Stærkt samarbejde mellem aktører var afgørende for succesfuld modtagelse af ukrainske flygtninge, viser ny rapport
En ny rapport fra KL, Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp tegner et billede af en ekstraordinær situation omkring modtagelsen af de mange ukrainske flygtninge og et tæt og fleksibelt samarbejde mellem staten, asylcentre, kommuner, civilsamfundsorganisationer og private aktører. Rapporten opsamler viden og erfaringer omkring den historisk store tilstrømning af flygtninge og giver en række anbefalinger til modtagelse af flygtninge i Danmark i fremtiden.