Gå til hovedindhold
Nyhed

Lokal forankring og kompetenceudvikling for webtilgængelighed i Slagelse Kommune

Effektiv strategi med bred kompetenceudvikling sikrer webtilgængelighed ud i hvert af kommunens fagområder. Strategien indbefatter en løbende kompetenceudvikling, hvor der blandt andet er fokus på at sikre, at webtilgængeligheden af PDF-dokumenter forbedres.

20. dec. 2023

Indhold

    Casen i hovedtræk

    I Slagelse Kommune er fokus på webtilgængelighed centreret omkring to nøgleområder: Lokal forankring og kompetenceudvikling. En datadrevet tilgang identificerede områder med mange ikke-webtilgængelige dokumenter, hvilket blev opdelt efter fagområder med henblik på ressourceallokering. Således skabte man et overblik over, hvilke områder af kommunen, der har flest dokumenter med behov for ændringer, og derudfra prioritereredes det, hvor der var behov for ekstra ressourceallokering , til at løse opgaven. Ved hjælp af automatiseret monitorering inklusiv mails, til indholdsproducenter, vedligeholdes opmærksomheden og ressourceallokering.

    Værdi og perspektiver

    I Slagelse Kommune valgte man at indføre "ninjaer", som er dedikerede medarbejdere, der sikrer webtilgængelighed på deres respektive fagområder. De er med andre ord ”superbrugere”, som er blevet trænet i webtilgængelighed, og den lokale forankring er dermed afgørende for at håndtere udfordringerne ved at efterleve lov om webtilgængelighed.

    Praktisk anvendelse

    Princippet med at arbejde med "ninjaer" forudsætter en omfattende kompetenceudviklingsproces. Man har afholdt undervisningsdage og workshops med anvendelse af det gratis værktøj "PAC 2021" til analyse af dokumenter, så man derefter kan gøre dem webtilgængelige. Videovejledninger støtter ligeledes denne proces. Kommunen har indført et diplom, der gives til medarbejdere, med ”ninja”-kvalifikationer.

    Fakta

    Arbejdet med PDF'er kræver omhyggelighed. Vær opmærksom på den udfordring, som består i, at når PDF-dokumenter sendes som digital post via  fagsystemer, bliver PDF-dokumenterne, i nogle fagsystemer, konverteret til et billede. Dette begrænser tilgængeligheden for synshandicappede. Hold derfor fokus på følgende:

    • Sikr jer, at den endelige PDF, borgeren modtager, ikke er konverteret om til et rent billede.
    • Stil krav om læsbare PDF'er, når I entrerer med leverandører af rapporter og andre dokumenter.

    Kontakt

    Specialkonsulent/Blanketredaktør

    Jim Foli

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3437

    E-mail: jifo@kl.dk