Kontakt
Søren Frederik Bregenov-Beyer
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3909
E-mail: sfb@kl.dk
Søren Nørgaard Madsen
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk
Bølgen af interesse for generativ AI, sprogmodeller og chatbots i kommunerne er kæmpestor. For at imødekomme efterspørgslen skruer KL op for aktiviteterne i kommunernes AI-netværk.
Lige nu er mange nysgerrige på, hvordan generativ AI kan bruges til at optimere driften, og der laves mange lokale afprøvninger.
”Der er ingen tvivl om, at potentialet er stort, men at det også stiller krav til både organisationen og til kompetencer hos ledere og medarbejdere. I KL oplever vi, at der er stor efterspørgsel i kommunerne efter at kunne dele viden og udveksle erfaringer med generativ AI,” siger Søren Frederik Bregenov-Beyer, chefkonsulent i Center for Digitalisering og Teknologi.
For at møde kommunernes efterspørgsel vil KL øge aktiviteten omkring generativ AI i kommunernes AI-netværk, hvor mere end 30 kommuner allerede nu udveksler viden og erfaringer om AI.
AI-netværket vil i 2024 og frem særligt have fokus på muligheder og forudsætninger for at arbejde med generativ AI, danske sprogressourcer og sprogmodeller. Det vil fx være oplæg om use cases fra kommuner, som afprøver generativ AI, inspirationsoplæg fra eksperter og virksomheder samt andre sektorer der også arbejder med teknologien.
Netværket mødes næste gang den 29. november 2023. Her vil eksperter fra bl.a. Implement Consulting Group og Aarhus Universitet komme med bud på mulighederne med generativ AI og perspektivere til kommunernes kontekst.
Netværket mødes fem gange i 2024. Tre møder er fysiske møder, og to møder er virtuelle.
VI har bl.a. udgivet en guide til kommunerne om brug af generativ AI, afholdt webinarer og fået lavet en analyse over potentialet med store sprogmodeller i den offentlige sektor.
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3909
E-mail: sfb@kl.dk
Digitalisering & Teknologi
Telefon: +45 3370 3633
E-mail: snma@kl.dk