muligheden for at blive en del af et fællesskab, der støtter dem i at blive mennesker med lyst og mod til at møde verden med åbne arme.

Debatindlægget er bragt på Skolemonitor den 1. februar 2024