Gå til hovedindhold
/ Sundhed
/ Velfærdsteknologi
/ Sundhed og ældre

Nyt netværk for velfærdsteknologi giver sparring til at anvende og udbrede velfærdsteknologiske løsninger

I Netværket for Velfærdsteknologi får I sparring og viden om at anvende og udbrede de velfærdsteknologiske løsninger, som giver værdi på særligt på sundheds-, ældre- og socialområdet.

17. maj 2023

Indhold

    Hver dag tilbydes borgerne velfærdsteknologiske løsninger fra deres kommune i større eller mindre omfang.

    Men det kan være en kompleks opgave at implementere velfærdsteknologi i kommunerne. Der altid et teknisk setup, man skal sætte sig ind i. Der er juridiske hensyn, etiske overvejelser og så er der hele spørgsmålet om at få brugt og implementeret teknologien på en frugtbar og værdiskabende måde. Samtidig er der en række nationale tiltag og agendaer, som er gode at holde sig opdateret på – det kan være lovgivningsmæssigt, tværgående indsatser eller finansieringsmuligheder.

    Hver kommune har deres egne erfaringer, og tilsammen er der stor viden om potentialer, effekter, faldgruber og udfordringer i arbejdet med velfærdsteknologier.

    I Netværk for velfærdsteknologi samler vi disse erfaringer og giver jer mulighed for at spare med hinanden, få inspiration fra praktikere og eksperter, være i dialog med KL og holde jer opdaterede på den nyeste viden på feltet.

    Hvad er Kommunernes Netværk for velfærdsteknologi?

    Netværket er et 1-årigt forløb med mulighed for forlængelse. Det drives i et samarbejde mellem KL og KOMPONENT.

    I netværket samles alle de deltagende kommuner årligt en hel dag (fysisk fremmøde), en halv dag øst/vest (fysisk fremmøde) samt til 2 online møder á 2 timers varighed fordelt over året. Indholdet og formen på møderne varierer mellem vidensdeling fra eksperter, deling af erfaringer fra kommunerne og workshops iblandt deltagerne. Netværket faciliterer en tæt kontakt imellem de deltagende kommuner, og giver mulighed for at være i dialog med KL om de udfordringer, man som kommune møder i arbejdet med velfærdsteknologi.

    Temaerne i netværket er

    • De nationale dagsordener og kommunernes og KL’s strategiske arbejde med velfærdsteknologi
    • Nyeste viden om velfærdsteknologiske løsninger
    • Best practice og fokus på effekt, værdiskabelse og gevinstrealisering
    • Den succesfulde implementering og den gode forankring
    • Organisering, finansiering og strategier i arbejdet med velfærdsteknologi
    • Juridiske og tekniske barrierer, samt etiske dilemmaer

    Den hele årlige mødedag vil omhandle en blanding af ovenstående temaer, mens de kortere onlinemøder hver især vil fokusere på et afgrænset tema, som I som deltagere i netværket er med til at udvælge. På møderne online vil der dels blive faciliteret vidensdeling og netværksdannelse mellem jer som konsulenter, dels blive faciliteret dialog med eksperter fra forskningsinstitutioner, statslige myndigheder, KL, andre interesseorganisationer mv.  

    Udbytte af Netværket for velfærdsteknologi

    Når I deltager i netværket, får I viden om, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der har virket andre steder og hvorfor. I bliver bedre klædt på til, hvordan I kan anvende og udbrede velfærdsteknologier hos jer.

    • I får mulighed for at lytte til og diskutere med eksperter inden for velfærdsteknologi, fx fra forskningsinstitutioner, statslige myndigheder, KL og andre interesseorganisationer.
    • I får god tid til at høre andres kommuners/konsulenters erfaringer og dele jeres egne.
    • I får et nationalt fælleskommunalt netværk og får sat ansigt på ligesindede i andre kommuner og muligheder for kontakt, når I vil spare med andre.
    • I bidrager til at skabe værktøjer, analyser og produkter, som kvalificerer anvendelsen og udbredelsen af velfærdsteknologi.
    • I får mulighed for at komme i dialog med KL om kommunernes nationale strategi og KL’s arbejde med at fremme rammebetingelserne for udbredelse af velfærdsteknologi
    • I får mulighed for at bidrage med jeres viden til KL’s interessevaretagelse

    Målgruppe

    Netværket henvender sig til velfærdsteknologikonsulenter og digitaliseringskonsulenter/ledere, der har ansvar for implementering og udbredelse af velfærdsteknologi på sundheds, ældre- eller socialområdet. Undervejs vil netværket aktivere alle erfaringer, og de deltagende kommuner får tegnet et bredt billede af best-practice i arbejdet med velfærdsteknologi.

    Praktisk information

    Læs mere om Netværk for velfærdsteknologi

    Kontakt

    Konsulent

    Christina Leeson

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3226

    E-mail: capl@kl.dk